Det kan betale sig at bruge de tre år på at læse videre, som en ph.d. grad tager. I hvert fald hvis man får job i det private. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening.
Ansatte med en ph.d.-grad tjener nemlig i gennemsnit 157.164 kr. mere om året end medarbejdere med en kandidatgrad som højeste uddannelsesniveau. Det er en lønforskel på 30 procent eller omregnet i kroner og ører 13.097,- kr. hver måned.
Den nye lønstatistik fra Dansk Magisterforening handler udelukkende om ansatte på det private arbejdsmarked.
Tager man højde for faktorer som køn, branche og anciennitet er forskellen dog mindre.
Med de faktorer indregnet er månedslønnen for ph.d.’ere i gennemsnit 3.036 kr. højere end for kandidater.
Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, glæder sig over at tallene viser, at det samfundsmæssigt kan betale sig at uddanne ph.d’er:
– Der er brug for fokus på, at det faktisk betaler sig for både den enkelte og for samfundet at uddanne sig på et højt niveau. Vidensudvikling er vigtigt i sig selv, men det også et samfundsmæssigt afkast, når man investerer i ph.d.-forløb. Både det offentlige og det private arbejdsmarked får glæde af ph.d.’ernes viden – den viden er vigtig i forhold til den fortsatte investering i ph.d.-forløb.
Naturvidenskabelige ph.d.’ere tjener mest
Det er især naturvidenskabelige ph.d.’ere, der hiver lønniveauet op. På det naturvidenskabelige fagområde er der nemlig langt større forskel mellem lønniveauet for ph.d.’ere og kandidater, end der fx er inden for humaniora, hvor lønforskellen er minimal.
Derudover er der generelt flere jobs, der kræver en forskerbaggrund inden for de tekniske videnskaber, hvilket også er med til at trække lønnen for naturvidenskabelige ph.d.’ere i vejret.
– Arbejdsgiverne giver ikke en høj løn for at være flinke, men fordi medarbejderne er det værd. Og statistikken viser med al tydelighed, at ph.d.erne er skattede og værdsatte på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne bidrager med en stor fagspecialiseret viden på nogle unikke områder, men de kan også omsætte den viden til andre faglige problemstillinger. Deres fordybelse og faglige kraftpræstation gør, at de har ekstra gode forudsætninger til at se og løse problemer, og det belønner arbejdsgiverne heldigvis, siger Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforenings undersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer. I undersøgelsen deltog 2.612 respondenter, heraf 234 med en ph.d.-grad.
Læs mere hos DM.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.