De bioaktive stoffer der findes i bær, er i virkeligheden bittesmå medicinske mirakler.
I Frankrig spiser de ofte lækre tre-retters måltider med massere mættede fedtsyrer, drikker store mængder af alkohol og ryger cigarretter. Alligevel oplever franskmændene langt færre hjerteproblemer, end man gør i andre lande, hvilket i mange år er blevet kaldt det franske paradoks. Uoverensstemmelsen mellem de gængse kostråd og franskmændenes sygdomsbillede skyldes formentlig en antioxidant ved navn resveratrol, som findes i hindbær, blåbær, mørk chokolade og røde druer, og beskytter franskmændenes hjerter gennem hyppigt indtag af god fransk rødvin.
Et andet stof forskerne har kigget på er fisetin, som naturligt forekommer i blandt andet jordbær og æbler. Det bioaktive stof, kan også kaldes et lille medicinsk mirakel. Det ser nemlig ud til, at det kan forbedre hukommelse og læring, kurere diabetessymptomer og reducere risikoen for at udvikle Alzheimer. Men stoffet har først en gavnlig effekt, når man indtager meget store mængder. Derfor har forskere fra DTU arbejdet på at fremstille stoffet ved hjælp af bakterier, som så kan indtages i pilleform i stedet.
– Folk spørger ofte: hvorfor kan jeg ikke bare spise bær i stedet for en pille og opnå samme effekt? Mit svar er: selvfølgelig kan du det, men det vil kræve kæmpe store landbrugsområder at gro bær til alle, og du ville blive nødt til at spise op til et kilo bær om dagen for at få nok af det aktive stof, siger Alexey Dudnik ifølge DTU.
Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
Han er Postdoc på DTU Biosustain og videnskabelig koordinator på et projekt , som netop har afsluttet et treårigt forskningsforløb i forskellige antioxidanter fra bær. Med mere end 50 millioner kroner i ryggen fra EU, har centeret undersøgt 113 forskellige slags bær fra hele verden. Af dem har de valgt 28 som besidder den største diversitet og mængde af de gavnlige stoffer.
Centeret har undersøgt de mirakuløse stoffers effekt på en lang række sygdomme. Forskerne fik nogle gærceller til at efterligne menneskelige sygdomme såsom Alzheimers, Huntingtons, multipel sklerose, type 2-diabetes, inflammation og kræft, og kunne derved teste effekten af bærekstrakterne. Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
De designede derefter bakterier, som kunne fremstille de bioaktive stoffer i langt større mængder end planter og på langt mindre plads. På den måde har man skabt en metode til at udvinde de mirakuløse stoffer og gøre dem overkommelige at indtage.
I fremtiden kan vi derfor, måske, tage jordbærpiller mod Alzheimer og rødvinspiller mod hjertesygdomme. Nu håber forskerne bare, at markedet får øjnene op for teknologien.
– Håbet er også, at industrien vil bruge de værktøjer som er blevet udviklet i BacHBerry til at bringe nye bioaktive molekyler ind på markedet, der så kan blive brugt til nye kosttilskud, kosmetiske produkter, medicin og mad, siger Alexey Dudnkik til DTU.
Hvis du er interesseret i at vide mere om centerets arbejde, har Biofaction lavet en dokumentar om BacHBerry’s resultater.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.