Skal dine børn vaske hænder efter leg i sandkassen? Hvilken betydning har din indre bakterieflora for, om du udvikler allergi? Og for din forståelse af dig selv i verden? Det er nogle af de spørgsmål, som forskere vil forsøge at besvare i Medicinsk Museion to aftener i april og maj.
Bakterier og allergi
Arrangementerne hedder ”Aftenkonsultationer” og vil finde sted i Medicinsk Museions gamle auditorium fra 1787.
I løbet af hver konsultation vil to forskere fortælle dig, hvad de ved om menneskets usynlige fjende eller – måske – ven. Du vil også få mulighed for at tage en drink og en spadseretur rundt i museets udstillinger.
Første arrangement sætter fokus på sammenhængen mellem bakterier og allergi. Her vil professor på Institut for Veterinær – og Husdyrvidenskab Hanne Frøkjær finde hoved og hale i ”hygiejnehypotesen” – dvs. ideen om, at renlighed og allergi er forbundne størrelser.
Bagefter vil museumsinspektør Malthe Bjerregaard fortælle om, hvordan ”renlighed” og ”hygiejne” blev en del af danskernes bevidsthed. Det skete, efter bakterierne blev opdaget i 1800tallet – og siden da har der været bred enighed om, at bakterierne er menneskets usynlige fjende.
Men den nuværende bakterieforskning er så småt ved at ændre dét billede.
Bakterieforskningens betydning i dag
Derfor vil netop bakterieforskningen være i fokus til Medicinsk Museions anden aftenkonsultation. Her fortsætter mikrobiolog og rektor for Københavns Universitet Henrik Wegener det historiske perspektiv, når han gør status over den nye bakterieforsknings historie gennem eksempler fra sin egen fyldige karriere.
Lektor og kropshistoriker Adam Bencard vil herefter dykke ned i, hvilke konsekvenser den nye viden har i dag. Han vil bl.a. fortælle om, hvad den betyder for vores forståelse af os selv og af vores plads i verden.
Kunne du tænke dig at blive klogere på skidt og snavs? Så hank op i din indre hypokonder og læs mere her.
Aftenkonsultationerne finder sted hhv. d. 25. april og d. 17. maj kl 19.00, og du kan købe billetter her.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























