I en stor rundspørge foretaget af Politiken Research blandt 1.200 professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale, der har udført forskningsbetjening for ministerier eller styrelser, oplever knap 8 procent, at ministerier eller styrelser ændrer i den endelige rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner bliver udeladt i den offentlige udgave af rapporten.
Desuden oplever hele 13 procent, svarende til 156 forskere, har oplevet, at selve opgaven har været stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater.
En af de adspurgte i Politikens rundspørge er SDU-forsker Villy Søgaard. Han oplevede i 2009, at hans forsknings om landdistrikterne, som var betalt af Indenrigsministeriet, blev beklikket af det politiske system. Det skriver Politiken, som i første omgang har lavet rundspørgen blandt landets forskere på betingelse af, at de svarer anonymt.
Universitetsloven fastslår som noget af det første, at der er forskningsfrihed, hvilket betyder, at universitet ”skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken”.
Rasmus Willing, lektor i sociologi fra Roskilde Universitet, mener ikke, at ordene i universitetsloven altid stemmer overens med virkeligheden. Han mener nærmere, at forskningsfriheden kommer under pres, når forskerne i stigende grad løser opgaver for blandt andet ministerier og styrelser.
– Når store dele af universiteternes økonomi bliver konkurrenceudsat blandt andet via myndighedsbetjening og øger den eksterne finansiering, så opstår et pres for at sige ja til opgaver. På den måde bringer man forskernes uafhængighed i fare, siger han til Politiken.
Rasmus Willing påpeger desuden, at en knægtelse af forskningsfriheden har konsekvenser for videnssamfundet.
– I sidste ende taber alle, hvis der kan sås tvivl om forskningen kvalitet, fordi den er afgørende for den offentlige debat og rationelle beslutninger i det politiske system, siger han og understreger, at;
– Der bør slet ikke være nogen forskere, der kan svare ja til det spørgsmål. At ændre i væsentlige oplysninger er slet og ret censur. Og det er som bekendt i strid med selve grundloven. Derfor er det her meget principielt, siger Rasmus Willing.
Forskningsminister: I realiteten udbredt forskningsfrihed i Danmark
Forskningsfriheden i Danmark har i de seneste år været til heftig debat. Navnlig har det vakt opsigt i den brede offentlighed, at Berlingske som det seneste af afdækket, at forskere på Aarhus Universitet var under pres, da de skulle levere en rapport til Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med den lovpakke, der i dag er kendt som landbrugspakken.
Forskere skal sige fra og gå til ledelsen, hvis de oplever, at deres faglighed beklikkes, mener formanden for rektorkollegiet, Anders Overgaard Bjarklev. Han er bekymret over resultatet af Politikens rundspørge og mener ikke, at han kan leve med, at ministerier og styrelser ændrer i den endelige rapport.
– Nej, det kan jeg ikke, hvis de går ind og ændrer i noget, som forskere har sat deres navn på. Hvad ministeriet selv bruger det til efterfølgende, har vi ikke magt over. For eksempel hvis de stykker noget sammen på baggrund af flere rapporter, siger Ander Overgaard Bjarklev til Politiken.
En britisk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Policy Reviews in Higher Education viser, at Danmarks ligger på en 24. plads i EU, når det handler om at sikre forskningsfrihed i selve lovgivningen.
Adspurgt om der er behov for større sikring af forskningsfriheden i lovgivningen, svarer uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V);
– Jeg synes bestemt, det er et relevant spørgsmål at stille til dem, der lovgiver. Hvis jeg var en ambitiøs en af slagsen, så ville jeg måske sige: Skal vi ikke prøve at gøre det bedre?
Ministeren mener, at den pågældende forskningsundersøgelse er meget formalistisk, fordi det blandt andet er afgørende, hvorvidt forskningsfrihed er direkte nævnt i landets grundlov. Og ifølge Søren Pind er institutioner som Ombudsmanden med til at sikre, at der i realiteten er udbredt forskningsfrihed i Danmark. Han tilføjer dog, at han ”vil da hellere stå et andet sted på den liste”.
Søren Pind mener, at de lovmæssige rammer for at sikre forskningsfriheden er på plads, og han henviser derfor til, at ledelsen på universiteterne tager bestik af rundspørgen. Ministeren opfordrer desuden forskerne til at stå frem med deres historier.
– Man skal opbyde det mod, det fordrer – også for sagens skyld – at blive vejet på den offentlige vægt, hvis man føler sig gået for nær. Vi har sådan set brug for, at folk siger den slags ting, hvis det er, at vi skal gøre tingene bedre, siger Søren Pind til Politiken.
