Fem lovende unge forskere inden for sundhedsvidenskaben får nu forskningsstøtte af Lundbeckfonden. Med støtten kommer et stipendium på ti millioner kr. til fem års koncentreret forskning. Og valget af de fem forskere er ikke tilfældigt:
Deres forskningsprojekter har potentiale til at revolutionere hver deres felt, skriver fonden i deres offentliggørelse.
Det er planen, at de fem nye fellows skal opbygge forskningsgrupper omkring sig og lede projekterne.
– Vi glæder os meget til at følge med i, hvad der kommer ud af de fem ambitiøse og potentielt banebrydende forskningsprojekter, som vores nye fellows har på tegnebrætter, siger forskningschef i Lundbeckfonden Anne-Marie Engel i offentliggørelsen.
De fem unge forskere er:
Martin Roelsgaard Jakobsen, lektor og ph.d., Institut for Biomedicin ved Aarhus Univeristet
Martin Roelsgaard Jakobsen skal forske i hvordan det medfødte immunsystem bedre kan udnyttes til at bekæmpe kræft. Med støtten fra fonden håber han at lægge grund for, at behandlingsmulighederne for kræft forbedres.
Rasmus Otkjær Bak, adjunkt, ph.d., Institut for Biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet
Rasmus Otkjær Baks forskning handler om at redigere i stamceller direkte i patientens blod via indsprøjtninger. Formålet er at få bedre muligheder for at fjerne genmutationer og kurere alvorlige blodsygdomme.
Pernille Højman, ph.d., Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Pernille Højmans forskning skal undersøge motion som ’medicin’ mod kræft. Hun vil undersøge hvilke immunprocesser, motion sætter i gang, ved at følge kræftpatienter, der samtidig følger forløb med kemoterapi og motion.
Søren Egedal Degn, adjunkt og ph.d., Institut for Biomedicin Aarhus Universitet
Søren Egedal Degn skal forske i forbindelsen mellem et fosters og en moders immunsystemer. Selvom et barn ikke nødvendigvis arver en moders sygdom, kan dets immunsystem arve spor fra moderens immunsystem, hvilket kan have en negativ påvirkning på barnets helbred.
Christoffer Clemmesen, ph.d., Section for Metabolic Receptology ved Københavns Universitet.
Christoffer Clemmesen skal forske i hjernens belønningssystem i forbindelse med overspisning. Formålet er bl.a. at skabe mere effektive lægemidler til behandlingen af fedme, som er et voksende problem på verdensplan.
Læs mere om Lundbecks fem nye fellows
Forsiden lige nu:
Tidligere tysk vicekansler bliver professor på CBS
NYT JOB. Den tidligere tyske vicekansler og økonomi- og klimaminister Robert Habeck er udnævnt til Professor of Practice ved Copenhagen Business School. Her skal han bidrage til forskning og undervisning om geopolitik, geoøkonomi og virksomheders sikkerhed.
DTU samler bioteknologisk forskning i nyt center
INNOVATION. Et nyt center skal give virksomheder, investorer og myndigheder én samlet indgang til DTU’s forskning i bæredygtige løsninger baseret på blandt andet bakterier, svampe og enzymer.
For Rikke Andreassen handler forskning om at udfylde tomrum i andre menneskers liv
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Gennem arkivarbejde og et bevidst følelsesmæssigt engagement forsøger professor Rikke Andreassen at give seksuelle minoriteter en fortid i Danmarkshistorien og et sted at høre til.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























