Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Havskove bør regnes med i Danmarks CO2-regnskab

Et nyt projekt skal undersøge de danske havplanters rolle i kampen mod klimaforandringer

Underwater Seaweed in ocean

De danske havskove består af tang, havgræs og saltmarsker. Først for nyligt er det blevet klart, hvor meget kulstof havplanterne egentlig oplagrer, og det er meget mere end hos planter på land.

Det er med den viden i hånden, at institutleder og professor ved Biologisk Institut på SDU, Marianne Holmers, nye projekt, skal kortlægge de danske havskove og deres nytte. Bag sig har Marianne Holmer et hold af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og GEUS.

Effektiv CO2-lagring i havet
Havskoven spiller en stor rolle for mange fisk og fugle, og er med til at sikre de danske kyster mod erosion.

Men havplanterne har også en større miljømæssig funktion, fordi de binder og lagrer CO2. De lagrer faktisk meget mere CO2 per hektar end landskov gør, har undersøgelser klargjort inden for de senere år. Derfor bør de medregnes i Danmarks kulstofregnskab, ligesom landplanter bliver, mener Marianne Holmer. De er nemlig i høj grad med til at modvirke klimaforandringer som følge af CO2-udslip.

Brug for undersøgelse af havskoven
Men ligesom mange andre økosystemer, er havskoven under forandring. Ålegræs er f.eks. meget effektivt til at optage CO2, men arten er forsvundet fra mange områder i Danmark. Dermed har vi også mistet muligheden for at oplagre store mængder CO2 i ålegræsset.

Marianne Holmers projekt skal bl.a. undersøge oplagringen af CO2 i områder med andre havplanter som tangskove og saltmarsker. Undersøgelsens resultater skal klargøre potentialet for at udbrede havskovene og forvalte dem på den bedst mulige måde.

Læs mere hos SDU

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.