En ny undersøgelse viser, at forskere, der forsker uden for deres hjemland, har størst gennemslagskraft.
Analysen bygger på 14 mio. forskningsartikler fra tæt på 16 mio. forskere, der udgav artikler mellem 2008 og 2015. I perioden havde kun 4% af analysens forskere tilknytninger til mere end ét land eller område i forbindelse med deres arbejde, de såkaldte mobile forskere. Til gengæld blev de mobile forskere citeret omkring 40% mere end ikke-mobile forskere uanset hvor de tog hen eller hvor de kom fra.
Dansk Harvard topforsker: Sådan når du dit mål
Men det er ikke altid lige til at tage ud i verden for at forske videre andetsteds, og det kan være et problem for både forsker, værtsnation og videnskaben selv. Forskning afhænger nemlig mere og mere af internationalt samarbejde og begrænsninger af mobiliteten vil have en negativ påvirkning på den, viser rapporten i Nature.
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige, og de kan hindre forskere i at få ordentlig skub i deres forskning.
For eksempel opnår forskere fra det centrale og vestlige Asien (herunder nationaliteter, der er ramt af USA’s indrejseforbud) mest gennemslagskraft med det arbejde, de udfører i Nordamerika og Europa. Men hvis de ikke har adgang til USA eller Storbritannien, er det et tab for både nationerne og forskerne selv.
Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af mobile forskere ikke bryder forbindelsen til det land, hvor de begyndte at arbejde. I stedet bygger de nye netværk og binder nationer sammen. I modsætning til ”brain drain” (områder som ’mister’ forskere til andre lande) og ”brain gain” (områder som ’vinder’ forskere fra andre lande), bruger rapporten udtrykket ”brain circulation”, hvor ingen områder taber eller vinder, men alle drager nytte af nye tilknytninger.
Rapporten konkluderer, at internationalt mobile forskere viser den største gennemslagkraft over hele verden, men når mulighederne for udveksling af forskere bliver begrænset, skader det hele det videnskabelige system.
Læs mere her
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
