Som en del af de tidligere varslede spareplaner planlægger Humaniora på Københavns Universitet at gennemføre omfattende besparelser på de studerendes specialer. De skal være kortere, der vil blive kortere tid til at bedømme dem for censorerne og vejlederne får også mindre tid. Det skriver Magisterbladet.
Besparelserne er en del af de spareplaner, som skal iværksættes frem mod 2020 for at nå de årlige to-procents omprioriteringsbidrag.
Dekanen forsvarer besparelserne og kalder det en sund udvikling.
I dag er et speciale på Det Humanistiske Fakultet cirka 80 sider. Det tal skal i fremtiden ned omkring de 60, censortimerne der afsættes til at bedømme specialet halveres i samme ombæring fra ti til fem.
Også vejlederne skal forvente at bruge færre timer på hvert enkelt speciale. Deres tid til at læse specialerne bliver sat ned fra ti til syv timer, mens antallet af vejledningstimer holdes i ro på ti timer.
De planlagte besparelser vækker ikke just begejstring hos de involverede parter.
Censorformand for Historie på KU, Hanne Caspersen, undrer sig over at der skæres hårdere på censorsiden end på vejledersiden:
– Vi bliver meget dårligere i stand til at give det fornødne modspil til at give den rette karakter. Vil de kun give os fem timer, må det være fordi fakultet mener, at specialet kan vurderes på fem timer, siger hun, til Magisterbladet og uddyber sin kritik:
– Hvordan kan det være, at vi som censorer kun skal have fem timer til at bedømme specialet, mens vejleder skal have syv timer? Vejleder kender jo i forvejen specialets kvalitet.
D. 8. november sendte repræsentanter for en stribe af de involverede et åbent brev til bestyrelsesformanden og rektor på KU. Her advarede de studerende, censorformændene og det videnskabelige personale mod de planlagte ændringer. De advarede især mod at en forkortelse af specialer fra humaniora på KU, vil gøre dem mindre gennemarbejdede end specialer fra andre uddannelser og på den måde desavouere uddannelsen. Samtidig frygter de, at det kan blive sværere at blive forsker efter endt uddannelse:
– De, der ønsker at gå forskervejen, vil blive dårligere stillet, end hvis de havde taget deres eksamen ved et af de andre universiteter. Vi ønsker ikke, at et speciale aflagt på humaniora på KU bliver et andenrangsspeciale, står der bla. i brevet.
Men dekan, Ulf Hedtoft, afviser kritikken.
På et møde på fakultetet d. 9. november kaldte han, ifølge Magisterbladet, de kommende ændringer for en sund udvikling med henvisning til at specialerne i deres nuværende form har udviklet sig til mini-ph.d’er og med fordel kan renses for en overflod af ord og blive mere skarpe.
Formanden for de ca. 17.000 KU studerende, der er medlemmer af Dansk Magisterforening, Lea Friedberg er bekymret for udviklingen. Hun mener besparelserne har nået et niveau, hvor de ikke længere er fagligt forsvarlige:
– At skære i studiets kronjuvel, som specialet jo er, ser jeg som dybt problematisk og et udtryk for, hvor hårdt nedskæringer rammer de enkelte studier nu. Man har simpelthen skåret alt, hvad man kan, og kommer nu ind til nogle af de mest essentielle dele af vores uddannelser, siger hun til Magisterbladet.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























