Der er kommet flere kvinder i dansk forskning, filosofikum er på vej tilbage i undervisningen og sidst på året kom en ny bevillingsreform for de danske forskningsinstitutioner. Vi har samlet et overblik over de vigtigste begivenheder i dansk forskning i 2017.
På den økonomiske front kunne det stort set kun gå fremad efter rædselsåret 2016. Og det gjorde det da også langt hen ad vejen.
Flere penge på finansloven
Det viste sig fx på de offentlige budgetter, hvor der blev givet 440 mio. kr. ekstra til forskningen. Den blev da også – hvad angår forskningsreserven – vedtaget med et bredt politisk flertal.
Forskningsreserven er på godt 1 mia. kr., som øremærkes til særlige forskningsområder. I år fik blandt andre Danmarks Innovationsfond fordoblet deres pulje til grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder, så den nu er på 360 mio. kr. Den beslutning vagte tilfredshed hos Dansk Industri:
– Vi synes overordnet, det ser rigtig fornuftigt ud, sagde DIs underdirektør for forskning Charlotte Rønhof i den anledning, og spejlede dermed den generelle holdning hos både politikere, forskningsinstitutioner og erhvervsliv
Hvad angår de private virksomheders investeringslyst, så det lidt mere sløjt ud
Men ikke alle var tilfredse. Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen ærgrede sig over, at hendes universitet ikke fik del i den forøgelse af basismidlerne som både Copenhagen Business School, IT Universitetet og AAlborg Universitet oplevede.
– Når man vælger at gå ind og rette den skævhed, vi ved, der ligger i basisforskingsmidlerne og give til dem, der har færrest, så bliver det jo ud fra de objektive grunde, vi ved der er, påfaldende at vi ikke får, mente Hanne Leth Andersen, her i Science Report.
Lidt mere sløjt på den private front
Hvad angår de private virksomheders investeringslyst i forskningsprojekter, så det lidt mere sløjt ud. En vigtig vej til at bringe ny forskningsviden i spil er samarbejdet mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner.
Selv om der er masser af eksempler på gode samarbejder, viste en redegørelse, at Danmark ligger på en 10.plads blandt OECD-landene, når det kommer til private forskningsinvesteringer. Samlet er det 1,9% af BNP private virksomheder investerer i forskning.
Ifølge en gruppe af Danmarks mest forskningstunge virksomheder, er de manglende investeringer et strukturelt problem, som det offentlige skal hjælpe med at løse. De 14 gik sammen om kampagnen “Rig på Ideer”, hvor de foreslog et fradrag på 150% for forskning og udvikling, for at sikre vækst i de private forskningsinvesteringer.
Fondene bliver mere aktive spillere
2017 er også året hvor fondene, igen, overtog en større dele af finansieringen af den danske forskning. Den udvikling kommer vi nok til at se fortsætte i 2018.
Dermed bliver fondenes rolle også vigtigere, end den var tidligere – en rolle fondene er sig meget bevidst.
Det ses fx i deres øgede fokus på både at udligne den såkalte timeglaseffekt, hvor mellemniveau forskere har svært ved at få finansiering i modsætning til toppen og bunden af forskningsfødekøden, og ønsket om at støtte tværvidenskabelig forskning.
I 2017 stod fondene således for godt 8 mia. forskningsstøttekroner. Det er især sundhedsvidenskab og naturvidenskab, der har fået støtte fra de private fonde.
Hos politikerne er der generelt bred politisk enighed om, at en større koordinering mellem private fonde og offentlige midler vil være gavnligt i fremtiden. Det var således også en central del af regeringens nye forskningsstrategi som blev fremlagt sidst på året.
Forsk 2025
I 2017 blev den videnskabelige kørebog for fremtiden lagt frem med et imponerende højt antal bidragsydere. Over 470 interessenter var blevet hørt i processen med at skabe kataloget Forsk 2025.
“Nye teknologiske muligheder”, “grøn vækst”, “bedre sundhed”, “mennesker og samfund” hedder de fire hovedområder i fire områder, som forfatterne gerne ser blive brugt som inspiration hos fx fonde og virksomheder snarere end som en videnskabelig facitliste.
Kataloget er det tredje af sin slags og det første med så bred en deltagerskare.
Læs mere her, om hvad kataloget indeholder, og hvordan det kan forme dansk forsknings fremtid.
…og så var der lige miseren om de udenlandske forskere
Vi må være det eneste land i hele den store vide verden, der uddeler bøder og politianmelder folk, vi har inviteret hertil for at gøre os klogere
Der er gennem ganske lang tid blevet strengere og strengere krav til, hvordan og hvornår man må arbejde i Danmark, hvis man kommer fra udlandet. Det har givet nogle noget overraskende episoder for udenlandske forskere i løbet af 2017.
Fx fik forskeren Brooke Harrington en overraskelse, da hun blev politianmeldt for at holde foredrag udenfor CBS, hvor hun har tilladelse til at arbejde. Også Folketinget, hvor hun har holdt oplæg, får en bøde på 10.000 kr.
– Vi må være det eneste land i hele den store vide verden, der uddeler bøder og politianmelder folk, vi har inviteret hertil for at gøre os klogere, sagde formand for det Radikale Venstre Morten Østergaard til Politiken
Det problem skal bare løses, og det skal være nu
2017 bød på i alt 14 sager om anmeldte forskere. Siden er flere politikere gået ind i sagen, og kræver at reglerne laves om. Læs Science Reports dækning af sagen her
– Det problem skal bare løses, og det skal være nu, udtalte forskningsminister Søren Pind i den forbindelse,
Så mon ikke 2018 byder på en ændring der?
2018 tegner lysere end 2017
Regeringen og forskningsminister Søren Pind lovede at øge det politiske fokus på de langsigtede løsninger, som forskningsverdenen kalder på, og som ofte er nødvendige for at skabe succesfulde forskningsmiljøer.
Spørgsmålet er så, om de lader handling følge ord?
I hvert fald kom regeringen i slutningen af året med sit bud på en strategi for fremtidens danske forskning. Her var især fokus på to punkter: Forskning af højere kvalitet og forskning der kommer tættere på det omgivende samfund.
For at sikre sig at målene nåes et det planen, at gøre det meritgivende for forskere at deltage mere aktivt i samfundsdebatten – også i medierne.
Den højere kvalitet skal blandt andet sikres ved at oprette en række ”Nobelcentre” med penge og langsigtet bevillingshorisont. Et tredje håndtag der drejes på, er at ændre på fordeling af de basismidler som danske forskningsinstitutioner modtager.
For at øge fokus på kvalitet vil regeringen indføre en model, der i højere grad indeholder langsigtede bevillinger, i stedet for den nuværende model der: ”hovedsageligt belønner kvantitet”, som Søren Pind udtalte i forbindelse med lanceringen af strategien.
Strategien indeholdt også flere penge til forskningen. Eller…i hvert fald en slags. Det er nemlig ikke nogen ændringer af den ene procent af BNP, som forskningen i dag får, så de flere penge kommer ved, at Danmark forventes at hive flere penge hjem de kommende år – med en forventet vækst på 2,6% i 2018.
En mere sikker vej til ”faktiske” penge kunne være at følge den kovending som Dansk folkeparti lige inden jul kom med. Nemlig at 2% omprioriteringsbidraget skulle efterses – en melding både socialdemokratiets Mette Reichman og tidligere forskningsminister fra de Radikale Sofie Carsten Nielsen ikke var sene til at byde velkommen.
Dermed tegner sig et billede af 2018 kan blive et endnu bedre år for dansk forskning end 2017 var.
