Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Gode ideer til fyrtårnsmiljøer efterlyses

I forbindelse med ESS er der afsat 34 mio. af til opbygning af et fyrtårnsmiljø

Foto: European Spallation Source (ESS) i Sverige

Vejen til at opførelsen af et af verdens mest avancerede ”mikroskoper”  – Europaean Spallation Source (ESS) – er belagt med gode muligheder for dansk forskning. Og selv om faciliteten først ventes at stå færdig i 2025, tager det flere år at opbygge faglige miljøer, der kan understøtte forskningen.

Tanken er, at ESS skal åbne døre indenfor life sciences og materialeforskning, skriver styrelsen for Forskning og Uddannelse i en pressemeddelelse.

Det er med den tanke i baghovedet Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer universiteterne til at komme med bidrag til et fyrtårnsmiljø omkring ESS. Samlet er målet at der skal etableres 3-5 fyrtårnsmiljøer og nu kan man sende forslag ind til et af dem.

De indsendte forslag skal basere sig på forslag, der allerede findes i Dansk Fyrtårnskatalog, som blev udarbejdet i foråret-sommeren 2016. Her foreligger i øjeblikket syv forslag til mulige fyrtårnsmiljøer:

  • Strukturbiologi og molekylær bioteknologi
  • Kolloid- og Grænsefladeforskning: Fødevarer, Ingredienser og Lægemiddelformulering
  • Hårde materialer i 3D
  • Polymere og bløde materialer
  • Magnetisme og kvantematerialer
  • Funktionelle materialers atomare strukturer
  • Analyse og metodeudvikling – dansk teoricenter

Samarbejde med erhvervsliv

Målet med fyrtårnsmiljøerne er, ud over at skabe videnskabelige excellence, også at sikre eksistensen af kapacitet til at varetage en række opgaver inden for brobygning og samspil med omverdenen. Fyrtårnene får en en stor grad af faglig bredde og fleksibilitet og skal kunne rumme forskellige kombinationer af funktioner og opgaver inden for life science og det materialeteknologiske område. Håbet er, at fyrtårnene får en faglig bredde, der rækker længere end ESS og neutronspredning generelt.

Men målet rækker også videre end forskningen.

Fyrtårnsmiljøerne skal således forestå for brobygning og samspil mellem dansk forskning, erhvervsliv og så forskningsfaciliteterne.

-Derfor er det helt afgørende, at de kommende års kapacitetsopbygning, sker i tæt dialog og tilknytning til dansk erhvervsliv og finder sted på områder, som er relevante for dansk erhvervsliv”, hedder det blandt andet i det danske fyrtårnskatalog fra 2016.

Det kunne fx være indenfor fødevare-, ingrediens eller lægemiddelindustrien.

Men i første omgang handler det altså om at komme med bidrag til et af fyrtårnsmiljøerne.

De indkomne forslag skal være styrelsen i hænde senest 5. april kl.10. Efterfølgende forelægges de Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) med henblik på rådgivning ved at prioritere to-tre forslag blandt de maksimalt syv modtagne forslag. NUFI indstiller ét forslag til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i sommeren 2018 beslutter hvilket fyrtårnsmiljø, der skal financieres.

Forsiden lige nu:

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”

Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.