Der er stadig mange penge at hente i EU’s rammeprogram til forskningsfinansiering, Horizon 2020, men det er langt fra alle ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. Den europæiske succesrate for ansøgninger ligger på omkring 14%.
Men der findes gode råd til at forbedre sine muligheder for at opnå Horizon 2020-bevilling.
Forøg chancerne for finansiering
Som en hjælp til nye ansøgere, eller ansøgere der tidligere har fået afslag, har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu listet en række typiske faldgrupper for Horizon 2020-ansøgninger, der ikke klarede sig gennem nåleøjet:
- Manglende detaljer – afviste ansøgninger har især manglet beskrivelser af målsætninger, målbare effekter og arbejds- og tidsplan.
- Manglende kvantificering – afviste projekter har ikke sat målbare tal på projektets effekter og hovedformål
- Uklare målgrupper – de har manglet en klar definition af målgrupper.
- Manglende sammenhæng – fx mellem metoder og mål, arbejdsindsats og budget.
- Utilstrækkelig risikostyring – afviste ansøgninger har beskrevet dårligt (eller slet ikke beskrevet) risikostyring i forbindelse med projektet.
Forskernetværk er “et klogt springbræt”
Udover at undgå de typiske fejl, kan det være en god idé at indgå i forskningsnetværk.
En undersøgelse har nemlig vist, at Horizon 2020-ansøgninger, der tager afsæt i et internationalt forskernetværk finansieret af organisationen COST (European Co-operation in the field of Scientific and Technical Research), har en succesrate på 28%.
Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for andre ansøgninger.
En stor del af grunden er, at ansøgninger fra COST-netværk i høj grad er baseret på tværfaglighed og interdisciplinært samarbejde.
Det stemmer godt overens med EU’s ønske om tværfaglige løsninger på de store samfundsudfordringer, Horizon 2020 fokuserer på.
COST-netværk er åbne for deltagelse af danske forskere, og der er også mulighed for at oprette nye netværk.
Læs mere om mulighederne for at indgå i et COST-netværk.
Læs mere om typiske ansøgningsfejl og om fordele ved forskningsnetværk.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
