Antallet af danske virksomheder, der investerer i forskning og udvikling (F&U), har været faldende siden 2009. Det betyder, at der er 25 procent færre forskningsaktive virksomheder i Danmark i dag sammenlignet med i 2009.
Det viser rapporten Danmark tilbage på vidensporet IV, som Dansk Industri netop har udgivet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser hos 300 forskningsintensive virksomheder.
Langt størstedelen af de adspurgte virksomheder forventer dog at opretholde eller øge deres F&U-investeringer de kommende fem år. Det gælder både i Danmark og i udlandet.
I undersøgelsen er virksomhederne også blevet spurgt til, hvad der kunne være en barriere for at øge deres F&U-investeringer i Danmark. Hertil svarer knap halvdelen (45 procent), at de danske universiteter ikke er tilstrækkeligt erhvervsorienterede.
– Jeg tror, at det, man skal ligge i svaret er, at der måske nok er for lidt på hylderne af den forskning, virksomhederne har brug for. Og når jeg siger det, er det jo fordi, vi også har spurgt til, hvilke forskningsområder der især interesserer virksomhederne. Og der kan vi se en markant forskel på de områder, hvor virksomhederne har behov for offentlige forskning, og de områder, man rent faktisk investerer i, i Danmark, fortæller Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.
Hun henviser dermed til den del af rapporten, der viser, at virksomhederne primært efterspørger forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelige hovedområde. Og sammenlignet med virksomhedernes seneste svar, er det også bemærkelsesværdigt, at langt flere virksomheder efterspørger forskning inden for det naturvidenskabelige område.
– Der er ikke ret mange virksomheder, der efterspørger forskning inden for det humanistisk område, for eksempel. Det fylder meget lidt. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi er nogle helt enøjede virksomheder; selvfølgelig forstår vi godt, at der skal investeres i det område for at tilgodese behovene i det danske samfund, det er indlysende. Men forskellen på, hvad virksomhedernes behov er, og hvad vi bruger pengene på er bare meget stor i Danmark. Og det er den balance, som man med fordel kunne få rettet op på politisk, siger Charlotte Rønhof.
Forskningsinvesteringer: Nærhed er afgørende
Kun en brøkdel af verdens viden produceres i Danmark. Det gør det i sig selv nødvendigt for danske virksomheder også at søge viden uden for landets grænser. Og når virksomheder invester i forskning og udvikling i udlandet, er der først og fremmest for at være tæt på deres markeder og på produktion.
Markedsnærhed er med andre ord et afgørende parameter for virksomhederne, hvilket ligger i forlængelse af, at det ofte kan være en strategisk fordel i at forske i og udvikle produkter i nærheden af det marked, der skal sælges på.
– En del af den forskning, en virksomhed laver, er jo også noget, der vedrører selve produktionen. Så det handler også om at kunne teste og finde ud af; fungerer det her i virkeligheden. Og det er meget besværligt, hvis man er langt væk fra sin produktion. Tingene skal jo gå stærkt, fortæller Charlotte Rønhof.
Det samme billede tegner sig, når det gælder danske virksomheders F&U-investeringer i Danmark.
Størstedelen af virksomhederne (87 procent) har svaret, at nærhed til produktionen i Danmark ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er afgørende for deres beslutning om at investere i forskning og udvikling i Danmark.
Det er industrivirksomhederne, der står for hovedparten af erhvervslivets F&U-investeringer. Mens industriens investeringer i egen F&U er steget med 46 procent fra 2008 til 2015 er de øvrige branchers investeringer imidlertid enten faldet eller stagneret.
Hovedparten af de forskningsintensive virksomheder, som DI har adspurgt I analysen, har placeret deres F&U-investeringer i Danmark, imens kun 4 procent af virksomhederne udelukkende investerer i 6U i udlandet.
Danmark tilbage på vidensporet IV er en del af en serie af publikationer, som DI har udgivet siden 2008. I publikationerne har DI anlagt forskellige vinkler på erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (F&U). I 2018 er har DI fokuseret på virksomhedernes vurdering af muligheder og udfordringer i forhold til at investere i F&U i henholdsvis Danmark og udlandet.
300 forskningsintensive virksomheder i Danmark har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som omhandler deres investeringer i F&U. De adspurgte virksomheder tegner sig for ca. halvdelen af erhvervslivets samlede FoU-investeringer.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.