Vejen til at opførelsen af et af verdens mest avancerede ”mikroskoper” – Europaean Spallation Source (ESS) – er belagt med gode muligheder for dansk forskning. Og selv om faciliteten først ventes at stå færdig i 2025, tager det flere år at opbygge faglige miljøer, der kan understøtte forskningen.
Tanken er, at ESS skal åbne døre indenfor life sciences og materialeforskning, skriver styrelsen for Forskning og Uddannelse i en pressemeddelelse.
Det er med den tanke i baghovedet Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer universiteterne til at komme med bidrag til et fyrtårnsmiljø omkring ESS. Samlet er målet at der skal etableres 3-5 fyrtårnsmiljøer og nu kan man sende forslag ind til et af dem.
De indsendte forslag skal basere sig på forslag, der allerede findes i Dansk Fyrtårnskatalog, som blev udarbejdet i foråret-sommeren 2016. Her foreligger i øjeblikket syv forslag til mulige fyrtårnsmiljøer:
- Strukturbiologi og molekylær bioteknologi
- Kolloid- og Grænsefladeforskning: Fødevarer, Ingredienser og Lægemiddelformulering
- Hårde materialer i 3D
- Polymere og bløde materialer
- Magnetisme og kvantematerialer
- Funktionelle materialers atomare strukturer
- Analyse og metodeudvikling – dansk teoricenter
Samarbejde med erhvervsliv
Målet med fyrtårnsmiljøerne er, ud over at skabe videnskabelige excellence, også at sikre eksistensen af kapacitet til at varetage en række opgaver inden for brobygning og samspil med omverdenen. Fyrtårnene får en en stor grad af faglig bredde og fleksibilitet og skal kunne rumme forskellige kombinationer af funktioner og opgaver inden for life science og det materialeteknologiske område. Håbet er, at fyrtårnene får en faglig bredde, der rækker længere end ESS og neutronspredning generelt.
Men målet rækker også videre end forskningen.
Fyrtårnsmiljøerne skal således forestå for brobygning og samspil mellem dansk forskning, erhvervsliv og så forskningsfaciliteterne.
-Derfor er det helt afgørende, at de kommende års kapacitetsopbygning, sker i tæt dialog og tilknytning til dansk erhvervsliv og finder sted på områder, som er relevante for dansk erhvervsliv”, hedder det blandt andet i det danske fyrtårnskatalog fra 2016.
Det kunne fx være indenfor fødevare-, ingrediens eller lægemiddelindustrien.
Men i første omgang handler det altså om at komme med bidrag til et af fyrtårnsmiljøerne.
De indkomne forslag skal være styrelsen i hænde senest 5. april kl.10. Efterfølgende forelægges de Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) med henblik på rådgivning ved at prioritere to-tre forslag blandt de maksimalt syv modtagne forslag. NUFI indstiller ét forslag til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i sommeren 2018 beslutter hvilket fyrtårnsmiljø, der skal financieres.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























