Forskningsordførere efterspørger fælles forskningsstrategi

– Vi nærmer os et folketingsvalg, og fra min stol så jeg gerne, at uddannelse og forskning stod langt højere på den politiske dagsorden. For som et rigt land har vi brug for dybde og visioner, og jeg håber, at vi vil bruge topmødet som et afsæt for en ny fremtidsvision.

Med de ord åbnede rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, DTU’s årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde.

Forskningsordførere fra seks af de i alt ni politiske partier, samt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, var sat i stævne på DTU for at præsentere og diskutere den uddannelses- og forskningspolitik, de hver især vil gå til valg på.

På forskningsområdet handlede debatten især om den overordnede vision for dansk forskning, som efterspørges i både erhvervslivet, på universiteter og på Christiansborg.

”Loyal to Science”

Ønsket om – og ikke mindst manglen på – en langsigtet vision for dansk forskning blev gentaget vidt og bredt, både af ordførerne selv, forskningsministeren og viceadministrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Niels Peder Nielsen, der henvendt til forskningsordførerne sagde;

– Jeg tror ikke, at vi i fællesskab er nået frem til, hvilken vej vi vil gå. Det er for tåget. Vi skal gentænke vores forskningsstrategi på tværs af universiteterne – og vi må have en klar ambition for universiteternes forskning.

Den bemærkning greb den radikale ordfører og tidligere forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, med en opfordring til, at forskningsordførerne gik sammen i en fælles ”forskningsbande”, som sætter sig for at styrke dansk forskning.

– Loyal to Science, foreslår Henrik Dahl, at vi kalder den, sagde hun, hvilket fremkaldte både latter og klapsalver fra salen.

Foto: Mikal Schlosser

Men en politisk forskningsbande på tværs af partiskel gør det dog ikke alene. Og blandt ordførerne fra henholdsvis Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, var der bred enighed om, at en forskningsstrategi for Danmark ikke kun kan komme fra politisk side.

– Fondene har virkelig stukket en retning ud, og I har taget et samfundsansvar på jer, sagde Sofie Carsten Nielsen, og understregede at;

– Både rektorerne og fondsdirektørerne skal med på vognen. Vi er nødt til at finde et forum, der er større end politikerne, hvis vi skal have høje ambitioner.

Det erklærede Socialdemokratiets forskningsordfører sig helt enig i:

– Det er ikke kun politikerne, der skal komme med en strategi, det skal vi gøre i plenum og sammen med fondene. Og universiteterne skal lægge protektionismen væk – de skal ikke konkurrere med hinanden, det er spild af tid – men være fyrtårne, sagde Mette Reissmann.

Fra Dansk Folkeparti pointerede Jens Henrik Thulesen Dahl også, at kombinationen af fonde og offentlige midler er vigtig, så de supplerer hinanden;

– Og det kræver en overordnet plan, som vi forpligter os på.

EU-midler i 1%-målsætning?

Finansieringen af dansk forskning, og hvordan det offentlige forskningsbudget skal stykkes sammen, var i det hele taget et brændende punkt på topmødet, hvor især hjemtaget af EU-midler blev diskuteret.

– Danmark har fordoblet hjemtaget af EU-midler over en tiårig periode. Vi er det næstbedste land, målt pr. indbygger, til at hente forskningsbevillinger hjem fra EU, påpeger Anders Bjarklev, og spørger i den forlængelse;

– Men hvorfor beskære finanslovens midler til forskning og udvikling, hver gang en forsker er dygtig og henter en bevilling i EU?

Den nationale målsætning er, at det offentlige forskningsbudget skal svare til 1 procent af BNP, og i 2018 forventes det at udgøre 1,02 procent af BNP. Det er dog, hvis man medregner de internationale bevillinger, danske forskere henter hjem fra især EU. Og imens finanslovsbevillingerne er faldet med 4 procent fra 2015 til 2018, er hjemtaget af internationale bevillinger steget med 11 procent i perioden – og altså fordoblet over de seneste ti år.

Der er et helt naturligt incitament for universiteterne til at hente EU-midler hjem, så de penge burde vi helt frakoble den danske målsætning, foreslår Sofie Carsten Nielsen (R)

Derfor er EU-midler i høj grad med til at holde det offentlige forskningsbudget oven vande. Og selvom forskningsordførerne godt kunne blive enige om, at det er rigtig positivt, at danske forskere er dygtige til at hente penge hjem fra EU, var de lodret uenige om, hvilken rolle EU-pengene skal spille for Danmark.

– Jeg synes ikke, det er noget problem, hvis vi kan spare penge i det danske budget. Så længe vi kan hente pengene et andet sted, så går det fint for dansk forskning. Jo mere, vi kan få fra EU, desto bedre for Danmark.

Sådan sagde Venstres Marcus Knuth, der som helt ny forskningsordfører understregede, at han stadig er ”ny i trafikken”.

Heller ikke Knuths kollega i regeringen, Henrik Dahl fra Liberal Alliance, gav udtryk for, at det var en problematisk udvikling:

– Det danske BNP er vokset, og når målsætningen er knyttet dertil, så er det offentlige forskningsbudget jo også vokset, påpegede han, og siger i den sammenhæng;

– Vi (Liberal Alliance, red.) vil gerne bruge flere penge på fri forskning. Men de andre partier har deres partiprogram, og de andre ordførere i Folketinget vil også bruge flere penge på deres specifikke område, og det må man bare acceptere. Politik er det muliges kunst.

Den vurdering var hverken Radikale Venstre eller Socialdemokratiet dog enige i.

– Det skal være glasur på kagen, når vores forskere hjemtager penge fra EU, som Mette Reissmann udtrykte det.

Og hendes kollega i oppositionen, Sofie Carsten Nielsen, gik skridtet videre og foreslog, at EU-midlerne helt skulle frakobles 1 procent-målsætningen.

– Der er et helt naturligt incitament for universiteterne til at hente EU-midler hjem, så de penge burde vi helt frakoble den danske målsætning. Det er mit mål. Og samtidig skulle målsætningen gerne komme over 1 procent, sagde den radikale ordfører.

DTU’s Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde blev afholdt onsdag den 3. oktober.