Skal dine børn vaske hænder efter leg i sandkassen? Hvilken betydning har din indre bakterieflora for, om du udvikler allergi? Og for din forståelse af dig selv i verden? Det er nogle af de spørgsmål, som forskere vil forsøge at besvare i Medicinsk Museion to aftener i april og maj.
Bakterier og allergi
Arrangementerne hedder ”Aftenkonsultationer” og vil finde sted i Medicinsk Museions gamle auditorium fra 1787.
I løbet af hver konsultation vil to forskere fortælle dig, hvad de ved om menneskets usynlige fjende eller – måske – ven. Du vil også få mulighed for at tage en drink og en spadseretur rundt i museets udstillinger.
Første arrangement sætter fokus på sammenhængen mellem bakterier og allergi. Her vil professor på Institut for Veterinær – og Husdyrvidenskab Hanne Frøkjær finde hoved og hale i ”hygiejnehypotesen” – dvs. ideen om, at renlighed og allergi er forbundne størrelser.
Bagefter vil museumsinspektør Malthe Bjerregaard fortælle om, hvordan ”renlighed” og ”hygiejne” blev en del af danskernes bevidsthed. Det skete, efter bakterierne blev opdaget i 1800tallet – og siden da har der været bred enighed om, at bakterierne er menneskets usynlige fjende.
Men den nuværende bakterieforskning er så småt ved at ændre dét billede.
Bakterieforskningens betydning i dag
Derfor vil netop bakterieforskningen være i fokus til Medicinsk Museions anden aftenkonsultation. Her fortsætter mikrobiolog og rektor for Københavns Universitet Henrik Wegener det historiske perspektiv, når han gør status over den nye bakterieforsknings historie gennem eksempler fra sin egen fyldige karriere.
Lektor og kropshistoriker Adam Bencard vil herefter dykke ned i, hvilke konsekvenser den nye viden har i dag. Han vil bl.a. fortælle om, hvad den betyder for vores forståelse af os selv og af vores plads i verden.
Kunne du tænke dig at blive klogere på skidt og snavs? Så hank op i din indre hypokonder og læs mere her.
Aftenkonsultationerne finder sted hhv. d. 25. april og d. 17. maj kl 19.00, og du kan købe billetter her.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.