De danske havskove består af tang, havgræs og saltmarsker. Først for nyligt er det blevet klart, hvor meget kulstof havplanterne egentlig oplagrer, og det er meget mere end hos planter på land.
Det er med den viden i hånden, at institutleder og professor ved Biologisk Institut på SDU, Marianne Holmers, nye projekt, skal kortlægge de danske havskove og deres nytte. Bag sig har Marianne Holmer et hold af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og GEUS.
Effektiv CO2-lagring i havet
Havskoven spiller en stor rolle for mange fisk og fugle, og er med til at sikre de danske kyster mod erosion.
Men havplanterne har også en større miljømæssig funktion, fordi de binder og lagrer CO2. De lagrer faktisk meget mere CO2 per hektar end landskov gør, har undersøgelser klargjort inden for de senere år. Derfor bør de medregnes i Danmarks kulstofregnskab, ligesom landplanter bliver, mener Marianne Holmer. De er nemlig i høj grad med til at modvirke klimaforandringer som følge af CO2-udslip.
Brug for undersøgelse af havskoven
Men ligesom mange andre økosystemer, er havskoven under forandring. Ålegræs er f.eks. meget effektivt til at optage CO2, men arten er forsvundet fra mange områder i Danmark. Dermed har vi også mistet muligheden for at oplagre store mængder CO2 i ålegræsset.
Marianne Holmers projekt skal bl.a. undersøge oplagringen af CO2 i områder med andre havplanter som tangskove og saltmarsker. Undersøgelsens resultater skal klargøre potentialet for at udbrede havskovene og forvalte dem på den bedst mulige måde.
Læs mere hos SDU
Forsiden lige nu:
Tidligere tysk vicekansler bliver professor på CBS
NYT JOB. Den tidligere tyske vicekansler og økonomi- og klimaminister Robert Habeck er udnævnt til Professor of Practice ved Copenhagen Business School. Her skal han bidrage til forskning og undervisning om geopolitik, geoøkonomi og virksomheders sikkerhed.
DTU samler bioteknologisk forskning i nyt center
INNOVATION. Et nyt center skal give virksomheder, investorer og myndigheder én samlet indgang til DTU’s forskning i bæredygtige løsninger baseret på blandt andet bakterier, svampe og enzymer.
For Rikke Andreassen handler forskning om at udfylde tomrum i andre menneskers liv
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Gennem arkivarbejde og et bevidst følelsesmæssigt engagement forsøger professor Rikke Andreassen at give seksuelle minoriteter en fortid i Danmarkshistorien og et sted at høre til.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























