Det startede med at gå galt. Jacob Sherson, der er lektor i fysik på Aarhus universitet, stod i 2010 overfor et svært problem i sin kamp for at bygge en kvantecomputer – en computer, der vil være helt sikker overfor hackerangreb og som vil have en regnekraft almindelige computere langt overlegen. Problemet gav grå hår i hovedet, men en idé tog form. Hvis han udviklede et computerspil, der drog nytte af menneskers evne til at løse problemer intuitivt, kunne forskerne måske få løst deres problem med hjælp fra alle der deltog. Computerspillet udviklede han sammen med sin gruppe og i 2011, havde han 100 testpersoner klar, der gerne ville deltage i spillet quantum moves.
– Det var jo brugerinddraget forskning det her, det er jo fedt. Så vi håbede at tage folk med helt ind og tage del i udviklingsprocessen…
…fortæller Jacob Sherson med kun en snert af nutidig bedrevidenhed i stemmen.
Han var ikke særlig sikker på hvordan, spillet skulle bygges op, fx hvilke spilniveauer der skulle være, så det var en ret ufærdig version, der kom ud til de første 100 brugere. Og det var her, det gik galt.
– Ja, altså de 90 af dem kunne ikke åbne det, fordi det fyldte 200 MB, og af de sidste 10 var der ikke nogen, der kunne give feedback fordi det var alt alt for kompleks en opbygning, vi havde lavet. Så der fejlede jeg i min kommunikation med dem.
Det var i 2011.

I spillet “Quantum moves” skal man flytte en væske fra en brønd til en anden, og undervejs hjælper man forskerne med at brygge en kvantecomputer.
Her 6 år efter virker spillet efter hensigten, og mere end 200.000 mennesker fra hele verden har været inde at prøve kræfter med fx at lade noget, der ligner en væske flyde fra en brønd til en anden. Ved at blive bedre og bedre får man flere og flere point – præcis ligesom et almindeligt computerspil. Men hver gang man forsøger hjælper man i virkeligheden med at skabe en fremtidig kvantecomputer. Spillet har været brugt verden over, som eksempel på hvordan citizen science – altså helt almindelige mennesker der hjælper forskningen – kan give gode resultater.
Fascinationen driver værket
Det er nu ikke kun på baggrund af computerspillet han får prisen. Han har en veludviklet evne til at fortælle om den kvantefysiske verden, som mange opfatter som tung og utilgængelig, så man sidder tilbage ikke bare klogere, men også smittet af hans begejstring for den forskning, han bedriver.
– Jeg synes det vigtigste, når man formilder er at gøre sig klart hvad man vil, med sin formidling. Jeg prøver ikke at give folk en dybdegående forståelse af kvantefysikken, for det har jeg heller ikke selv. Jeg synes også det er mystik, at atomer kan være på to forskellige steder på samme tid, siger han og refererer til en af de sære regler der gælder i kvanteverdenen – at et objekt kan være to steder på samme tid, indtil man begynder at måle på det. Først da befinder det sig ét bestemt sted.
– Jeg har en enorm fascination af den verden.
En fascination der også har givet grobund for en formidlingsmæssig mission:
– Min mission er at bryde den barriere ned, der siger, at forskning er noget for de få, der kun kan forstå det, hvis de har studeret i ti år. Jeg mener at forskning kan forstås af alle – det kan være forskning i litteratur eller forskning indenfor kvantefysik. Mit bedste råd til andre der gerne vil formidle, er at de er bevidste om, hvad tilhørerne skal gå hjem med.
Nyt syn på forskningen gennem formidling
Andre forskere har gennem tiden spurgt hvorfor han har engageret sig så meget i populær formidling med hundredvis af foredrag, deltagelse i aviser og radio og med at lave det famøse kvantecomputerspil.
– For mig har det altid været spændende at fortælle om kvantefysikken, og generelt synes jeg, man skal formidle, hvis man har lyst.
Formidlingen kan give helt nye vinkler på ens forskning:
– Gennem mine foredrag og også computerspillet har jeg fået et helt andet syn end mine kollegaer, inspireret af de spørgsmål jeg har fået i min formidling. Det gør, at jeg ikke bare fokuserer på slutresultatet, som man tit gør indenfor fysikken. I stedet studerer vi også processen rigtig meget.
Netop ved at studere processen, mener han, de har fået en dybere forståelse af den bagvedliggende fysik, end man normalt gør, når man ”bare” får et resultat ud.
Computerspillet har hjulpet ham
Hans formidling har ikke bare ændret hans syn på forskningen. Nu da computerspillet virker, har det hjulpet ham til at løse sit oprindelige problem, på trods af skepsis fra kollegaerne.
– Projektet har kørt i 5 år og jeg har hørt meget fra mine kollegaer om at det var et fantastisk formidlingsprojekt, men de havde meget, meget svært ved at se hvordan det nogensinde kunne give et rigtigt forskningsmæssigt bidrag.
Men det er præcis, hvad der er sket:
– Når vi har analyseret data fra spillerne, er vi blevet overraskede over at en stor procentdel kan finde løsninger, der er bedre end dem vi kunne finde vha. computermodeller. Derfor har vi nu også nogle bedre løsninger, vi kan afprøve nede i laboratoriet.
Det betyder nu ikke, at en kvantecomputer er lige om hjørnet.
– Hvis man skal bygge en kvantecomputer, er der mange små skridt, der skal tages. Med spillet har vi taget et af dem og kan nu tage mange af de andre udfordringer op. Der, hvor vi har haft nogenlunde løsninger, kan vi nu håbe på meget bedre løsninger, så vi til slut forhåbentlig kan bygge en kvantecomputer, der virker.
Og quantum moves er blot første computerspil i en lang række der er er under udvikling. Se nederst på siden her.
Forskningskommunikationsprisen 2017 bliver uddelt af HKH Kronprins Frederik 24. april i forbindelse med åbningen af Forskningens døgn og med den følger 100.000 kroner.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.