Som en del af de tidligere varslede spareplaner planlægger Humaniora på Københavns Universitet at gennemføre omfattende besparelser på de studerendes specialer. De skal være kortere, der vil blive kortere tid til at bedømme dem for censorerne og vejlederne får også mindre tid. Det skriver Magisterbladet.
Besparelserne er en del af de spareplaner, som skal iværksættes frem mod 2020 for at nå de årlige to-procents omprioriteringsbidrag.
Dekanen forsvarer besparelserne og kalder det en sund udvikling.
I dag er et speciale på Det Humanistiske Fakultet cirka 80 sider. Det tal skal i fremtiden ned omkring de 60, censortimerne der afsættes til at bedømme specialet halveres i samme ombæring fra ti til fem.
Også vejlederne skal forvente at bruge færre timer på hvert enkelt speciale. Deres tid til at læse specialerne bliver sat ned fra ti til syv timer, mens antallet af vejledningstimer holdes i ro på ti timer.
De planlagte besparelser vækker ikke just begejstring hos de involverede parter.
Censorformand for Historie på KU, Hanne Caspersen, undrer sig over at der skæres hårdere på censorsiden end på vejledersiden:
– Vi bliver meget dårligere i stand til at give det fornødne modspil til at give den rette karakter. Vil de kun give os fem timer, må det være fordi fakultet mener, at specialet kan vurderes på fem timer, siger hun, til Magisterbladet og uddyber sin kritik:
– Hvordan kan det være, at vi som censorer kun skal have fem timer til at bedømme specialet, mens vejleder skal have syv timer? Vejleder kender jo i forvejen specialets kvalitet.
D. 8. november sendte repræsentanter for en stribe af de involverede et åbent brev til bestyrelsesformanden og rektor på KU. Her advarede de studerende, censorformændene og det videnskabelige personale mod de planlagte ændringer. De advarede især mod at en forkortelse af specialer fra humaniora på KU, vil gøre dem mindre gennemarbejdede end specialer fra andre uddannelser og på den måde desavouere uddannelsen. Samtidig frygter de, at det kan blive sværere at blive forsker efter endt uddannelse:
– De, der ønsker at gå forskervejen, vil blive dårligere stillet, end hvis de havde taget deres eksamen ved et af de andre universiteter. Vi ønsker ikke, at et speciale aflagt på humaniora på KU bliver et andenrangsspeciale, står der bla. i brevet.
Men dekan, Ulf Hedtoft, afviser kritikken.
På et møde på fakultetet d. 9. november kaldte han, ifølge Magisterbladet, de kommende ændringer for en sund udvikling med henvisning til at specialerne i deres nuværende form har udviklet sig til mini-ph.d’er og med fordel kan renses for en overflod af ord og blive mere skarpe.
Formanden for de ca. 17.000 KU studerende, der er medlemmer af Dansk Magisterforening, Lea Friedberg er bekymret for udviklingen. Hun mener besparelserne har nået et niveau, hvor de ikke længere er fagligt forsvarlige:
– At skære i studiets kronjuvel, som specialet jo er, ser jeg som dybt problematisk og et udtryk for, hvor hårdt nedskæringer rammer de enkelte studier nu. Man har simpelthen skåret alt, hvad man kan, og kommer nu ind til nogle af de mest essentielle dele af vores uddannelser, siger hun til Magisterbladet.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























