På trods af at energiområdet er i stærkt offentligt fokus, mangler der penge i kassen på DTU Energi.
Derfor har ledelsen følt sig tvunget til at varsle at 20 procent af de fastansatte på instituttet, som i alt tæller omkring 120 medarbejdere, skal afskediges. Hvis man også tæller de løst ansatte med, falder andelen af fyrede dog til 10 procent af medarbejderne, skriver Magisterbladet.
Med kort varsel
Tillidsrepræsentanterne på instituttet blev orienteret om fyringsrunden kun to dage før et ekstraordinært arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgsmøde.
Sidsel Bjerre Andersen, der er tillidsrepræsentant for magistrene på DTU Energi, var både chokeret og overrasket over, at hun ikke havde hørt om de planlagte besparelser og fyringsrunden langt tidligere.
-Vi plejer at blive orienteret i god tid, så ledelsen fulgte ikke de normale aftaler for samarbejde og regler for afskedigelser på DTU, siger Sidsel Bjerre Andersen, som fortæller, at hun godt var klar over at økonomien var stram, men havde indtryk af, at den holdt.
Hun mener, at ledelsen bevidst har holdt planerne om fyringerne tilbage for medarbejderne, for at kunne sætte sin egen dagsorden igennem. Men efter flere møder er det lykkedes at skabe en proces, som alle er tilfredse med. Det har blandt andet betydet af medarbejderne i første omgang fik ti dage til at gøre indsigelser.
Det glæder Sidsel Bjerre Andersen, selvom hun godt ved at den lange ventetid tvinger mange af hendes kolleger ud i en lang usikkerhedsperiode:
– Hvis vi bare kan spare ét hoved, er det værd at vente på. Også selv om det sætter kollegerne i en situation, hvor de må leve i uvished i en forholdsvis lang periode, siger hun.
Den nye proces har også medført, at der er blevet lavet en plan for fratrædelsesordninger, seniorordninger og deltidsansættelser, som dog ikke ændrer på det faktum, at der samlet vil komme en markant beskæring i antallet af årsværk.
Hvor mange fyringer det reelt ender med på DTU Energi er stadig ikke endeligt afklaret, da de varslede medarbejdere har høringsfrist frem til d. 8 juni, og der først derefter kan slås en endelig streg i sandet.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.