Når rådhusklokkerne om kort tid ringer det nye år ind, er det samtidig startskuddet til en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i Danmark.
Forsøgsordningen, som træder i kraft den første januar 2018, gør det lovligt for læger at ordinere cannabis til medicinsk brug mod fx kroniske smerter, muskelspasmer og kvalme efter kemoterapi.
Ifølge professor Nanna Brix Finnerup fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er der dog ingen overbevisende, videnskabelige beviser for, at cannabis har en gavnlig effekt på smerter.
– Der er nu et stort pres på læger for at udskrive cannabis, selvom der ikke er nogen evidens for, at det virker, så vi er nødt til at komme det lidt videre, siger Nanna Brix Finnerup til Science Report.
I samarbejde med professor Søren Sindrup fra Odense Universitetshospital vil hun derfor undersøge effekten af cannabis på neuropatiske smerter, det vil sige smerter forårsaget af nerveskader eller sygdom i nerver.
Smertelindring kan skyldes placebo-effekten
Helt konkret vil de danske forskere undersøge effekten af de to cannabinoider; THC (tetra-hydro-cannabinol) og CBD (cannabidiol), som menes at være de to vigtigste blandt cannabis-plantens over 100 aktive stoffer.
I forsøget inddeler forskerne 140 patienter tilfældigt i fire grupper, hvoraf den ene gruppe behandles med THC, den anden med CBD, den tredje med en kombination af de to og den fjerde med placebo.
Undervejs i forløbet noterer patienterne deres smerteniveau og eventuelle bivirkninger, og til slut sammenligner forskerne de fire grupper.
De fleste studier viser, at der ikke er større effekt ved behandling end med placebo
Formålet er især at se, om patienter, der behandles med cannabis-plantens aktive stoffer, oplever en større smertelindring end de patienter, der får placebo.
– De fleste studier viser, at der ikke er større effekt ved behandling end med placebo, fortæller Nanna Brix Finnerup.
Hun tilføjer dog, at tidligere studier ikke har brugt ligeså høje doser THC og CBD, som patienterne i det planlagte studie kan nå op på.
Stor cannabis-rapport samler alle tidligere studier
Men hvad ved vi egentlig, og hvad ved vi ikke om effekten og bivirkningerne af medicinsk cannabis?
Det spørgsmål har det amerikanske National Academies of Sciences, Engineering and Medicine forsøgt at besvare i en omfattende rapport, der udkom i starten af året.
I rapporten konkluderer forskerne, at cannabis i sin rå form eller som medicin baseret på enkelte indholdsstoffer kan reducere symptomer blandt tre patientgrupper; nemlig patienter med kroniske smerter, sclerosepatienter med muskelspasmer og kræftpatienter med kvalme efter kemoterapi.
…cannabis øger risikoen for at udvikle skizofreni og andre psykoser, og jo større forbruget er, jo større er denne øgede risiko.
Ifølge Nanna Brix Finnerup tegner rapportens konklusioner dog ikke det fulde billede.
– En af fejlene er, at de ikke har taget studier med, som ikke er publicerede, påpeger hun.
Rapporten er baseret udelukkende på publicerede studier, og det kan skævvride konklusionerne, da flere ikke-publicerede studier har fundet en manglende effekt af cannabismedicin på neuropatiske smerter.
Cannabis-rapport understreger manglen på viden
Rapporten beskriver også de potentielle bivirkninger af cannabis, både når planten bruges medicinsk og rekreativt. Den overordnede konklusion på dette område er dog, at der mangler data.
Fx er det endnu ikke muligt at konkludere, om cannabis har en betydning for udviklingen af sygdomme som kræft, diabetes, KOL og hjerte- og karsygdom, ligesom det heller ikke er muligt at sige noget sikkert om effekten på immunsystemet.
Til gengæld fastslår rapporten, at cannabis øger risikoen for at udvikle skizofreni og andre psykoser, og jo større forbruget er, jo større er denne øgede risiko.
På samme måde vil et stigende forbrug af cannabis også øge risikoen for at udvikle et misbrug. Dog noterer forskerne her, at de tilgængelige data er indsamlet for mere end ti år siden, og at studierne er baseret på cannabis-forbrugernes egne rapporteringer om forbrug og misbrug.
Vi kan godt frygte, at vi gør mere skade end gavn, når vi starter, før vi egentlig ved noget om det.
Det er altså ikke muligt for forskerne at komme med de helt tunge konklusioner, og de understreger derfor nødvendigheden af mere forskning på området.
Manglende viden gør ny forsøgsordning farlig
Nanna Brix Finnerup og Søren Sindrup igangsætter formentlig deres studie af cannabis-effekten på neuropatiske smerter til maj, når de nødvendige godkendelser er på plads. Og dermed bliver vi forhåbentlig en smule klogere på cannabis’ smertelindrende egenskaber.
Nanna Brix Finnerup mener dog, at vi stadig er meget langt fra en fuld forståelse af effekten af medicinsk cannabis, og hun er derfor bekymret for konsekvenserne af den forestående forsøgsordning med medicinsk cannabis i Danmark.
– Vi kan godt frygte, at vi gør mere skade end gavn, når vi starter, før vi egentlig ved noget om det. Jeg kunne godt være bekymret for, at vi får set det samme som med den opioid epidemi, der er nu, siger hun med henvisning til et af de stærke smertestillende medikamenter, som især i USA har skabt så store afhængighedsproblemer, at det har fået myndighederne til at tale om en opioid epidemi.
• Fra 1. januar kan udvalgte patienter få cannabis på recept hos lægen. Det vil sige cannabis-planten i sin hele form med alle indholdsstoffer, modsat tidligere tilgængelige præparater, som er baseret på enkelte af cannabis-plantens indholdsstoffer.
• Formålet med den nye forsøgsordning er at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis ordineret af en læge, og derved give nogle af de patienter, der selvmedicinerer med ulovlige produkter, et lovligt alternativ.
• Som led i forsøgsordningen har Folketinget afsat 5 millioner kroner til forskningsprojekter, der kan ”øge den videnskabelige erfaring med medicinsk cannabis”. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2018, og midlerne uddeles til foråret til et eller to projekter.
• Læs mere om forsøgsordningen her
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.