De bioaktive stoffer der findes i bær, er i virkeligheden bittesmå medicinske mirakler.
I Frankrig spiser de ofte lækre tre-retters måltider med massere mættede fedtsyrer, drikker store mængder af alkohol og ryger cigarretter. Alligevel oplever franskmændene langt færre hjerteproblemer, end man gør i andre lande, hvilket i mange år er blevet kaldt det franske paradoks. Uoverensstemmelsen mellem de gængse kostråd og franskmændenes sygdomsbillede skyldes formentlig en antioxidant ved navn resveratrol, som findes i hindbær, blåbær, mørk chokolade og røde druer, og beskytter franskmændenes hjerter gennem hyppigt indtag af god fransk rødvin.
Et andet stof forskerne har kigget på er fisetin, som naturligt forekommer i blandt andet jordbær og æbler. Det bioaktive stof, kan også kaldes et lille medicinsk mirakel. Det ser nemlig ud til, at det kan forbedre hukommelse og læring, kurere diabetessymptomer og reducere risikoen for at udvikle Alzheimer. Men stoffet har først en gavnlig effekt, når man indtager meget store mængder. Derfor har forskere fra DTU arbejdet på at fremstille stoffet ved hjælp af bakterier, som så kan indtages i pilleform i stedet.
– Folk spørger ofte: hvorfor kan jeg ikke bare spise bær i stedet for en pille og opnå samme effekt? Mit svar er: selvfølgelig kan du det, men det vil kræve kæmpe store landbrugsområder at gro bær til alle, og du ville blive nødt til at spise op til et kilo bær om dagen for at få nok af det aktive stof, siger Alexey Dudnik ifølge DTU.
Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
Han er Postdoc på DTU Biosustain og videnskabelig koordinator på et projekt , som netop har afsluttet et treårigt forskningsforløb i forskellige antioxidanter fra bær. Med mere end 50 millioner kroner i ryggen fra EU, har centeret undersøgt 113 forskellige slags bær fra hele verden. Af dem har de valgt 28 som besidder den største diversitet og mængde af de gavnlige stoffer.
Centeret har undersøgt de mirakuløse stoffers effekt på en lang række sygdomme. Forskerne fik nogle gærceller til at efterligne menneskelige sygdomme såsom Alzheimers, Huntingtons, multipel sklerose, type 2-diabetes, inflammation og kræft, og kunne derved teste effekten af bærekstrakterne. Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
De designede derefter bakterier, som kunne fremstille de bioaktive stoffer i langt større mængder end planter og på langt mindre plads. På den måde har man skabt en metode til at udvinde de mirakuløse stoffer og gøre dem overkommelige at indtage.
I fremtiden kan vi derfor, måske, tage jordbærpiller mod Alzheimer og rødvinspiller mod hjertesygdomme. Nu håber forskerne bare, at markedet får øjnene op for teknologien.
– Håbet er også, at industrien vil bruge de værktøjer som er blevet udviklet i BacHBerry til at bringe nye bioaktive molekyler ind på markedet, der så kan blive brugt til nye kosttilskud, kosmetiske produkter, medicin og mad, siger Alexey Dudnkik til DTU.
Hvis du er interesseret i at vide mere om centerets arbejde, har Biofaction lavet en dokumentar om BacHBerry’s resultater.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.