Fremtidens EU støtte skal være fleksibel

Fleksibilitet er tilsyneladende et nøgleored, når der skal tales EU forskningsstøtte i fremtiden.

Det var i hvert fald et ord der gik igen i flere sammenhænge, da der var indkaldt til et stort anlagt borgerdialogmøde på Københavns Universitet tirsdag eftermiddag.

Mødet fandt sted i universitetets imponerende festsal og panelet matchede de flotte rammer. EUs forskningskommissær, Carlos Moedas, formand for AP Møller Mærsk, Jim Hagemann Snabe, KU rektor, Henrik Wegener, formand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher og forskningsminister Søren Pind var blandt deltagerne, som skulle give deres bud på hvordan Horizon 2020s afløser skal stykkes sammen.

over to-tredjedele af de børn der starter i skole nu forventes at komme til at arbejde i jobs der endnu ikke findes

Arrangørerne havde på forhånd inddelt mødet i tre runder: en om uddannelse, en om måldrevet forskning og en om innovation. Fælles for diskussionen i alle tre runder var et ønske om fleksibilitet.

Forskningskommissær Carlos Moedas plæderede for fleksibilitet med henvisning til at over to-tredjedele af de børn der starter i skole nu forventes at komme til at arbejde i jobs der endnu ikke findes. “Hvordan skal vi stykke et system sammen, der passer til dem?” spurgte han retorisk.

Hans ord blev suppleret af Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher, der slog til lyd for at vi husker fleksibiliteten hele vejen rundt:

– Vi får brug for større fleksibilitet i fremtiden. Vi uddanner rigtig mange ph.d’er i Danmark og en stor del af dem skal arbejde i industrien, men de skal også have mulighed for at kunne uddanne sig videre, så de skal kunne bevæge sig frem og tilbage mellem de to verdener. Jeg kalder det flexication (sammentrækning af flexibility og education, red.), sagde Besenbacher.

Ud over et større fokus på fleksibilitet, mente mange at forsknings- og innovationsmiljøet skal blive bedre til kommunikere sin egen betydning til resten af verden.

– Prøv at se 30 år tilbage og hvor vi er nu. Vi har det meget bedre i dag. En stor del af den fremdrift skyldes forskning og innovation. Den historie har vi ikke været gode nok til at fortælle og kommunikere, sagde Flemming Besenbacher.

Måldrevet forskning kontra innovation
Et af de store fokuspunkter for diskussionen var hvordan EU kan være med til at fremtidssikre forskning- og innovationsmiljøer.

– Vi har haft problemer med at se virkeligheden i øjnene. Vi er ikke centrum i verden mere. For en generation siden udgjorde Europa 30 procent af verdensøkonomien og nu er det kun 20 procent. Vi er ikke længere verdens centrum, sagde Carlos Moedas.

Han mente at måldrevet forskning, hvor EU udpeger en stribe mål som forskningen skal arbejde hen mod kunne være en vej frem og henviste til amerikanernes måne program fra årene efter 2. Verdenskrig som et eksempel på et mål, der på en og samme tid satte retning for forskningen og samtidig kastede en stribe nye opfindelser af sig til gavn for menneskeheden.

Har vi nok ideer i Europa? Ja, det mener jeg

Hans ord blev suppleret af AP Møller-Mærsk bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, der har deltaget i EU kommissionens innovations arbejde. For ham handlede det om at være sikker på, at der er ideer nok i Europa til at sikre fremtidens innovation.

– Har vi nok ideer i Europa? Ja, det mener jeg. Vi er bare ikke gode nok til at skalere dem. Det er vi nødt til at blive bedre til, sagde han og huskede på at f.eks. internettet blev opfundet i Europa, men alligevel bliver det af mange anset som amerikansk fordi det var der det blev skaleret.

– Vi har den største mulighed nogensinde i verdenshistorien for at gøre vores samfund til et bedre sted, sagde han og fortsatte:

– Lad os skabe nogle systemer der hjælper os fremad og gør os i stand til at gribe den mulighed.