Det kan være svært at få sin forskning ud til et bredere publikum. Og samtidig har den seneste tid set appeller til, at det netop er dét, forskningen skal gøre, hvis den skal kunne løse vor tids udfordringer.
Er du en af de forskere, der gerne vil blive endnu bedre til at få din forskning ud over scenekanten, så kan CPH:DOX´s videnskabsprogram være et godt sted at starte. Her kan du få inspiration til, hvordan du formidler din forskning på film, og du kan møde forskere, der allerede har gjort det.
Møder mellem forskere og filmskabere
-Det er lidt to verdener, der mødes: Faktadrevne forskere og historiedrevne filmfolk. Sådan beskriver Lars Torp, kurator på festivalens konference Science:Film og selv en erfaren dokumentarproducer, festivalens videnskabsprogram CPH:SCIENCE.
Med videnskabsprogrammet vil festivalen skabe rammerne for, at de to verdener kan flettes sammen for en stund. Det sker bl.a. gennem en række branchearrangementer – og her kan der være meget inspiration at hente, hvis du arbejder med forskning.
Fx afholder festivalen en konference med talks og workshops, hvor forskere og filmfolk kan undersøge, på hvilke måder filmmediet er særlig egnet til at formidle forskning bredt. Jeppe Carstensen, der er programlægger og har sammensat programmet for CPH:SCIENCE, fortæller:
– På konferencen vil der være både teoretisk inspiration og en række praktiske redskaber, som man vil kunne bruge, når man gerne vil i gang med at formidle forskning i billeder eller i andre nye medier. Man vil også få et praktisk indblik i, hvad der foregår lige nu i spændingsfeltet mellem film og forskning, med talere fra både BBC, Ted Talk og de mest nyskabende filminstruktører i dette felt.
Et andet branchearrangement er ”Science Film Forum”. Her vil udvalgte forskere præsentere deres forskningsprojekter for en række interessenter – finansiører, producenter mv. – der får mulighed for at byde ind med hjælp til at skubbe projekterne videre i filmbranchen.
Få inspiration fra festivalens videnskabsdokumentarer
Ud over branchearrangementerne kører videnskabsprogrammet et filmprogram med 12 udvalgte videnskabsdokumentarer. Og her kan der også være inspiration at hente som forsker.
-Ved at se vores film om videnskab og deltage i de talks, der er rundt om filmene, kan man blive inspireret til både at gå nye veje i sin forskning og indgå nye samarbejder, men også til, hvordan man kan kommunikere sin forskning og formidle den til nye målgrupper, fortæller Carstensen.
Han tilføjer, at er man en ung forsker, så vil især festivalens åbningsarrangement, Science Opening Night, være interessant:
-Vores åbningsfilm handler om 9 yngre forskere, som undersøger nogle af de mest ukendte områder i videnskaben lige nu. Dog er fokus er ikke på deres resultater, men på selve forskningsprocessen og på deres drømme og arbejdsvilkår. Efter filmen vil der være et symposium i bedste græske stil med gratis øl til alle. Her kommer 4 af forskerne fra filmen for at snakke om hverdagen som forsker – og om den langstrakte proces bag dét at skabe videnskabelige resultater – med radiovært og PhD-studerende i videnskabskommunikation Britt Wray og strengteoretiker og arrangør bag Science & Cocktails Jácome Armas.
De 12 udvalgte film beskæftiger sig med mange forskellige områder, og der er derfor inspiration at hente for forskere inden for en lang række forskningsfelter. Carstensen fortæller:
– Modsat sidste år, hvor vi var meget naturvidenskabeligt orienterede, har vi i år forsøgt at brede det lidt ud, så vi både dækker, og skaber forbindelser mellem, det naturvidenskabelige og det humanvidenskabelige område. Vi har fx film om sprogvidenskab, antropologi, og film, der grænser op til det aktivistiske med forskere, der er interesserede i naturbevarelse og anvendt teknologiforskning.
CPH:SCIENCE vil skubbe til videnskabsdokumentaren
Når CPH:SCIENCE har valgt at udvide deres faglige spændvidde hænger det sammen med, at festivalen gerne vil skubbe til videnskabsdokumentaren som genre. Derfor har de også etableret SCIENCE:EXPANDED, en særskilt filmkategori, som viser film, der gør op med videnskabsdokumentaren, som vi kender den:
-Videnskabsdokumentaren er kendt som noget, der på didaktisk vis beskæftiger sig med de helt store spørgsmål i fysikken og naturvidenskaben. Men vi vil gerne sætte fokus på, at den kreative omgang med videnskab er meget mere end det: at videnskaben kan blive fortalt på andre, og mere eksperimenterende måder og at den derfor også kan beskæftige sig med helt andre former for tænkning og videnskab, forklarer Carstensen.
Videnskabsdokumentaren kan skabe interesse for forskningen
Og der er god grund til at undersøge andre former for videnskabsformidling. For i vores postfaktuelle tid er den måde, videnskaben traditionelt set er blevet formidlet på, under pres. Her kan dokumentarfilmen være et bedre alternativ. Lars Torp fortæller:
– Dokumentarfilmen har vist sig at være en stærk platform, fordi film kan fortælle komplicerede ting, så de pludselig kan forstås: de kan tale til hjertet frem for til hjernen, dvs. også få fat i et publikum, som mere og mere ser film og tv, fordi det skal være sjovt og underholdende, frem for at læse ”tørt stof”.
Dét er Jeppe Carstensen enig i. Han tilføjer, at videnskabsdokumentarens potentiale ligger i, at den giver et mere personligt billede af ”forskeren i elfenbenstårnet”.
– Der skal være noget, der vækker sympati, forståelse – og en mere sanselig fornemmelse af, hvad en forsker laver; Der skal være en person og en konkret virkelighed bag forskningen, for at folk vil interessere sig for det. Det er dér, vi tror på dokumentarfilmen: Den sætter billeder på dét, der virker elitært, fjernt og kedeligt.
Forskning til folket
Det er derfor CPH:DOX har valgt at lave deres videnskabsprogram. Vil vi have videnskaben til at forme vores fremtid, så skal forskningen nemlig ud af universiteterne og ind i samfundsdebatten, fortæller Lars Torp:
-Det er vigtigt, at ikke kun universiteterne og politikerne kender til den forskning, der bedrives, og at ikke kun de har en forståelse for, at forskning er vigtig for, at vi kan udvikle vores samfund. Den brede befolkning skal også vide det – og særligt i Danmark, hvor meget forskning er offentligt finansieret og hvor offentlig økonomi er under pres. Hvis ikke man ved, hvad de midler, der gives til forskningen, betyder for samfundet, kunne man jo finde på at overveje, om de skulle spares væk.
Der er altså flere grunde til at kigge mod filmmediet, når du skal forny din forskningsformidling: Du kan ikke alene få din forskning ud til et bredere publikum – du kan også gøre en forskel:
– Vi har en stærk tro på, at dokumentarfilmen kan ændre verden. Vores festivals motto i de her år er, at vi vil være den bedste festival i – og for verden, slutter Jeppe Carstensen.
CPH:SCIENCE er etableret i 2017 med støtte fra Lundbeckfonden og Uddannelses – og Forskningsministeriet.
Du kan læse mere om festivalen her.
Vil du med til Konferencen Science:Film, så kan du som Science Report-læser få billetten til den fordelagtige pris 275 kr. i stedet for 500 kr. Du kan få en rabatkode til billetkøb ved at skrive til maya@cphdox.dk.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.