For få dage siden markerede en ceremoni med deltagelse af blandt andre Chiles præsident Michelle Bachelet Jeria nedlæggelsen af grundstenen til det nye teleskop, der skal stå færdigt i 2024. Med sit spejl på 39 meter i diameter indbygget i en kuppel på størrelse med en fodboldbane, bliver det verdens største af sin art.
Ceremonien fandt sted langt fra byer, ude midt i Chiles Atacamaørken i en højde af over 3000 meter. I den højde og med sin øde beliggenhed skal det kigge gennem mindre atmosfære og undgår samtidig lysforurening, der kan forstyrre teleskopets klare blik. Med over 320 dage med klart vejr om året i området er det noget nær perfekte forhold til at observere himmelrummet.
Meget at kigge efter
Det enorme teleskop får andre mål end at finde jordlignende planeter, når det retter sit kæmpe spejl mod himmelrummet. Det skal ligeledes udføre “stjernearkæologi” undersøge, hvordan stjerner opstår, samt blive klogere på både mørkt stof og mørk energi. Håbet for folkene bag er, at det vil revolutionere vores opfattelse af universet på samme måde som Galileos kikkert gjorde for over 400 år siden.
Dansk deltagelse
Danmark er deltager i ESO, European Southern Observatory sammen med 15 andre lande. Dermed får vores forskere direkte adgang til at analysere de nyeste opdagelser, så snart de bliver fanget ind af teleskopet. “Det bliver SÅ godt” – skriver astrofysiker Michael Linden-vørnle fra DTU space på twitter.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























