Som en del af de tidligere varslede spareplaner planlægger Humaniora på Københavns Universitet at gennemføre omfattende besparelser på de studerendes specialer. De skal være kortere, der vil blive kortere tid til at bedømme dem for censorerne og vejlederne får også mindre tid. Det skriver Magisterbladet.
Besparelserne er en del af de spareplaner, som skal iværksættes frem mod 2020 for at nå de årlige to-procents omprioriteringsbidrag.
Dekanen forsvarer besparelserne og kalder det en sund udvikling.
I dag er et speciale på Det Humanistiske Fakultet cirka 80 sider. Det tal skal i fremtiden ned omkring de 60, censortimerne der afsættes til at bedømme specialet halveres i samme ombæring fra ti til fem.
Også vejlederne skal forvente at bruge færre timer på hvert enkelt speciale. Deres tid til at læse specialerne bliver sat ned fra ti til syv timer, mens antallet af vejledningstimer holdes i ro på ti timer.
De planlagte besparelser vækker ikke just begejstring hos de involverede parter.
Censorformand for Historie på KU, Hanne Caspersen, undrer sig over at der skæres hårdere på censorsiden end på vejledersiden:
– Vi bliver meget dårligere i stand til at give det fornødne modspil til at give den rette karakter. Vil de kun give os fem timer, må det være fordi fakultet mener, at specialet kan vurderes på fem timer, siger hun, til Magisterbladet og uddyber sin kritik:
– Hvordan kan det være, at vi som censorer kun skal have fem timer til at bedømme specialet, mens vejleder skal have syv timer? Vejleder kender jo i forvejen specialets kvalitet.
D. 8. november sendte repræsentanter for en stribe af de involverede et åbent brev til bestyrelsesformanden og rektor på KU. Her advarede de studerende, censorformændene og det videnskabelige personale mod de planlagte ændringer. De advarede især mod at en forkortelse af specialer fra humaniora på KU, vil gøre dem mindre gennemarbejdede end specialer fra andre uddannelser og på den måde desavouere uddannelsen. Samtidig frygter de, at det kan blive sværere at blive forsker efter endt uddannelse:
– De, der ønsker at gå forskervejen, vil blive dårligere stillet, end hvis de havde taget deres eksamen ved et af de andre universiteter. Vi ønsker ikke, at et speciale aflagt på humaniora på KU bliver et andenrangsspeciale, står der bla. i brevet.
Men dekan, Ulf Hedtoft, afviser kritikken.
På et møde på fakultetet d. 9. november kaldte han, ifølge Magisterbladet, de kommende ændringer for en sund udvikling med henvisning til at specialerne i deres nuværende form har udviklet sig til mini-ph.d’er og med fordel kan renses for en overflod af ord og blive mere skarpe.
Formanden for de ca. 17.000 KU studerende, der er medlemmer af Dansk Magisterforening, Lea Friedberg er bekymret for udviklingen. Hun mener besparelserne har nået et niveau, hvor de ikke længere er fagligt forsvarlige:
– At skære i studiets kronjuvel, som specialet jo er, ser jeg som dybt problematisk og et udtryk for, hvor hårdt nedskæringer rammer de enkelte studier nu. Man har simpelthen skåret alt, hvad man kan, og kommer nu ind til nogle af de mest essentielle dele af vores uddannelser, siger hun til Magisterbladet.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.