– Overordnet set er vi rigtig positive. Det er svært ikke at være begejstret over, at EU vil investere markant flere penge i forskning og innovation, fordi det sikrer vores konkurrencedygtighed, siger Mette Fjord Sørensen, nytiltrådt chef for forskning og videregående uddannelser i DI.
Europa-Kommissionen har fornylig offentliggjort sit forslag til det forsknings- og innovationsprogram, der skal efterfølge det nuværende Horizon 2020. Navnet på det nye rammeprogram er allerede fastlagt til Horizon Europe, og med et foreslået budget på 100 mia. EUR – godt 640 mia. kroner – bliver programmet det største nogensinde. Også væsentlig større end sin forgænger, der har et budget på 80 mia. EUR, og det er til trods for briternes exit.
Det glæder også formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter.
– Det er rigtig dejligt at se, at EU holder ambitionsniveauet i top. Det er væsentligt for vores del af verden og for vores konkurrenceevne. Det er rigtig gode nyheder for os alle sammen, at man også i et Brexit-scenarie holder fanen højt, siger Anders Bjarklev.
Rektoren lægger samtidig vægt på, at der er mange elementer i programmet, der kan rejse en forventning om bedre vilkår for den offentlige forskning.
– Især at der lægges op til en tværdisciplinær indsat, hvor vi bringer vores forskellige stærke kompetencer sammen. At involvere mange fagområder er et godt udgangspunkt for at skabe nye ideer og arbejdspladser, siger han.
Samspil mellem erhvervsliv og universitet
Selvom både Rektor-formanden og Dansk Industri altså tager imod det nye forskningsprogram med åbne arme, er Dansk Industri samtidig optaget af, hvordan Danmark skal hjemtage midler til forskning og innovation.
– Udfordringen er, at det primært er universiteterne, der hjemtager midler. Det er en skæv fordelingen, når 2/3 af forskningsfinansieringen kommer fra virksomheder, påpeger Mette Fjord Sørensen og fortsætter;
– Det væsentlige for os er, at erhvervslivet også spiller en rolle i hjemtaget af midler fra EU.
For at det skal blive en realitet, vil DI sørge for at have en tæt dialog med universiteterne og med EU om mulige forskningsprojekter.
– Der skal være større samspil mellem erhvervslivet og universiteterne i hjemtaget af midler, og vi skal kunne trække noget viden ud fra den forskning, nogle af EU-midlerne er gået til, hvis vi vil sikre konkurrencedygtigheden, siger Mette Fjord Sørensen.
Ønsket om et tæt samspil mellem universiteterne og erhvervslivet bliver mødt med stor begejstring fra Rektorkollegiets formand.
– Det kan jeg kun være begejstret over at høre. Det er en af de styrkepositioner, vi har her i landet: vi er gode til at arbejde sammen. Jo mere industrien er indstillet på at arbejde sammen, jo gladere er vi. Så den fremstrakte hånd tager vi gerne imod, lyder det fra Anders Bjarklev.
I Kommissionens forslag er der i høj grad fokus på nye europæiske start-ups og markedsskabende innovation. Det skygger imidlertid ikke for den offentlige forskning, mener Anders Bjarklev.
– De ting hænger uløseligt sammen, hvis vi skal skabe det fornødne løft i Europa, blandt andet med hensyn til vækst og nye arbejdspladser – og det må i høj grad også være dét, vi skal bidrage til som offentlige forskningsinstitutioner, siger han og understreger i den forlængelse, at;
– Det udelukker ikke, at vi samtidig skal satse solidt på grundforskningselementerne, fordi det er her, vi får virkelig banebrydende ideer, der kan skabe nye industri og vækst i vores samfund.
Globale udfordringer og åben innovation
Horizon Europe, der løber fra 2021-2027, vil især fokusere på globale udfordringer og åben innovation.
Som noget nyt introduceres der konkrete ”missioner” for den udfordringsdrevne forskning. Med missionerne ønsker Kommissionen at sætte fokus på globale udfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag. Eksempler på forsknings- og innovationsmissioner spænder derfor bredt fra bekæmpelse af sygdomme til ren transport eller plastfrie have.
– Kommissionen skal favne bredt, fordi den skal favne hele EU. Så skal vi skære ind til benet og se på, hvilke styrkepositioner, vi har i Danmark, og hvor vi kan hente flest mulige penge. I virksomhedernes udviklingsafdeling skal man kigge på, hvor man tør satse, understreger Mette Fjord Sørensen og uddyber, at;
– Hos Dansk Industri kigger vi meget efter de industrielle teknologier og materialeforskning, så det har kæmpe betydning, at Kommissionen gør det samme med sine forslag. Her bliver EU en vigtig medspiller, hvor der er meget at hente til innovation og udvikling i erhvervslivet.
En anden nyskabelse i forskningsprogrammet er, at innovationsinstrumenterne samles, så søjlen både tilgodeser tidlige stadier af innovation men også støtter, at mere moden innovation bliver markedsparat.
Et europæisk innovationsråd (EIC) skal hjælpe EU med at stå i spidsen for markedsskabende innovation. Det vil både sige at bringe de mest lovende og banebrydende teknologier fra laboratorie til markedet og hjælpe de mest innovative start-ups og virksomheder med at videreudvikle deres idéer.
Det kunne også være nyttigt at se på mulighederne for flere europæiske samarbejdspartnere. Er der for eksempel vidensregioner i Europa, vi kunne samarbejde tæt med, som er excellente inden for et givet område, som virksomhederne kan drage nytte af
Endeligt vil Kommissionen maksimere innovationspotentialet i EU ved at fordoble støtten til de medlemsstater, der ikke får nok ud af det nationale forsknings- og innovationspotentiale.
Adspurgt, hvad det er for en overordnet ambition, Europa-Kommissionen lægger for dagen med sine forslag til forskningsprogrammet, lyder svaret fra Rektorkollegiets formand;
– Jeg oplever, at den overordnede ambition er at dreje Europa i en retning, hvor man satser på at skabe helt nye virksomheder fra bunden – man prøver at sige; vi skal lægge arm med amerikanerne og kineserne, der traditionelt har skabt mange nye virksomheder.
Også Dansk Industri ser store ambitioner og forskningsmuligheder i forlængelse af forslagene til Horizon Europe – og ikke nødvendigvis kun på det danske marked.
– Det kunne også være nyttigt at se på mulighederne for flere europæiske samarbejdspartnere. Er der for eksempel vidensregioner i Europa, vi kunne samarbejde tæt med, som er excellente inden for et givet område, som virksomhederne kan drage nytte af, lyder det fra Mette Fjord Sørensen.
