De danske havskove består af tang, havgræs og saltmarsker. Først for nyligt er det blevet klart, hvor meget kulstof havplanterne egentlig oplagrer, og det er meget mere end hos planter på land.
Det er med den viden i hånden, at institutleder og professor ved Biologisk Institut på SDU, Marianne Holmers, nye projekt, skal kortlægge de danske havskove og deres nytte. Bag sig har Marianne Holmer et hold af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og GEUS.
Effektiv CO2-lagring i havet
Havskoven spiller en stor rolle for mange fisk og fugle, og er med til at sikre de danske kyster mod erosion.
Men havplanterne har også en større miljømæssig funktion, fordi de binder og lagrer CO2. De lagrer faktisk meget mere CO2 per hektar end landskov gør, har undersøgelser klargjort inden for de senere år. Derfor bør de medregnes i Danmarks kulstofregnskab, ligesom landplanter bliver, mener Marianne Holmer. De er nemlig i høj grad med til at modvirke klimaforandringer som følge af CO2-udslip.
Brug for undersøgelse af havskoven
Men ligesom mange andre økosystemer, er havskoven under forandring. Ålegræs er f.eks. meget effektivt til at optage CO2, men arten er forsvundet fra mange områder i Danmark. Dermed har vi også mistet muligheden for at oplagre store mængder CO2 i ålegræsset.
Marianne Holmers projekt skal bl.a. undersøge oplagringen af CO2 i områder med andre havplanter som tangskove og saltmarsker. Undersøgelsens resultater skal klargøre potentialet for at udbrede havskovene og forvalte dem på den bedst mulige måde.
Læs mere hos SDU
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
