Per Michael Johansen savner, at der følger flere penge med de strategier, der i løbet af året er blevet lagt for fremtidens forskning.
– Jeg er sådan set meget enig i de ambitioner, der er, men jeg har svært ved at se dem realiseret inden for det eksisterende forskningsbudget. Der kunne strategierne godt være ledsaget af en vision om at løfte forskningsbudgettet fra det nuværende 1% til 1½% af BNP inden for en overskuelig årrække.
– Det er rigtig vigtigt, når vi sætter os en vision for noget, at vi så også stipulerer en økonomi, der er realistisk for at nå den vision. Vi kan godt have et lidt højere ambitionsniveau på den front, siger Per Michael Johansen og fortsætter:
– Jeg ved godt, at det ikke er det nemmeste at foretage de økonomiske prioriteringer, og at forskning ikke i lige så høj grad er en folkesag som visse andre politiske problemer, man sidder med. Jeg kunne godt ønske mig, at forskningen blev rejst mere som en folkesag, fordi det er vores evne til nyskabelse, forskning og innovation i samfundet, der skal fastholde Danmark blandt de førende nationer i verden, pointerer rektoren.
Forskning skal blive folkelig
Han mener dog også, at universiteterne selv har et stort ansvar for at gøre forskningen mere folkelig.
– Universiteterne skal selvfølgelig gøre mere for at fortælle den brede offentlighed, hvad det er, vi laver. Der er nogle universiteter og forskere, som er meget dygtige til det, men det er et område, hvor vi kan blive meget bedre allesammen.
Per Michael Johansen ser i det hele taget samarbejde som et af de store fokusområder i de kommende år.
– Der ligger nogle udfordringer på tværvidenskabelige forskningsområder. Vi befinder os i en forskningsverden præget af fantastisk dygtige monodisciplinære forskere, hvor vi nu begynder at stille krav til dem om, at de i højere grad skal fokusere på at arbejde tværvidenskabeligt. Det er en udfordring, ikke alene for de danske universiteter, men også internationalt at få løst den opgave, mener Per Michael Johansen.
Nye vilkår for forskerne
2017 blev for alvor også et år for Big Data, og den øgede digitalisering er også med til at ændre arbejdsbetingelserne for forskere.
– Vi skal have uddannet en gruppe af videnskabsfolk, som står på flere ben i forhold til faglighed. Ud over deres grundfaglige kompetencer skal de også have omfattende kompetencer inden for hele databehandlingen, mener Per Michael Johansen.
I den forbindelse bliver efter- og videreuddannelse endnu mere vigtigt for forskerne og universiteterne de kommende år.
– De danske universiteters efter- og videreuddannelse har jo i høj grad været rettet mod at give folk nye kompetencer i en klassisk domæneuddannelse, hvor man f.eks. supplerer med noget uddannelse i ledelse. Vi bliver nødt til at arbejde med det på en anden måde, fordi fremadrettet skal vi allesammen videreuddannes hele vores liv bare for at blive indenfor vores domæne.
– Som universiteter bliver vi nødt til at være meget stærkere på uddannelse, der knytter sig op til, at den enkelte kandidat kan fastholde sin markedsrelevans gennem et helt arbejdsliv, mener Per Michael Johansen.
Universiteterne vil derfor i endnu højere grad tilbyde it-baseret undervisning, forudser Per Michael Johansen.
– Du vil følge undervisningen i arbejdstiden fra din arbejdsplads via en it-platform, så du ikke skal have fremmøde på et universitet. Jeg tror også, at det bliver meget mere fleksibelt, hvem der udbyder de forskellige fag. Du vil se et styrket samarbejde mellem universiteterne. Det vil betyde, at nogle af fagene ikke bliver udbudt af et enkelt universitet, men i et konsortium af flere universiteter. Derfor er det vigtigt, at det er en it-platform, man udbyder det på, slutter rektoren.
Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet samt ph.d. og dr.scient. i fysik.
I 2005 blev Per Michael Johansen direktør for Svendborg International Maritime Academy. Derefter var han i syv år dekan på det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
