Antallet af danske virksomheder, der investerer i forskning og udvikling (F&U), har været faldende siden 2009. Det betyder, at der er 25 procent færre forskningsaktive virksomheder i Danmark i dag sammenlignet med i 2009.
Det viser rapporten Danmark tilbage på vidensporet IV, som Dansk Industri netop har udgivet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser hos 300 forskningsintensive virksomheder.
Langt størstedelen af de adspurgte virksomheder forventer dog at opretholde eller øge deres F&U-investeringer de kommende fem år. Det gælder både i Danmark og i udlandet.
I undersøgelsen er virksomhederne også blevet spurgt til, hvad der kunne være en barriere for at øge deres F&U-investeringer i Danmark. Hertil svarer knap halvdelen (45 procent), at de danske universiteter ikke er tilstrækkeligt erhvervsorienterede.
– Jeg tror, at det, man skal ligge i svaret er, at der måske nok er for lidt på hylderne af den forskning, virksomhederne har brug for. Og når jeg siger det, er det jo fordi, vi også har spurgt til, hvilke forskningsområder der især interesserer virksomhederne. Og der kan vi se en markant forskel på de områder, hvor virksomhederne har behov for offentlige forskning, og de områder, man rent faktisk investerer i, i Danmark, fortæller Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.
Hun henviser dermed til den del af rapporten, der viser, at virksomhederne primært efterspørger forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelige hovedområde. Og sammenlignet med virksomhedernes seneste svar, er det også bemærkelsesværdigt, at langt flere virksomheder efterspørger forskning inden for det naturvidenskabelige område.
– Der er ikke ret mange virksomheder, der efterspørger forskning inden for det humanistisk område, for eksempel. Det fylder meget lidt. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi er nogle helt enøjede virksomheder; selvfølgelig forstår vi godt, at der skal investeres i det område for at tilgodese behovene i det danske samfund, det er indlysende. Men forskellen på, hvad virksomhedernes behov er, og hvad vi bruger pengene på er bare meget stor i Danmark. Og det er den balance, som man med fordel kunne få rettet op på politisk, siger Charlotte Rønhof.
Forskningsinvesteringer: Nærhed er afgørende
Kun en brøkdel af verdens viden produceres i Danmark. Det gør det i sig selv nødvendigt for danske virksomheder også at søge viden uden for landets grænser. Og når virksomheder invester i forskning og udvikling i udlandet, er der først og fremmest for at være tæt på deres markeder og på produktion.
Markedsnærhed er med andre ord et afgørende parameter for virksomhederne, hvilket ligger i forlængelse af, at det ofte kan være en strategisk fordel i at forske i og udvikle produkter i nærheden af det marked, der skal sælges på.
– En del af den forskning, en virksomhed laver, er jo også noget, der vedrører selve produktionen. Så det handler også om at kunne teste og finde ud af; fungerer det her i virkeligheden. Og det er meget besværligt, hvis man er langt væk fra sin produktion. Tingene skal jo gå stærkt, fortæller Charlotte Rønhof.
Det samme billede tegner sig, når det gælder danske virksomheders F&U-investeringer i Danmark.
Størstedelen af virksomhederne (87 procent) har svaret, at nærhed til produktionen i Danmark ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er afgørende for deres beslutning om at investere i forskning og udvikling i Danmark.
Det er industrivirksomhederne, der står for hovedparten af erhvervslivets F&U-investeringer. Mens industriens investeringer i egen F&U er steget med 46 procent fra 2008 til 2015 er de øvrige branchers investeringer imidlertid enten faldet eller stagneret.
Hovedparten af de forskningsintensive virksomheder, som DI har adspurgt I analysen, har placeret deres F&U-investeringer i Danmark, imens kun 4 procent af virksomhederne udelukkende investerer i 6U i udlandet.
Danmark tilbage på vidensporet IV er en del af en serie af publikationer, som DI har udgivet siden 2008. I publikationerne har DI anlagt forskellige vinkler på erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (F&U). I 2018 er har DI fokuseret på virksomhedernes vurdering af muligheder og udfordringer i forhold til at investere i F&U i henholdsvis Danmark og udlandet.
300 forskningsintensive virksomheder i Danmark har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som omhandler deres investeringer i F&U. De adspurgte virksomheder tegner sig for ca. halvdelen af erhvervslivets samlede FoU-investeringer.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
