Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Robotklynge er europamester i Horizon 2020-hjemtag​

Find de rigtige partnere og vær grundig i dit forarbejde, lyder anbefalingen fra TI

Foto: iStock.

-Man søger jo som konsortier, så det gælder først og fremmest om få samlet de rigtige folk. Du skal være skarp på: Hvad vil du med dét her projekt, og hvem er de bedste til at sørge for, at det lykkes? Det skal både være nogle, som man arbejder godt sammen med, og som kan supplere én – for når man så skal skrive ansøgningen, kan man bedre komme hele vejen rundt om, hvordan projektet kan blive til virkelighed.

Anbefalingen kommer fra Kurt Nielsen, der som Centerchef for Robot Teknologi på Teknologisk Institut er en del af klyngen ”Odense Robotics”.

Find det bedste hold
Og Kurt Nielsen ved, hvad han taler om: Med et samlet Horizon-hjemtag på 89,7 millioner kroner har den fynske robotklynge været allerbedst i Europa til at skaffe penge til projekter inden for robotteknologi.

Men succesen ikke er kommet over natten, påpeger Kurt Nielsen:

-Det er et resultat af, at vi igennem mange år har haft en strategi for at ville samarbejde internationalt. Så vi har brugt lang tid på at finde europæiske partnere, der er blandt de dygtigste i verden inden for dét felt, vi arbejder med – og så har vi dyrket relationen med dem.

Startskuddet til Horizon2020, EU´s største forsknings – og innovationsprogram, lød i 2014 – og siden da har Danmark hentet over 700 mio. Euro hjem.

Men selvom det lyder af meget, er det langt fra ”bare lige” at få åbnet Horizon2020´s pengepung: Kun ét ud af syv danske projekter, der søger, bliver nemlig godkendt.

Tjek banen af, inden du skyder bolden i mål
Det er især i de seneste tre år, at Teknologisk Institut har ligget i den gode ende af statistikken: Både i 2015 og 2o017 søgte Instituttet om to projekter, og fik godkendt dem begge.

I det mellemliggende år søgte Teknologisk Institut ikke om midler – men dét var der en god grund til:

-Der skal jo være et kald fra EU, der matcher dit projekt – så en anden vigtig ting er, at man gør sit forarbejde godt og virkelig sætter sig ind i, hvilke forventninger der er til de projekter, der efterspørges. Dét med at forsøge at ”tilpasse” et projekt – som i virkeligheden ikke efterspørges, dét er konkurrencen simpelthen for hård til, pointerer Kurt Nielsen.

Det er nu ikke kun Teknologisk Institut, der har formået at matche kald og projekt: Statistik fra Horizon2020 viser, at 2,5 procent af de midler, Horizon2020 har uddelt indtil nu, er gået til Danmark – til trods for at vi kun udgør 1,1 procent af Europas befolkning.

Og at succesraten er  en procent højere for danske ansøgninger, end det europæiske gennemsnit.

En gavmild storebror
Så der er rigtig god grund til at glæde sig over, at EU-kommissionen snart vil have endnu flere penge mellem hænderne til forskning – og innovationsprojekter; I starten af juni foreslog den Europæiske Kommission nemlig, at midlerne i Horizon2020´s efterfølger øges fra de nuværende 80 – til 100 mia. Euro.

Penge, som danske forskere og virksomheder altså vil kunne søge i ”Horizon Europe”, som storebroren kommer til at hedde, mellem 2021-2027.

Kurt Nielsen er begejstret over kommissionens beslutning – og også over, at man i Horizon Europe vil fokusere mere på projekter, der løser konkrete problemer i samfundet:

-Vi har stort set ikke nogen aktiviteter i dag, som ikke er baseret på konkrete problemstillinger i en virksomhed, så dén tanke passer rigtig fint til os. Men det bliver spændende at se, hvor konkret kommissionen vil have, man går til værks – og dermed, hvor lange tidshorisonter projekterne skal have. Lige nu kan vi nemlig godt se en fordel i at skabe projekter med en kort tidshorisont, fordi der faktisk er rigtig meget god teknologi derude, som med fordel kunne sættes sammen på nye måder.

Dét er derfor også én af de pointer, Teknologisk Institut lige nu arbejder på at formidle til EU, inden det endelige rammeprogram skal forhandles på plads i efteråret 2018.

-Vi forsøger via forskellige kanaler at give indspark til, hvad der fungerer godt i Horizon og hvilke nye temaer, der kunne være relevante i Horizon Europe, slutter Kurt Nielsen.

 

Du kan læse mere om Odense Robotics her

Og her kan du få mere at vide om Horizon Europe

 

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.