Det kan betale sig at bruge de tre år på at læse videre, som en ph.d. grad tager. I hvert fald hvis man får job i det private. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening.
Ansatte med en ph.d.-grad tjener nemlig i gennemsnit 157.164 kr. mere om året end medarbejdere med en kandidatgrad som højeste uddannelsesniveau. Det er en lønforskel på 30 procent eller omregnet i kroner og ører 13.097,- kr. hver måned.
Den nye lønstatistik fra Dansk Magisterforening handler udelukkende om ansatte på det private arbejdsmarked.
Tager man højde for faktorer som køn, branche og anciennitet er forskellen dog mindre.
Med de faktorer indregnet er månedslønnen for ph.d.’ere i gennemsnit 3.036 kr. højere end for kandidater.
Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, glæder sig over at tallene viser, at det samfundsmæssigt kan betale sig at uddanne ph.d’er:
– Der er brug for fokus på, at det faktisk betaler sig for både den enkelte og for samfundet at uddanne sig på et højt niveau. Vidensudvikling er vigtigt i sig selv, men det også et samfundsmæssigt afkast, når man investerer i ph.d.-forløb. Både det offentlige og det private arbejdsmarked får glæde af ph.d.’ernes viden – den viden er vigtig i forhold til den fortsatte investering i ph.d.-forløb.
Naturvidenskabelige ph.d.’ere tjener mest
Det er især naturvidenskabelige ph.d.’ere, der hiver lønniveauet op. På det naturvidenskabelige fagområde er der nemlig langt større forskel mellem lønniveauet for ph.d.’ere og kandidater, end der fx er inden for humaniora, hvor lønforskellen er minimal.
Derudover er der generelt flere jobs, der kræver en forskerbaggrund inden for de tekniske videnskaber, hvilket også er med til at trække lønnen for naturvidenskabelige ph.d.’ere i vejret.
– Arbejdsgiverne giver ikke en høj løn for at være flinke, men fordi medarbejderne er det værd. Og statistikken viser med al tydelighed, at ph.d.erne er skattede og værdsatte på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne bidrager med en stor fagspecialiseret viden på nogle unikke områder, men de kan også omsætte den viden til andre faglige problemstillinger. Deres fordybelse og faglige kraftpræstation gør, at de har ekstra gode forudsætninger til at se og løse problemer, og det belønner arbejdsgiverne heldigvis, siger Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforenings undersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer. I undersøgelsen deltog 2.612 respondenter, heraf 234 med en ph.d.-grad.
Læs mere hos DM.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
