Hvor virksomheder for år tilbage kæmpede med at få viden om deres brugere og produkter, svømmer de i dag i information, og det har stort fokus for mange virksomheder. For eksempel viste en survey udført af blandt andet Wall Street Journal fra 2015, at 86 procent af de adspurgte virksomheder på deres top tre over forretningsprioriteter havde at skaffe mere viden ud af data. Og pengene ligger og venter – det er blevet forudsagt at verdensmarkedet for Big Data og foretningsanalyser vil stige med 50% mellem 2015 og 2019.
Så der er god grund til at tage Big Data alvorligt. Det samme viser et nyt studie fra ITU, der som nogle af de første i verden har undersøgt, hvad virksomheder rent faktisk får ud af at arbejde med Big Data.
Produktivitetsstigning
I undersøgelsen har forskerne analyseret 814 globale virksomheders implementering af Big Data analytics baseret på data fra en af verdens største leverandører af BDA-løsninger, og sammenholdt disse med virksomhedernes økonomiske resultater. Virksomhederne spændte bredt – fra forsikringsselskaber over IT virksomheder til bank- og televirksomheder. Og der viser sig at være stor forskel på, hvad de forskellige brancher kan få ud af at bruge Big Data:
-Virksomheder i de it- og datatunge brancher opnår en klar gevinst med Big Data analytics. Denne type virksomheder kan i gennemsnit øge produktiviteten med knap 7 procent pr. år i forhold til lignende virksomheder, som ikke anvender Big dataløsninger, siger Oliver Müller, der står bag studiet og er lektor på ITU.
Store gevinster er der også for virksomheder, der oplever at mange andre tilbyder samme løsninger – fx teleindustrien. Her kan Big Data gøre forskellen og forskerne finder da også en øget produktivitet på 6% hos denne type virksomheder. Indenfor Olie- og gasbranchen finder forskerne en øget produktion på 5-20%, hos forsikring 2-19%, bank, finans og ejendom 2-14%.
Ikke onsize fits all
Men Big Data er ikke altid en fordel. Hos engros- og detailforretninger kan det nogle gange slet ikke ses på produktionen, og hos få vil det ligefrem være en ulempe. Således har nogen ned til -2% vækst i produktionen.
Når Big Data virker, så skyldes det formentlig, at det sætter virksomheder i stand til at eliminere spildtid, for eksempel ved at automatisere beslutningsrutiner og at designe produkter og services, så de giver øget værdi for brugerne og adskiller dem fra konkurrenternes. Men alligevel skal man ikke hovedløst kaste sig ud at bruge Big Data:
-Alt i alt giver undersøgelsen et solidt empirisk bevis for, at Big Data analytics skaber forretningsmæssig værdi, men den understreger samtidig vigtigheden af at overveje de specifikke forhold, der gælder i ens branche, før man investerer. Vores resultater kan hjælpe beslutningstagere med at afstemme forventningerne i forhold til, hvor stort et afkast, man kan forvente, og hvor længe det tager at tjene investeringen ind,” siger Oliver Müller.
Studiet kan findes her.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.