Det kan betale sig at bruge de tre år på at læse videre, som en ph.d. grad tager. I hvert fald hvis man får job i det private. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening.
Ansatte med en ph.d.-grad tjener nemlig i gennemsnit 157.164 kr. mere om året end medarbejdere med en kandidatgrad som højeste uddannelsesniveau. Det er en lønforskel på 30 procent eller omregnet i kroner og ører 13.097,- kr. hver måned.
Den nye lønstatistik fra Dansk Magisterforening handler udelukkende om ansatte på det private arbejdsmarked.
Tager man højde for faktorer som køn, branche og anciennitet er forskellen dog mindre.
Med de faktorer indregnet er månedslønnen for ph.d.’ere i gennemsnit 3.036 kr. højere end for kandidater.
Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, glæder sig over at tallene viser, at det samfundsmæssigt kan betale sig at uddanne ph.d’er:
– Der er brug for fokus på, at det faktisk betaler sig for både den enkelte og for samfundet at uddanne sig på et højt niveau. Vidensudvikling er vigtigt i sig selv, men det også et samfundsmæssigt afkast, når man investerer i ph.d.-forløb. Både det offentlige og det private arbejdsmarked får glæde af ph.d.’ernes viden – den viden er vigtig i forhold til den fortsatte investering i ph.d.-forløb.
Naturvidenskabelige ph.d.’ere tjener mest
Det er især naturvidenskabelige ph.d.’ere, der hiver lønniveauet op. På det naturvidenskabelige fagområde er der nemlig langt større forskel mellem lønniveauet for ph.d.’ere og kandidater, end der fx er inden for humaniora, hvor lønforskellen er minimal.
Derudover er der generelt flere jobs, der kræver en forskerbaggrund inden for de tekniske videnskaber, hvilket også er med til at trække lønnen for naturvidenskabelige ph.d.’ere i vejret.
– Arbejdsgiverne giver ikke en høj løn for at være flinke, men fordi medarbejderne er det værd. Og statistikken viser med al tydelighed, at ph.d.erne er skattede og værdsatte på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne bidrager med en stor fagspecialiseret viden på nogle unikke områder, men de kan også omsætte den viden til andre faglige problemstillinger. Deres fordybelse og faglige kraftpræstation gør, at de har ekstra gode forudsætninger til at se og løse problemer, og det belønner arbejdsgiverne heldigvis, siger Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforenings undersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer. I undersøgelsen deltog 2.612 respondenter, heraf 234 med en ph.d.-grad.
Læs mere hos DM.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
