Denne artikel blev bragt første gang den 15. november 2017.
Vi husker sikkert allesammen næseplastret, som topfodboldspillere rendte rundt med i 00’erne eller de aerodynamiske pladehjul, som enhver topklassecykelrytter på et tidspunkt skulle have på cyklen.
Teknologi har i mange år været i fokus for elitesportsfolk, men i ikke så nær en fremtid vil det måske i endnu højere grad være dataanalyse, som baner vejen for medaljer.
I forbindelse med OL i Rio sidste år var der omkring 46.000 forskere fra 118 lande, som leverede data til sportsudøvere for at finde frem til de små marginaler, der kan udgøre den store forskel. Du skal ikke længere tilbage end til 1928, hvor der kun var 21 forskere fra et halvt dusin lande med til legene i Amsterdam.
Idrættens Analyseinstitut (Idan) holdt for nylig en konference under navnet Sports Innovation Day, hvor der bl.a. blev sat fokus på teknologiens rolle i sport.
– Næsten alle sportsgrene har historisk set været under betydelig påvirkning fra teknologien. Det giver derfor ikke mening at spørge, om det ikke går meget godt uden. Skaden er sket for flere tusinde år siden i flere sportsgrene. Spørgsmålet er snarere, hvilken rolle teknologien bør spille for sporten i fremtiden, siger Martin Hedal, kommunikationskonsulent for Idan Sports Innovation Day.
Medicinsk forskning i antikken
Martin Hedal peger på, at grækerne allerede i antikken gjorde brug af “medicinsk forskning” og dopede sig med væddertestikler.
Lægevidenskabelig doping har i det hele taget en lang historie inden for elitesport. I 1896 oplevede man for første gang et dødsfald på grund af doping. Det var i cykelløbet Bordeaux-Paris, hvor en rytter havde taget en overdosis stryknin.
Vi ser mere og mere, at det er teknologi og big data, der vinder frem. Så i fremtiden vil vi måske i mindre grad opleve, at sportsfolk doper sig med medikamenter
På det tidspunkt var det almindeligt for bl.a. marathonløbere og landevejsryttere at lave en blanding af cognac og stryknin til at tage den værste træthed.
Senere blev det mere den teknologiske udvikling inden for udstyr, der forbedrede tider, højder og længder. F.eks. afløste gasfiberstangen i stangspring stålstangen, som igen kom i stedet for bambusstangen. Det har været med til at forbedre verdensrekorden i stangspring med hele 2,5 meter i løbet af 100 år.
Sportsfolk bliver cyborgs
I en tid, hvor kunstig intelligens, robotter og big data er buzz words går udviklingen nu også mere i den retning i sportens verden.
– Vi ser mere og mere, at det er teknologi og big data, der vinder frem. Så i fremtiden vil vi måske i mindre grad opleve, at sportsfolk doper sig med medikamenter. I stedet kan det være, at de har indopereret chips, der kan hjælpe dem med at styre nogle balancer på en bestemt måde. Sådan lidt Cyborg-agtigt, siger Martin Hedal.
Allerede nu bliver big data på mange planer brugt i træningssammenhæng. Australian Institute of Sport (AIS) har f.eks. udviklet en database, hvor Australiens idrætsorganisationer nøje overvåger ca. 2.000 atleter hver uge.
Inden for cykelsporten er der heller ikke længere et lige så stort behov for at fokusere på mekanikken som tidligere. Cyklerne er efterhånden optimeret så meget, at deres effektivitet er på 99%.
En del af det er mentalt, men hvis man ligesom bliver gjort mere opmærksom på, at det har en betydning, så kan man også bruge det i sin træning
I stedet er dataindsamling relevant for at se, hvad rytteren kan gøre bedre, mens han kører løbet. Det amerikanske hold i banecykling har f.eks. i deres træningsarbejde brugt specielle AR-briller (AR står for Augmented Reality).
Data kommer ind fra sensorer på cyklen i form af bl.a. energi- og hastighedsmålinger samt pedalomdrejninger. De bliver så transmitteret trådløst til cykelrytterens AR-briller via en cloud platform. Mens cykelrytteren tramper i pedalerne, får han så de vigtige data i sine briller og kan justere efter dem, uden at han behøver at flytte øjnene fra banen.
Fokuserer på de små detaljer
På IT-Universitetet forsker professor Dan Witzner Hansen i netop øjenbevægelser og deres betydning for de små marginaler i elitesport.
