Innovation har længe været et buzz-word: Forskning skal fremme innovation, for innovation giver succesfulde virksomheder og gør Danmark konkurrencedygtig.
Et af de tiltag, der gerne skal fremme innovationen i Danmark, er de såkaldte innovationsnetværk. Her kan forskere og virksomheder mødes, udveksle viden og skabe nye samarbejder.
Men hvad får man reelt, som forsker eller virksomhed, ud af at være med i et innovationsnetværk?
Vi har spurgt to ”insidere”.
Et skub bagi til start-ups
-Da vi var ganske små, hjalp RoboCluster os rigtig meget – fx med at komme med til konferencer og messer og især ved at udbrede kendskabet til vores virksomhed – og dét havde en stor betydning.
Dét beretter Niels Jul Jacobsen, grundlægger af virksomheden Mobile Industrial Robots (MiR). Han er medlem af RoboCluster – et nationalt innovationsnetværk, der samler danske forskere og virksomheder inden for udvikling af robotteknologi.
Det særlige ved et netværk som RoboCluster er, at man som en lille virksomhed får mulighed for at sparre med ligesindede, fortsætter Niels Jul Jacobsen.
-Man kan netværke med andre firmaer som har erfaringer fra det samme område, som man selv beskæftiger sig med. Så hvis man kommer med en problemstilling, er der stor chance for, at andre har haft den før, siger Niels Jul Jacobsen, og tilføjer, at
-…det er dét sted, man kan mødes med både konkurrenter og andre, man har brug for at videndele med, så kaffepauserne under netværksmøderne er ofte lange – og lige så vigtige som indlæggene.
At dømme efter Niels Jul Jacobsens virksomhed har det båret frugt at få rygstøtte fra et innovationsnetværk. I dag er MiR – der udvikler og sælger robotter til store firmaer – Danmarks hastigst voksende virksomhed inden for robotteknologi.
Forskere får stof til eftertanke
MiR har fra starten haft forskellige universiteter tilknyttet, og derfor har Niels Jul Jacobsens behov for at netværke med forskere i RoboCluster været begrænset.
Men der er mange andre virksomheder og forskere, der får stort udbytte af hinanden i et innovationsnetværk som RoboCluster. Dét fortæller hans netværkskollega Arne Bilberg, lektor i automation ved Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.
-Når vi er i gang med et forskningsprojekt, så giver det nogle kontakter at være med i et innovationsnetværk. Og når et forskningsprojekt er færdigt, så er netværket med til at lave netværksmøder med virksomheder og industrifolk om de forskningsresultater, vi har skabt. Og på dén måde er et innovationsnetværk med til, at den forskning, vi laver, kommer ud til virksomhederne – at den ikke bare forbliver teori, men også bliver implementeret i praksis.
Arne Bilberg har udover RoboCluster også sin gang i flere andre innovationsnetværk, og han vurderer, at også mødet med andre danske forskere giver brugbare inputs.
-Det giver en god sparring at møde andre, som måske laver, eller har lavet noget, der ligner dét, man selv laver. Afhængig af hvilket innovationsnetværk, man er med i, kan man nogle gange møde nogle, der er enige med én – og andre gange nogle, der er helt uenige – og begge dele kan være fint.
RoboCluster er ét af de 22 nationale innovationsnetværk, som støttes af Uddannelses – og Forskningsministeriet. Tanken bag er, at netværkene skal bygge bro mellem videninstitutioner og erhvervsliv og på dén måde bidrage til øget innovation i Danmark.
Og det virker, viste en analyse i oktober sidste år. Medlemsantallet i de 22 innovationsnetværk er steget markant siden 2015, og i 2016 fik over 3000 virksomheder tilført nye kompetencer, som forbedrer deres innovationsevne.
Størstedelen af dem var SMV´er – og dét kan skyldes, at mange virksomheder har mindre brug for innovationsnetværkene, når de har fået rigtig gang i hjulene. Dét skete bl.a. for MiR, påpeger Niels Jul Jacobsen.
-Nu er MiR så stor, at vi ikke har behov for dén del af supporten, som RoboCluster gav os, da vi var helt små. I dét øjeblik man bliver så stor, at man selv har et globalt netværk, så kan der opstå en ubalance – for så stort er et netværk som RoboCluster heller ikke.
Netværket holder dig opdateret
Båndet er dog ikke skåret over mellem MiR og RoboCluster; netværket arrangerer nemlig af og til besøg i forskellige virksomheder – bl.a. MiR.
Derudover afholder netværket en række møder og foredrag – ligesom de planlægger ture til messer og konferencer for netværkets medlemmer. I midten af juni går turen fx til verdens største robotmesse, AUTOMATICA.
Og så er netværkene også gode til at samle virksomheder og forskere i forskellige faglige netværk, pointerer Niels Jul Jacobsen:
-Robocluster er rigtig gode til at få sat faglige netværk i gang. De ved, hvem der har interesse inden for det enkelte område, og samler de rigtige mennesker. Lige nu er der fx et godt fagnetværk inden for mobile robotter til hospitalsbrug.
Når man spørger ham, om han kan anbefale andre virksomheder at komme med i et innovationsnetværk er udmeldingen derfor også klar:
-Ja – det skal de! Det kommer selvfølgelig meget an på, hvad virksomhedens mål er. Men hvis en virksomhed ønsker eksponering – så er netværket rigtig godt!
Han bakkes op af Arne Bilberg – der tilføjer en praktisk kommentar:
-Jeg vil bestemt opfordre andre forskere til at melde sig ind. Og hvis man har lyst, så kan man bare troppe op til et af netværkets offentlige arrangementer – og så kan man efterfølgende melde sig ind.
Lyder det som noget for dig, så kan du læse mere om innovationsnetværket RoboCluster her
Og her kan du finde de 22 innovationsnetværk, som Uddannelses – og Forskningsministeriet pt støtter
Forsiden lige nu:
Grønland er blandt klodens mest populære forskningsdestinationer. Men grønlænderne er sjældent i fokus
NY FORSKNING. Kortlægning af 10 års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale interesse. Det er særligt som et naturligt laboratorium for klima- og miljøforskning, mens forskning med og om grønlændere forekommer mindre hyppigt.
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























