Vi bevæger os for lidt! Og dét har store konsekvenser for både vore egne liv – og for samfundets pengepung. Derfor forskes der vidt og bredt i, hvordan man kan få flere danskere til at tage cyklen, melde sig ind i en idrætsforening eller gå en tur i fitnesscenteret.
Nu viser et nyt studie, at idrætsgrenen floorball kan være et vigtigt skridt på vejen.
Sociale, psykologiske og fysiske forbedringer
Otte stave, en plastikbold og fire spillere på hvert hold. Sådan lyder ingredienslisten til en omgang floorball. Idrætsgrenen minder lidt om hockey – og den har mange positive effekter for deltagerne, fortæller adjunkt og Ph.D. ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Jacob Vorup:
-Når vi sammenligner med andre undersøgelser, kan vi se, at vi har rigtig gode resultater med floorball, både hvad angår de ældres fysik, deres sociale kontakt og deres psykologiske velbefindende.
Sammen med tre kollegaer har Jacob Vorup studeret, hvordan floorball-træning påvirker mænd i alderen 66-78 år. Han mener, at det vigtigste, som studiet peger på, er at de ældre får et stort socialt udbytte af at dyrke floorball.
Leg og fællesskab = indre motivation
-Dét at dyrke floorball gør, at de ældre danner betydningsfulde relationer. Og samtidig er der også meget leg i idrætsformen – og dét betyder faktisk mere, end de fleste mennesker tror: Man får nogle gode oplevelser og ”kommer i flow”, så man glemmer tid og sted.
De ældre mænd har over de sidste to år mødtes to gange ugentligt til 40 minutters floorball. Og det sociale samvær er med til at fastholde de ældre i at fortsætte med træningen, fortæller Jacob Vorup:
-Cocktailen af leg og fællesskab gør, at selve motionen faktisk træder i baggrunden. Det er ikke derfor de ældre kommer til floorball – det er pga. relationerne, og fordi de har det sjovt. Og dét betyder, at deres motivation ikke længere er ydre, men at de får en indre motivation til at komme og røre sig.
Floorball er mere effektiv end andre idrætsformer
Det er netop sådan en indre motivation, der skal til, hvis man vil have folk til at blive ved med at dyrke idræt – også på kolde morgener og travle tidspunkter. Og den kontinuerlige motion er vigtig, mener Jacob Vorup – for det er dén, der for alvor forbedrer folks sundhed. Det har han kunne se af studiet i floorball:
-Det viser sig, at floorball gennemgående har givet de ældre herrer en god fysisk form: De får en bedre funktions – og reaktionsevne, balance, koordination, og vi ser også, at de får mindre insulinresistens og mindre af det farlige fedt på maven.
Dermed scorer floorball ikke kun højt på motivation; idrætsgrenen er formentlig en mindst lige så effektiv motionsform som fx traditionel styrketræning eller løb. Fx oplevede floorball-spillerne over den toårige periode (kun) et fald i kondition på 7 procent. Hos en kontrolgruppe af jævnaldrende mænd, som dyrkede styrketræning, var tallet herimod 18 procent.
Også et tidligere studie viser – ved sammenligning med andre studier – at ældre på 3 måneder forbedrer deres fysiske form, kolesteroltal og insulinresistens lige så meget ved at dyrke floorball i to x 24 minutter ugentligt som ved at løbetræne tre-fire timer om ugen i moderat tempo – eller ved hver uge at spille motionsfodbold i to x 45 minutter.
Jacob Vorups kollega, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns universitet Mogens Theisen Pedersen, vurderer, at floorballs mange intense aktioner i form af løb, opbremsninger, hurtige vendinger og retningsskift, kan være en del af årsagen til floorballs effektivitet.
Potentiale for folkesundheden
På baggrund af floorballs både fysiologiske og sociale effektivitet kan floorball være en lovende sportsgren, hvis man vil forbedre folkesundheden. Og det er tiltrængt: en tredjedel af voksne danskere er fysisk inaktive, og den manglende motion har store konsekvenser: Lever man et liv uden motion kan man nemlig forvente 10 sygdoms-år mere, end hvis man dyrker motion – et fænomen, der årligt koster samfundet omkring tre milliarder kroner.
Derfor vil Center for Holdspil og Sundhed nu også arbejde med at afprøve og implementere floorball hos en række andre grupper af ældre, børn og voksne.
-Jeg tror virkelig, der er noget at hente for folkesundheden her, og jeg håber at idrætsorganisationerne, kommunerne og politikerne griber bolden og udbreder aktiviteten – for forskningen ligger klar til dem, slutter Jacob Vorup.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
