Det kan være besværligt at opgøre, om forskning er en god forretning eller ej. Tilgængelige tal peger i retning af, at offentlige investeringer i forskning har et samfundsøkonomisk afkast på mellem 20 og 40 pct. Det viser sig imidlertid ofte først efter lang tid.
Hvis man vil have et hurtigere svar på spørgsmålet om, hvorvidt forskning er en god forretning eller ej, kan det være en strømpil at se på direkte kommercialisering af forskningsresultater, f.eks. nye opfindelser, patentansøgninger og licensaftaler. Og det er netop, hvad en ny rapport gør.
Under det lidt støvede begreb ”teknologioverførsel” folder interessant viden sig ud.
Store forskelle
Der er enorm forskel mellem de danske vidensinstitutioner. På DTU som er langt mest aktiv, når det kommer til kommercialisering, blev der skabt 144 opfindelser, 77 patentansøgninger og startet 3 nye virksomheder i 2016.
De sidste mange år har vi hvert år haft 1-2 spinouts, mens de store universiteter ligger på 3-5 spinouts, så der gør vi det nu meget godt.
Lige efter dem kommer Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der blandt andet sammen med region Hovedstaden stod for opstart af 5 spinoutvirksomheder (virksomheder der startes på baggrund af viden skabt på en vidensinstitution).
CBS, RUC og ITU ligger til gengæld meget lavt i statistikken. Spørger man sig for, forklarer universitetsdirektør på ITU Georg Dam Steffensen, at det har en god forklaring:
-ITU udgør 1% af sektoren, og når man kører det ud i absolutte tal, som man gør her, kommer vi altid til at se små ud, fortæller han og fortsætter:
-De sidste mange år har vi hvert år haft 1-2 spinouts, mens de store universiteter ligger på 3-5 spinouts, så der gør vi det nu meget godt.
For CBS’ vedkommende kan placeringen måske skyldes, at der i rapporten måles på teknologioverførsel – og opfindelser og patenter falder ikke centralt på CBS-skiven.
Er teknologioverførsel en overskudsforretning?
Et naturligt spørgsmål når man tænker på det store fokus, der er på teknologioverførsel også fra politisk side er, om det skaber overskud for institutionerne?
Det gjorde det rent faktisk i 2016. Her havde institutionerne samlet set flere indtægter end udgifter til teknologioverførsel – et samlet overskud på godt 120 mio.kr.
Når man dykker ned i tallene dækker overskuddet dog over, at Statens Serum Institut har haft usædvanlig store indtægter, og på den måde trækker det samlede overskud op. Ser man på universiteterne alene, har teknologioverførsel i 2016 været en underskudsforretning med et samlet tab på cirka 25 mio.kr.
Spinouts er et godt konkret eksempel på, hvordan forskningen kan skabe både arbejdspladser og vækst til gavn for Danmark
Siden 2000 hvor målingerne begyndte, har der været en stigning i teknologioverførslen, og det har set over de sidste 10 år været en økonomisk fordel for forskningsinstitutionerne, der tæller 8 universiteter, 5 sygehusforvaltninger og 2 sektorforskningsinstitutioner.
Hvordan klarer spinoutsne sig ?
Teknologioverførsel sker f.eks. ved spinoutvirksomheder, der etableres på grundlag af en aftale om overdragelse af rettigheder til teknologier skabt på forskningsinstitution. Og dem er uddannelses- og forskningsminister Søren Pind glad for:
– Spinouts er et godt konkret eksempel på, hvordan forskningen kan skabe både arbejdspladser og vækst til gavn for Danmark. Derudover kan ny viden skabe nye eller bedre produkter, for eksempel velfærdsteknologi, som giver en bedre behandling på sygehusene med ny teknologi og medicin, siger han.
En af de mest håndgribelige måder at måle teknologioverførsel er i antallet af spinoutvirksomheder, der startes i Danmark.
I alt 22 spinoffs blev skabt i 2016, hvilket er lidt mere end de seneste år, hvor der bliver skabt mellem 15 og 20 om året.
Men det er jo ikke nok bare at blive etableret. Det gælder også om at være levedygtig. Her viser rapporten, at godt 6 ud af 10 spinoutvirksomheder er i live 6 år efter deres etablering, hvilket er højt sammenlignet med f.eks. almindelige iværksættervirksomheder, hvor kun godt 4 ud af 10 tager telefonen efter 6 år.
En anden måde at måle succes er ved at måle antallet af ansatte medarbejdere. Her viser det sig, at spinoutvirksomhederne i gennemsnit har ansat godt 10 årsværk efter 6 år, mod almindelige iværksætter virksomheders 1,7 årsværk.
