EU-kommissæren for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas, mener, at det er uundgåeligt med kønskvoter, hvis der skal flere kvinder i lederstillinger på universiteterne og i forskningslaboratorierne.
Under konferencen ”Women in Science” talte EU-kommissæren om de, ifølge ham, tre mest udbredte myter om kvinder i forskning, han ønsker at komme til livs.
Den første myte er, at kvinder i forskning allerede har gjort tilstrækkelige fremskridt. Den udvikling går dog for langsomt, mener Kommisæren:
– Vi gør fremskridt, men ikke i tilstrækkelig grad, konstaterer Carlos Moedas.
Den anden myte lyder: Vi har nok kvinder i forskning, kvoter er unødvendige.
– Jeg tror, at vi har nået et ’point of no return’. På et tidspunkt bør vi indføre kvoter for lederstillinger ved universiteter og forskningslaboratorier, lød det fra Moedas.
– For jeg vil aldrig igen høre, at vi ”ikke kan finde” nok kvinder til disse grupper. Kvinder udgør 51 procent af verdens population. Og du behøver ikke være forsker for at vide, at de to ting ikke går op, understregede EU-Kommisæren, der dog ikke præsenterede et konkret forslag.
Større fleksibilitet med Horizon Europe
Endelig er den tredje myte om kvinder i forskning, ifølge Carlos Moedas, at forskning behandler alle ens.
– Bed en gennemsnitlig person om at tegne et billede af en forsker. Hvad du højst sandsynlig vil se, er et billede af en nørdet mand med rodet hår. Noget der minder om Einstein, siger Carlos Moedas og appeller til, at det billede skal ændres.
Derfor er der behov for større fleksibilitet, så kvinder ikke risikerer at gå glip af en fremtidig karriere i forskning, fordi de får børn og tager barsel – for det sker almindeligvis i dag, mener Kommisæren.
– Så ja, kvinder har adgang til karrierer i forskning. Og ja, vi giver måske kvinder en plads ved bordet. Men vi har givet dem en stol med et brækket ben, som Carlos Moedas beskriver det.
Han fremhæver Marie Sklodowska-Curie-programmet som et godt eksempel på den fleksibilitet, der er brug for, fordi det giver forskere mulighed for at genstarte en karriere i forskning.
EU er for tiden ved at udarbejde det rammeprogram for forskning og innovation, der skal efterfølge det nuværende Horizon 2020. Og det er Moedas ønske, at dét i højere grad vil kunne hjælpe kvinder, der har taget en pause fra forskningskarrieren, med at komme tilbage.
– Så alle har en lige chance for at nå sit potentiale. Og det er derfor, jeg er i gang med at undersøge, hvordan vi kunne udvide den model til Horizon Europe, siger Carlos Moedas om efterfølgeren.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.