I forbindelse med den nye lov om videnskabelig uredelighed, er det blevet vedtaget, at der skal nedsættes et nyt Nævn for Videnskabelig Uredelighed, som skal træde i stedet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.
Som tidligere beskrevet i Science Report, mødes det nye nævn med blandede reaktioner.
I et åbent opslag indkalder Forskningsministeriet nye medlemmer, der sammen med en landsdommer skal udgøre det nye Nævn for Videnskabelig Uredelighed.
Nævnet skal behandle sager om videnskabelig uredelighed og gøre det i langt tættere samspil med den berørte forskninginstitution, end det skete tidligere.
Nævnets medlemmer skal være “anerkendte forskere.”
Anerkendte forskere defineres som personer der “i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau.”
Det nye nævn udpeges for en fireårig periode, og medlemmer kan genudpeges, så de sammenlagt er medlemmer i op til seks år.
Indstilling til nævnet skal indeholde følgende:
- En begrundelse for, hvorfor indstiller finder den foreslåede kandidat velegnet til at indtræde i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
- Et kort CV på maks. to sider
- Kontaktinformation på den foreslåede kandidat
- En redegørelse og eventuel dokumentation for, at den pågældende kandidat er anerkendt forsker.
Deadline for indstilling er d. 22. maj.
Læs hele opslaget og find kontaktinformation her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.