En amerikansk online platform gør det muligt for forskere at købe, sælge eller bytte overskydende laboratorieudstyr. I Danmark findes der flere lignende platforme, og der er mange penge at spare; penge, du som forsker kan bruge andetsteds i dit forskningsprojekt.
Meget laboratorieudstyr går til spilde
Da amerikaneren Garry Cooper studerede neurofysiologi, var han vidne til, hvordan store mængder dyrt laboratorieudstyr gik til spilde. Udstyret stod enten ubrugt hen på universitetets hylder, eller blev decideret smidt ud i ubrugt stand. Det overskydende udstyr kostede universitetet mange penge, som ellers kunne være blevet brugt til anden forskning.
I 2015 bestemte han sig derfor til at prøve at skabe et overblik over, hvilket udstyr, der oftest gik til spilde, og hvorfor. Han undersøgte 120 forskere på Universitetet i Chicago, og det viste sig, at bl.a. kemikalier, biologiske produkter og glasvarer var på top 5 listen over udstyr, der var til overs. Han fandt også ud af, at det for det meste skyldtes fejlslagne eksperimenter, en forandring i eksperimentets udstyrsbehov eller at den forsker, som havde købt udstyret, forlod laboratoriet.
Løsning: En online platform
Dét satte en idé i gang hos den unge studerende: Kunne man skabe en slags ”blå avis” for laboratorieudstyr, ville der være mange penge at spare; penge, som forskere i stedet kunne bruge andetsteds i deres forskningsprojekter.
Derfor skabte han online platformen ”Rheaply” – en sammentrækning af ”research” og ”cheaply”. Her kan forskere købe, sælge eller bytte overskydende udstyr, hvilket over 300 forskere fra hans eget universitet gjorde i løbet af platformens første halve år. De sparede på den måde universitetet omkring 25.000 dollars.
Her kan du spare penge på forskningsudstyr i Danmark
Findes der noget lignende i Danmark, fristes man til at spørge? Og ja, det gør der!
På platforme som “lab-science.com” og “labudstyr.dk” kan danske forskere sælge, købe eller bytte deres overskydende laboratorieudstyr. Disse platforme forhandler bl.a. glasvarer, pipetter, reagensglas og meget andet. Ligesom platformen “vwr.com” tilbyder store besparelser på køb af demovarer. Her finder man bl.a. laboratoriemøbler, vægte og pipetter.
De danske platforme vækker interesse hos Jørgen Holm, der er elektroniktekniker ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet.
– Vi skal som universitet ofte spare penge, og må sno os lidt for at få råd til udstyr. Derfor er en slags laboratoriebørs en helt oplagt tanke for mig, og hvis jeg kendte til én med relevans for vores områder, ville jeg klart opfordre til, at den blev brugt hos os, fortæller Jørgen Holm.
Vil du spare penge i dit forskningsprojekt er der altså hjælp at hente.
Du kan læse mere om Rheaply her:
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.