For få dage siden markerede en ceremoni med deltagelse af blandt andre Chiles præsident Michelle Bachelet Jeria nedlæggelsen af grundstenen til det nye teleskop, der skal stå færdigt i 2024. Med sit spejl på 39 meter i diameter indbygget i en kuppel på størrelse med en fodboldbane, bliver det verdens største af sin art.
Ceremonien fandt sted langt fra byer, ude midt i Chiles Atacamaørken i en højde af over 3000 meter. I den højde og med sin øde beliggenhed skal det kigge gennem mindre atmosfære og undgår samtidig lysforurening, der kan forstyrre teleskopets klare blik. Med over 320 dage med klart vejr om året i området er det noget nær perfekte forhold til at observere himmelrummet.
Meget at kigge efter
Det enorme teleskop får andre mål end at finde jordlignende planeter, når det retter sit kæmpe spejl mod himmelrummet. Det skal ligeledes udføre “stjernearkæologi” undersøge, hvordan stjerner opstår, samt blive klogere på både mørkt stof og mørk energi. Håbet for folkene bag er, at det vil revolutionere vores opfattelse af universet på samme måde som Galileos kikkert gjorde for over 400 år siden.
Dansk deltagelse
Danmark er deltager i ESO, European Southern Observatory sammen med 15 andre lande. Dermed får vores forskere direkte adgang til at analysere de nyeste opdagelser, så snart de bliver fanget ind af teleskopet. “Det bliver SÅ godt” – skriver astrofysiker Michael Linden-vørnle fra DTU space på twitter.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.