Når vi taler om klimaet, taler vi næsten altid om fremtiden.
Men klimamodeller er superkomplicerede – se bare, hvor svært det rent faktisk er at forudsige, hvordan vejret bliver. Og selv om forudsigelse af regnvejret i overmorgen og så hvordan klimaet arter sig om 50 år er forskellige, er det ikke svært at forestille sig en udsigt for hele kloden som system, med solindstråling, havtemperaturer, skydannelse, isafsmeltning og så videre og så videre, er kompliceret.
En sikker måde at finde ud af om ens modeller er rigtige, er når fremtid er blevet til nutid og SÅ vurdere, om man havde ret eller ej.
Det er netop det forskerne bag en opsigtsvækkende ny undersøgelse har gjort – med et overraskende resultat.
Fra ”umuligt” til ”det lige netop mulige”
For at komme med forudsigelser om klimaet har FNs klimapanel, IPCC brugt en række forskellige modeller. Men Ifølge forskerne bag det nye studie forudsagde de en større temperaturstigning end det, vi rent faktisk har oplevet. Den globale temperatur er godt nok steget 0.9 grad siden før-industrielle tider, men opvarmningen er ikke sket så hastigt som forventet siden årtusindeskiftet
– Den hastige opvarmning vi ser i modellerne, har vi ikke set i vores observationer, siger Myles Allen, der er professor i geosystemer ved University of Oxford og en af forfatterne til studiet i en artikel i the Times.
Jeg vil ikke kalde det umuligt…Men det vil stadig kræve nogle meget store tiltag for at lykkes.
Artiklen er udkommet i det højt ansete tidsskrift Nature Geoscience. I rene tal viser IPCC-modellerne, at hvis vi skal holde os under 1,5 grader i temperaturstigning ialt, så har vi kun 3-5 år med nutidens CO2 emissioner at gøre godt med. Derefter vil det ikke længere være realistisk at holde temperaturen så lavt. Det nye studie forlænger den frist, så vi i stedet for 70 milliarder tons har 240 milliarder tons co2 at gøre godt med
– Det er i omegnen af 20 års udledning, før vi krydser 1,5 grad temperaturgrænsen, siger Myles Allen og tilføjer, at der er dermed er lidt lysere udsigter.
– Det er forskellen mellem det umulige og det lige netop mulige.
Det lige netop mulige vil betyde, at udledningerne skal toppe inden 2030, for så i 2030 at være på nuværende niveau. Efter 2030 skal det falde drastisk. Hvis vi holder os indenfor de udledninger, vil vi med 66% sandsynlighed holde os under 1.5 grader, siger studiet. En nemmere opgave end vi troede, men den vil stadig kræve meget store indsatser
– Jeg vil ikke kalde det umuligt, siger seniorforsker på DMI, Ole Bøssing Christensen, der til daglig arbejder med klimamodeller.
– Men det vil stadig kræve nogle meget store tiltag for at lykkes. Det bliver svært at holde os under 1,5 grad, siger han.
Efter at have kigget på studiet, maner han til besindighed:
– Altså, det er da glædeligt, men man skal nok lige slå koldt vand i blodet. Det nye studie her giver os noget respit, men der skal flere undersøgelser til, før vi kan sige, at klimamodellerne skal justeres…men det er ikke bare vrøvl, det de skriver.
Studiet har naturligt nok nogle begrænsninger indbygget. Blandt andet bygger det kun på CO2 og her finder Ole Bøssing Christensen en ubekendt, som forskerne bag studiet i øvrigt også selv gør opmærksom på.
– De knytter temperaturændringerne direkte til CO2, men mange andre faktorer kan spille ind i ligningen, fx sulfataerosoller, der reflekterer sollys og dermed har betydning for temperaturændringer. Desuden regner de med tal fra et årti – 2010erne – og indenfor et årti kan der ske store fluktuationer i middeltemperaturen, så man skal være forsigtig med, hvor man sætter temperaturen som gennemsnit. Derfor skal man være opmærksom på, at forskerne i studiet selv angiver en usikkerhed, der ikke er ubetydelig for deres tal.
Det er stadig meget svært, at nå de ændringer, der skal til, men vi står bedre, end jeg troede.
Dermed ændrer han ikke sit fokus lige nu…
– Men hvis resultatet bliver bekræftet af andre, kan det da være, at modellerne skal justeres lidt i forhold til deres sensitivitet overfor CO2, som i så fald måske er lidt for stor. Og det vil da være dejligt.
Parisaftalen
I Parisaftalen, som blev underskrevet i 2015, blev man enige om at holde klimaændringen ”et godt stykke under 2.0 grader C” og arbejde aktivt på ikke at komme over 1.5 grad. Mange forskere anså det dengang for umuligt. En af dem – Michael Grubb, der er professor i klimaforandringer ved University College London sagde under klimatopmødet i 2015 i Paris, at “Med al den viden vi har fra de sidste 15 år, må jeg konkludere at en stigning på kun 1,5 grad, er uforeneligt med demokrati.
Kort sagt – umuligt. Adspurgt af The Times siger han nu, at “det er stadig meget svært, at nå de ændringer, der skal til, men vi står bedre, end jeg troede.”
Læs i øvrigt her for en relevant faglig gennemgang af studiet: https://www.carbonbrief.org/guest-post-why-the-one-point-five-warming-limit-is-not-yet-a-geophysical-impossibility
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
