Der er stadig mange penge at hente i EU’s rammeprogram til forskningsfinansiering, Horizon 2020, men det er langt fra alle ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. Den europæiske succesrate for ansøgninger ligger på omkring 14%.
Men der findes gode råd til at forbedre sine muligheder for at opnå Horizon 2020-bevilling.
Forøg chancerne for finansiering
Som en hjælp til nye ansøgere, eller ansøgere der tidligere har fået afslag, har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu listet en række typiske faldgrupper for Horizon 2020-ansøgninger, der ikke klarede sig gennem nåleøjet:
- Manglende detaljer – afviste ansøgninger har især manglet beskrivelser af målsætninger, målbare effekter og arbejds- og tidsplan.
- Manglende kvantificering – afviste projekter har ikke sat målbare tal på projektets effekter og hovedformål
- Uklare målgrupper – de har manglet en klar definition af målgrupper.
- Manglende sammenhæng – fx mellem metoder og mål, arbejdsindsats og budget.
- Utilstrækkelig risikostyring – afviste ansøgninger har beskrevet dårligt (eller slet ikke beskrevet) risikostyring i forbindelse med projektet.
Forskernetværk er “et klogt springbræt”
Udover at undgå de typiske fejl, kan det være en god idé at indgå i forskningsnetværk.
En undersøgelse har nemlig vist, at Horizon 2020-ansøgninger, der tager afsæt i et internationalt forskernetværk finansieret af organisationen COST (European Co-operation in the field of Scientific and Technical Research), har en succesrate på 28%.
Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for andre ansøgninger.
En stor del af grunden er, at ansøgninger fra COST-netværk i høj grad er baseret på tværfaglighed og interdisciplinært samarbejde.
Det stemmer godt overens med EU’s ønske om tværfaglige løsninger på de store samfundsudfordringer, Horizon 2020 fokuserer på.
COST-netværk er åbne for deltagelse af danske forskere, og der er også mulighed for at oprette nye netværk.
Læs mere om mulighederne for at indgå i et COST-netværk.
Læs mere om typiske ansøgningsfejl og om fordele ved forskningsnetværk.
Forsiden lige nu:
Aalborg Universitet henter topleder hjem fra KU
UNIVERSITETSLEDELSE. Efter næsten 30 år i Københavns Universitets øverste ledelseslag har Jacob Graff Nielsen sagt ja til at stå i spidsen for et af Aalborg Universitets største fakulteter
Aarhusiansk vidensfestival udvider programmet for at få plads til flere dygtige forskere
FORSKNINGSFORMIDLING. For andet år i træk danner Universitetsparken i Aarhus ramme for vidensfestivallen PARK, hvor forskere og videnskabsformidlere møder publikum. I år er programmet udvidet til to dage, så der kan komme endnu mere forskning på programmet
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