Teknologien hedder eyetracking og har egentlig eksisteret siden 1800-tallet. De første eyetrackere bestod af en gipsklods, der blev sat på øjet. På den sad en fin tråd, der lige som en seismograf kunne registrerere, hvad personen kigger på.
Eyetrackere er gennem tiden blev brugt til psykologiske tests, bl.a. til at aflæse, hvad folk kigger på i reklamer. Det er også blevet brugt til handicappede med ALS (lammelse og svækkelse af muskler) til at kommunikere med andre og udføre opgaver. Nu kan eyetracking blive et vigtigt våben i kampen om at få medaljer.
Dan Witzner Hansen og hans forskere har lavet eyetrackingforsøg med bl.a. tyske kajakroere og danske skeetskytter. I f.eks. skeetskydning har skytten kun 1,8 sekunder og et skud til at ramme lerduen, fra det øjeblik den bliver skudt afsted.
Begynder skytten at flakke med øjnene i den retning, hvor duen ikke er, bliver det meget svært at ramme.
– Selv om man har det samme materiel, så er der stadig variationer i, hvordan idrætsudøverne klarer sig. En del af det er mentalt, men hvis man ligesom bliver gjort mere opmærksom på, at det har en betydning, så kan man også bruge det i sin træning, fortæller Dan Witzner Hansen.
Hvis der så er flere og flere, der gør det samme bliver det en generel ting. Så finder man jo nok på nye strategier over tiden. Det her er jo bare ét parameter
I skeetskyttens tilfælde kan man lave et fuldautomatisk system, hvor det enkelte skud bliver reproduceret; hvad kiggede skytten på, hvornår blev skuddet affyret, hvordan bevægede duen sig, og hvordan bevægede skytten geværet.
– Du kan gå tilbage og fokusere på den lille detalje, der kan være udslagsgivende, og at du hurtigt kan visualisere dataene. Du kan fokusere på de gode og dårlige strategier, samt hvad du skal prøve at undgå, siger Dan Witzner Hansen.
Test af Cristiano Ronaldo
Han fortæller, at man i den hollandske Æresdivison i fodbold rent praktisk har brugt data fra eyetracking til at træne målmænd.
– Den ene målmand klarede sig lidt bedre end den anden i straffesparkskonkurrencer. Så viste man eyetracking-data fra den målmand, der klarede sig godt til den, der ikke klarede det så godt for at vise hans strategi.
– Det er ikke noget, du som person ved, når du står i situationen. Men det er noget, som kroppen egentlig reagerer på. Så du kan træne din krop til at udføre nogle bestemte ting på nogle bestemte tidspunkter. Inden for få måneder opnåede målmændene de samme resultater, fortæller forskeren.
Der er også lavet eyetrackingforsøg på den portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo, hvor det viste sig, at han kun havde behov for at kigge på 3 punkter på en person for at udmanøvrere ham.
– Han er sikkert ikke selv klar over det. Det er bare en strategi, man har kunnet aflure. Jeg er ikke sikker på, at han ved præcist, hvad han tænker over. Det er en reaktion på de input, han får, siger Dan Witzner Hansen og fortsætter:
– Hvis der så er flere og flere, der gør det samme bliver det en generel ting. Så finder man jo nok på nye strategier over tiden. Det her er jo bare ét parameter, mener Dan Witzner Hansen.
Grænser for den uægte sport
Bernard Marr, der er forfatter til bl.a. bogen ‘Big Data in Practice’, skrev for nylig i Forbes Magazine om risikoen for, at big data inden for sport kan falde i de forkerte hænder, så modstandere har mulighed for aflure strategien.
Martin Hedal mener, at det er vigtigt at se på det etiske i den teknologiske udvikling, men at det er svært at sætte foden ned.
– Motivationen kan altså være meget forskelligartet, men uanset motivationsfaktorer udvikler og forandrer teknologien sporten konstant, siger han og fortsætter:
– Det kan hurtigt blive en meget abstrakt og kompleks diskussion. Udviklingen vil fortsætte, uanset hvor uægte sporten bliver i fremtiden. Markedsmekanismerne, vores gradvist større accept af teknologi og strukturelle mekanismer vil naturligvis påvirke udviklingen. Men der er vel også grænser. Selv inden for den til tider grænseoverskridende eliteidræt, slutter han.
