Høj ledighed og problemer med at omsætte faglighed til praksis på arbejdsmarkedet, er temaer, der har gjort humanister til en udskældt race i medierne.
Men ny rangliste fra Times Higher Education (THE) gør rygterne til skamme og giver humanisterne fra KU et anerkendende skulderklap. I kategorien ’Art and Humanities’ ligger KU på en 63. plads på listen over verdens bedste universiteter inden for det humanistiske felt (kunst, sprog, historie, filosofi, teologi og arkæologi). Det skriver Uniavisen.
Foruden at være en markant fremgang fra sidste år, hvor KU indløste en 71. plads i samme kategori, er det også en udmærkelse, som flere af KU’s andre anerkendte fagområder ikke kan prale af. Økonomi, Jura og Medicin er fx slet ikke i top 100 blandt de internationale konkurrenter inden for de specifikke felter.
AU er ligeledes i top 100 inden for ’Art and Humanities’, men er i den seneste opgørelse rutsjet fra plads 55 til nr. 65. KU og AU er dermed de eneste danske universiteter der ifølge, THEs målingsparametre kvalificerer sig til at være i top 100 inden for ’Art and Humanities’. Det er dog væsentligt at bide mærke i, at ranglister som denne udarbejdes ud fra vægtningen af udvalgte kriterier, der i dette tilfælde gælder: Undervisning, forskning, indflydelse, internationalt udsyn og samarbejde med erhvervslivet.
Selvom KU udmærker sig på THEs internationale rangliste, har humanister fra de øvrige danske universiteter, ifølge en national undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, en fordel i overgangen til arbejdsmarkedet. Rapporten fremhævede blandt andet, at humaniora uddannede fra RUC, CBS, Aalborg- og Aarhus Universitet havde bedste generelle arbejdsmarkedskompetencer. Også sammenlignet med kandidater fra tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det skrev Magisterbladet i juni 2017.
Dermed ser humaniora alt i alt ud til at klare sig bedre end tidligere anfægtet.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
