De har slidt sig gennem gymnasiet med tårnhøje karakterer, og nu kan de endelig indløse billetten til drømmestudiet. I dag starter 100 nye studerende på den prestigefyldte uddannelse Antropologi på KU, som i år krævede et snit på 10,8.
22-årige Aja Kjerrumgaard er en af de heldige, der kom ind, og hendes gennemsnit har heller ikke været helt uden indflydelse på studievalget:
– Det var lidt den klassiske med, at man ikke vil vælge studie efter snit, men da jeg så fik et højt, ville jeg også gerne bruge det til noget. Der må jo være en grund til, at der er så mange der gerne vil læse Antropologi, og at snittet er så højt, siger hun til Science Report.
På trods af studiets popularitet og høje adgangskvotient, har der de sidste år været et frafald på over 20% i løbet af de første semestre, viser en antropologisk undersøgelse fra 2017.
Men det skal være slut nu, skrev Uniavisen i sidste uge. Faget har nemlig droppet karaktererne det første semester for at skåne de studerende for det massive præstationspres, der ifølge en undersøgelse fra studenterrådgivningen har hersket på uddannelsen og bidraget til det store frafald.
Med det nye tiltag lægger studiet sig i en strømning af uddannelsesinstitutioner og politikere, der ønsker et opbrud med karakterræset. Senest har vi kunne følge Helsingør gymnasium, der blot er ét ud af 14 gymnasier, der deltager i Undervisningsministeriets forsøg med at bytte karakterskalaen ud med feedback i 1.g.
Og gymnasietidens flid og karakterfokus har smittet af på de studenter, der snart skal træde deres første skridt på universitetet.
Efter flere døgn med sine nye medstuderende på den obligatoriske rustur, har Aja Kjerrumgaard godt kunne mærke, at hun nok skal få (faglig) kamp til stregen på det kommende studie:
– Jeg havde ikke tænkt så meget over det tidligere, men nu når jeg har mødt de andre og hører hvor meget de ved og har prøvet, kan jeg godt få en følelse af at blegne lidt, siger hun.
Og studiestarten kan være stressende. Ny rapport fra evalueringsinstituttet EVA viser, at studerende føler sig stressede forud for studiestarten. 50% føler sig lidt stressede, mens 8% er meget stressede. Tallene stammer fra en survey-undersøgelse, som 29.662 kommende studerende deltog i, i august 2016.
Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, mener dog ikke, at karakterererne ligger til grund for præstationspresset:
– Hele præstationsdebatten har taget en drejning, hvor karaktersystemet får skylden. Men præstationskulturen bunder grundlæggende i, at de studerende jagter en perfekt tilværelse. Et perfekt job, en perfekt kæreste, et perfekt liv, siger han til Science Report.
Jakob Engel-Schmidt glæder sig til at følge med og se de resultater, de kommer frem til på Antropologi, men tror ikke på, at et karakterfrit semester vil mindske frafaldsprocenten:
– Det udskyder jo bare problemet. Jeg køber ikke præmissen om, at karakterer er negative. Man evaluerer alle steder i samfundet og i erhvervslivet. Det skal de kunne klare. Det er voksne mennesker, vi har med at gøre, siger han.
Gode erfaringer
Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, er positiv over for initiativet på Antropologi, da hun selv har gode erfaringer med at sløjfe karakterne:
– Jeg synes, det er en god ide. Jeg har selv dyrket det som underviser, da jeg var ekstern lektor på CBS og undlod at give de studerende karakterer de første otte måneder. I stedet fik de fyldige skriftlige tilbagemeldinger, siger hun til Science Report.
Mette Reissmann genkender det præstationsræs, der tynger de elitestuderende, når de starter på universitet og påpeger, at tiltaget kan virke kontroversielt for dem, der har knoklet på ungdomsuddannelserne for at ligge blandt de bedste:
– Studerende på uddannelser med meget høje snit er dels dygtige og flittige, men de er også vant til at blive vurderet og at blive vurderet i forhold til andre. De kan næsten opleve det som en provokation, når de ikke får karakterer, fordi de har vænnet sig til hele tiden at blive evalueret, siger hun.
Fokus på læring og udvikling
Selvom Mette Reissmann anerkender tiltaget på Antropologi, er hun enig i, at karakterer er en væsentlig del af studietiden:
– Flid og klogskab belønner sig, og det må man ikke tage fra dem. Men min erfaring er, at den største drivkraft er oplevelsen af at blive dygtig og at bryde koden til det fag, man har søgt ind på. Det kræver træning, og man skal kunne tåle at få en karakter, man ikke helt er tilfreds med, siger hun.
Studieleder på Antropologi, Heiko Henkel, håber at det nye initiativ vil flytte opmærksomheden fra den uhensigtsmæssige prestigekamp til det, det egentlig handler om: Læring.
– Det er en invitation til at turde mere. De studerende kommer jo kun ind, hvis de har tårnhøje karakterer, men pludselig er det ikke det vigtigste. Det er det budskab, vi gerne vil understrege ved at fjerne karakterer fra første år, siger han til Uniavisen.
De studerende vil i det første semester få vurderet deres opgaver som bestået/ikke bestået i stedet for 7-trinsskalaen. I løbet af andet semester vil blot en enkelt prøve udløse en tal-karakter, uddyber han til Science Report.
Tilbage på rusturen kan Aja Kjerrumgaard koncentrere sig om antropologernes traditionelle ritualer, dans og gammeldags hygge og glemme bekymringerne om et konkurrencepræget studie for en stund:
– Det tager lige det største stres af, at vi ikke får karakterer fra starten. Det tager tid at komme ind i tankegangen på Antropologi, og det er der plads til nu, når man ikke skal bekymre sig om, at lave for mange fejl, siger hun.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
