I sidste uge uddelte Danmarks Frie Forskningsfond 165 millioner kroner til 29 Sapere Aude-forskningsledere. For mange af modtagerne er det første gang, at de skal lede et større forskningsprojekt, og det er et stort spring. En ting er at være forsker, noget andet er at skulle lede og styre et helt hold.
– Når du får en bevilling og skal være forskningsleder, nytter det ikke noget at sidde med en halv sutteflaske i hånden. Det gælder om at tage ansvaret på sig og ikke gemme sig bag den gamle professor. De gode forskningsledere vil gerne bryde ud og se, om ens egne ideer og retninger kan bære, siger Jesper Wengel, der er professor på Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet.
Plads til ambitioner
Jesper Wengel har siddet i en arbejdsgruppe på Syddansk Universitet, som har udarbejdet et kodeks for god forskningsledelse.
Tidligere var det ofte enkeltforskere, som arbejdede relativt alene med forskningsprojekterne og var i kontakt med sine kolleger rundt om i verden. I dag er forskerteams med stærke internationale relationer meget mere udbredt, og derfor er der naturligt mere fokus på ledelse.
Det skal være et kreativt, dynamisk og levende miljø, der baserer sig på tillid. Der skal være plads, til at man også kan tage fejl
– Forskningslederen skal sætte de rigtige rammer op. Det skal være et kreativt, dynamisk og levende miljø, der baserer sig på tillid. Der skal være plads, til at man også kan tage fejl. Som forskningsleder skal du sikre dig, at folk har muligheder for at få deres ambitioner realiseret, mener Jesper Wengel.
Daniel Rötter har tidligere været supervisor for flere ph.d.-studerende. Han skal nu være forskningsleder for Sapere Aude-projektet Scale-IoT, der skal udvikle en ny metode til at lagre milliarder af filer på fremtidens internet. Dermed har han også allerede snuset til livet som forskningsleder.
– Når du bliver leder af en forskergruppe, er det anderledes end bare at forske selv. På den ene side giver det dig mere frihed. På den anden side er det vigtigt, at du ikke tager over og bare laver forskningen selv. Du skal lade dine ph.d.-studerende gøre sig deres egne erfaringer, siger Daniel Rötter.
Tænke som en fodboldtræner
Jesper Wengel mener, det er vigtigt, at forskningslederen træder forrest og får teamet til at arbejde som en gruppe.
Få folk til at fungere sammen og give plads, men samtidig kræve, at de indordner sig. Der er nogle fælles rammer, man skal leve under, som der også er på et hold i idræt
– Som forskningsleder kan du f.eks. få en postdoc, som kommer fra et andet land og måske med et helt andet hierarkisk system end vores. De skal på en anden måde styres og motiveres. Jeg har selv haft en hviderussisk forsker på mit team, der var 15 år ældre end mig selv. Det var da en prøvelse. Der gælder det om at have nogle mandskabsmæssige værktøjer, siger han og fortsætter:
– Det har hjulpet mig, at jeg brugte nogle år af min ungdom, hvor jeg gik vældig meget op i at være fodboldtræner. Det gælder om at kunne bruge den enkeltes kompetencer. Der kan du lære meget af idrætsverdenen. Få folk til at fungere sammen og give plads, men samtidig kræve, at de indordner sig. Der er nogle fælles rammer, man skal leve under, som der også er på et hold i idræt, pointerer Jesper Wengel.
Mentorordning for forskningsledere
Flere universiteter har udviklingsforløb for forskningsledere, og mange yngre forskere uddanner sig også i form af lederkurser.
– Jeg tror, at nogle har det nemmere med at være forskningsledere end andre. Universiteterne kunne dog skubbe mere på ved at tilknytte en mentor til forskningslederen. De skal ikke gå ind og lede, men være sparringspartnere, siger Jesper Wengel, og fortsætter:
– Det kunne være nyttigt for mange forskningsledere, at de fortalte hvilke overvejelser, de havde gjort sig og så fik noget input, som de måske kan bruge. Bare dét at man bliver bevidstgjort om sådan nogle overvejelser som ung forskningsleder kan godt gå hen og blive produktivt, pointerer Jesper Wengel.
Hvis du vil have flere råd til god forskningsledelse, så klik her
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
