På trods af at energiområdet er i stærkt offentligt fokus, mangler der penge i kassen på DTU Energi.
Derfor har ledelsen følt sig tvunget til at varsle at 20 procent af de fastansatte på instituttet, som i alt tæller omkring 120 medarbejdere, skal afskediges. Hvis man også tæller de løst ansatte med, falder andelen af fyrede dog til 10 procent af medarbejderne, skriver Magisterbladet.
Med kort varsel
Tillidsrepræsentanterne på instituttet blev orienteret om fyringsrunden kun to dage før et ekstraordinært arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgsmøde.
Sidsel Bjerre Andersen, der er tillidsrepræsentant for magistrene på DTU Energi, var både chokeret og overrasket over, at hun ikke havde hørt om de planlagte besparelser og fyringsrunden langt tidligere.
-Vi plejer at blive orienteret i god tid, så ledelsen fulgte ikke de normale aftaler for samarbejde og regler for afskedigelser på DTU, siger Sidsel Bjerre Andersen, som fortæller, at hun godt var klar over at økonomien var stram, men havde indtryk af, at den holdt.
Hun mener, at ledelsen bevidst har holdt planerne om fyringerne tilbage for medarbejderne, for at kunne sætte sin egen dagsorden igennem. Men efter flere møder er det lykkedes at skabe en proces, som alle er tilfredse med. Det har blandt andet betydet af medarbejderne i første omgang fik ti dage til at gøre indsigelser.
Det glæder Sidsel Bjerre Andersen, selvom hun godt ved at den lange ventetid tvinger mange af hendes kolleger ud i en lang usikkerhedsperiode:
– Hvis vi bare kan spare ét hoved, er det værd at vente på. Også selv om det sætter kollegerne i en situation, hvor de må leve i uvished i en forholdsvis lang periode, siger hun.
Den nye proces har også medført, at der er blevet lavet en plan for fratrædelsesordninger, seniorordninger og deltidsansættelser, som dog ikke ændrer på det faktum, at der samlet vil komme en markant beskæring i antallet af årsværk.
Hvor mange fyringer det reelt ender med på DTU Energi er stadig ikke endeligt afklaret, da de varslede medarbejdere har høringsfrist frem til d. 8 juni, og der først derefter kan slås en endelig streg i sandet.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.