Vejen til at opførelsen af et af verdens mest avancerede ”mikroskoper” – Europaean Spallation Source (ESS) – er belagt med gode muligheder for dansk forskning. Og selv om faciliteten først ventes at stå færdig i 2025, tager det flere år at opbygge faglige miljøer, der kan understøtte forskningen.
Tanken er, at ESS skal åbne døre indenfor life sciences og materialeforskning, skriver styrelsen for Forskning og Uddannelse i en pressemeddelelse.
Det er med den tanke i baghovedet Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer universiteterne til at komme med bidrag til et fyrtårnsmiljø omkring ESS. Samlet er målet at der skal etableres 3-5 fyrtårnsmiljøer og nu kan man sende forslag ind til et af dem.
De indsendte forslag skal basere sig på forslag, der allerede findes i Dansk Fyrtårnskatalog, som blev udarbejdet i foråret-sommeren 2016. Her foreligger i øjeblikket syv forslag til mulige fyrtårnsmiljøer:
- Strukturbiologi og molekylær bioteknologi
- Kolloid- og Grænsefladeforskning: Fødevarer, Ingredienser og Lægemiddelformulering
- Hårde materialer i 3D
- Polymere og bløde materialer
- Magnetisme og kvantematerialer
- Funktionelle materialers atomare strukturer
- Analyse og metodeudvikling – dansk teoricenter
Samarbejde med erhvervsliv
Målet med fyrtårnsmiljøerne er, ud over at skabe videnskabelige excellence, også at sikre eksistensen af kapacitet til at varetage en række opgaver inden for brobygning og samspil med omverdenen. Fyrtårnene får en en stor grad af faglig bredde og fleksibilitet og skal kunne rumme forskellige kombinationer af funktioner og opgaver inden for life science og det materialeteknologiske område. Håbet er, at fyrtårnene får en faglig bredde, der rækker længere end ESS og neutronspredning generelt.
Men målet rækker også videre end forskningen.
Fyrtårnsmiljøerne skal således forestå for brobygning og samspil mellem dansk forskning, erhvervsliv og så forskningsfaciliteterne.
-Derfor er det helt afgørende, at de kommende års kapacitetsopbygning, sker i tæt dialog og tilknytning til dansk erhvervsliv og finder sted på områder, som er relevante for dansk erhvervsliv”, hedder det blandt andet i det danske fyrtårnskatalog fra 2016.
Det kunne fx være indenfor fødevare-, ingrediens eller lægemiddelindustrien.
Men i første omgang handler det altså om at komme med bidrag til et af fyrtårnsmiljøerne.
De indkomne forslag skal være styrelsen i hænde senest 5. april kl.10. Efterfølgende forelægges de Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) med henblik på rådgivning ved at prioritere to-tre forslag blandt de maksimalt syv modtagne forslag. NUFI indstiller ét forslag til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i sommeren 2018 beslutter hvilket fyrtårnsmiljø, der skal financieres.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.