De bioaktive stoffer der findes i bær, er i virkeligheden bittesmå medicinske mirakler.
I Frankrig spiser de ofte lækre tre-retters måltider med massere mættede fedtsyrer, drikker store mængder af alkohol og ryger cigarretter. Alligevel oplever franskmændene langt færre hjerteproblemer, end man gør i andre lande, hvilket i mange år er blevet kaldt det franske paradoks. Uoverensstemmelsen mellem de gængse kostråd og franskmændenes sygdomsbillede skyldes formentlig en antioxidant ved navn resveratrol, som findes i hindbær, blåbær, mørk chokolade og røde druer, og beskytter franskmændenes hjerter gennem hyppigt indtag af god fransk rødvin.
Et andet stof forskerne har kigget på er fisetin, som naturligt forekommer i blandt andet jordbær og æbler. Det bioaktive stof, kan også kaldes et lille medicinsk mirakel. Det ser nemlig ud til, at det kan forbedre hukommelse og læring, kurere diabetessymptomer og reducere risikoen for at udvikle Alzheimer. Men stoffet har først en gavnlig effekt, når man indtager meget store mængder. Derfor har forskere fra DTU arbejdet på at fremstille stoffet ved hjælp af bakterier, som så kan indtages i pilleform i stedet.
– Folk spørger ofte: hvorfor kan jeg ikke bare spise bær i stedet for en pille og opnå samme effekt? Mit svar er: selvfølgelig kan du det, men det vil kræve kæmpe store landbrugsområder at gro bær til alle, og du ville blive nødt til at spise op til et kilo bær om dagen for at få nok af det aktive stof, siger Alexey Dudnik ifølge DTU.
Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
Han er Postdoc på DTU Biosustain og videnskabelig koordinator på et projekt , som netop har afsluttet et treårigt forskningsforløb i forskellige antioxidanter fra bær. Med mere end 50 millioner kroner i ryggen fra EU, har centeret undersøgt 113 forskellige slags bær fra hele verden. Af dem har de valgt 28 som besidder den største diversitet og mængde af de gavnlige stoffer.
Centeret har undersøgt de mirakuløse stoffers effekt på en lang række sygdomme. Forskerne fik nogle gærceller til at efterligne menneskelige sygdomme såsom Alzheimers, Huntingtons, multipel sklerose, type 2-diabetes, inflammation og kræft, og kunne derved teste effekten af bærekstrakterne. Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
De designede derefter bakterier, som kunne fremstille de bioaktive stoffer i langt større mængder end planter og på langt mindre plads. På den måde har man skabt en metode til at udvinde de mirakuløse stoffer og gøre dem overkommelige at indtage.
I fremtiden kan vi derfor, måske, tage jordbærpiller mod Alzheimer og rødvinspiller mod hjertesygdomme. Nu håber forskerne bare, at markedet får øjnene op for teknologien.
– Håbet er også, at industrien vil bruge de værktøjer som er blevet udviklet i BacHBerry til at bringe nye bioaktive molekyler ind på markedet, der så kan blive brugt til nye kosttilskud, kosmetiske produkter, medicin og mad, siger Alexey Dudnkik til DTU.
Hvis du er interesseret i at vide mere om centerets arbejde, har Biofaction lavet en dokumentar om BacHBerry’s resultater.
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.