Københavns Universitet har strategien for perioden indtil 2023 klar, og titlen lyder “Talent og samarbejde”.
– Vi har haft 10-15 år præget af kolossale forandringer med globalisering, fusioner og konkurrenceudsætning. Hele organisationen er rejst på en ny måde i en ny ramme, både organisatorisk og finansieringsmæssigt – men også fysisk i form af mange nye bygninger. Vi har nu bedre ledelser til at lede forskning og uddannelse, fortæller prorektor for forskning og innovation, Thomas Bjørnholm, og fortsætter:
– Hvis man skal gøre det meget kort, så er KU lykkedes i allerhøjeste grad med at leve op til det ansvar som globaliseringsforliget tilsmilede os med.
Fremgangsmåden i arbejdet med den nye strategi har været, at bestyrelsen har udpeget nogle pejlemærker for, hvor den ser, at KU skal være om fem år. Efterfølgende har den daglige ledelse, med rektor Henrik Wegner i spidsen, forsøgt at få formuleret nogle femårige mål for Danmarks ældste og største universitet.
– Det er så endt med det dokument, der har fortællingen om, at vi vil være blandt de bedste nysgerrighedsdrevne universiteter i verden, siger Thomas Bjørnholm.
Overordnet set er der fire indsatsområder:
- Der skal ansættes det bedste talent i fakultetsstillingerne.
- Bedre kobling mellem forskning, uddannelse og praktik.
- KU skal lade sig inspirere af omgivelsernes udfordringer og gennem problemorienteret forskning gøre vores samfundsnytte mere tydelig.
- Hele organisationen skal understøtte kerneydelsen, som er forskning og uddannelse.
Fyringsrunden kan stadig mærkes
For at forstå afsættet for strategien er det vigtigt at forstå, hvilken baggrund den er lavet på. For det er ikke nogen overdrivelse, når Thomas Bjørnholm påstår, at de sidste 10 til 15 år har været præget af kolossale forandringer.
Daværende rektor, Ralf Hemmingsen, tog en modig beslutning og trak plasteret af hurtigt i stedet for at vente på betændelse og koldbrand.
F.eks. fusionerede KU i 2007 med både Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet. Begge blev indlemmet først som selvstændige fakulteter og senere fusioneret med allerede eksisterende i nye enheder.
Med den borgerlige regering i 2015 kom der ligeledes en konkurrenceudsætning af myndighedsopgaver – som i øvrigt betyder, at KU fra 2020 overtager det veterinære beredskab fra DTU og Veterinærinstituttet.
Særligt den finansielle del har givet ledelsen et omskiftelige grundlag at drive universitet på. Under Thorning-regeringen blev de danske universiteter lovet treårs-bevillinger – mod at nedbringe egenkapitalen. Det var KU i 2015 “i fuld gang med”, men det år fandt der samtidig et regeringsskifte sted. Situationen ændrede sig ifølge Bjørnholm “drastisk” fra november 2015 til januar 2016, hvor ”1,4 mia. kr. blev fjernet fra KU’s forskningsbudget”.
– Det var en intens ledelsesperiode. Men daværende rektor, Ralf Hemmingsen, tog en modig beslutning og trak plasteret af hurtigt i stedet for at vente på betændelse og koldbrand. Det var ikke sjovt. Men det blev meget hurtigt og meget klart meldt ud, at organisationen skulle justeres markant, og der var ingen konsulenter involveret, siger Thomas Bjørnholm.
I 2016 udtalte Ralf Hemmingsen, at disse fyringer ville kunne mærkes i 20 år frem, fordi man bl.a. skar i “forskningens livsvigtige fødekæde”. Antallet af ph.d.-stillinger blev nedbragt med 10 pct. på KU.
– Det kan stadig mærkes, men planen har også rettet op på KU’s økonomi så vi nu igen kan investere og ruste os i fremtiden. Særligt med tenure-track-ordningen, som skal være en mulighed for de bedste forskningstalenter til gøre karrierer på KU, siger han med henvisning til, at den nye strategi lægger op til at øge antallet af tenure-track-stillinger.
Tenure-track er designet for at tiltrække de største forskningstalenter og bruges på næsten samtlige amerikanske universiteter. Før ordningen havde en postdoc typisk arbejdet på forskellige universiteter med toårige ansættelser i forskellige lande, inden vedkommende kunne gøre sig håb om at få en fast bopæl og arbejde. Med denne ordning får talentet en seksårig kontrakt, og hvis vedkommende klarer sig godt i den periode, venter en eksamen til sidst. Bestås den, tilbyder KU en fastansættelse i form af en lektorstilling.
Balancen er altafgørende
Et af målene i den nye strategi for Københavns Universitet er også at tiltrække flere eksterne midler. Men hvis man hopper nogle år tilbage i tiden, til dengang Thomas Bjørnholm “bare” var leder af Nano Science-centret, sagde han noget, der måske ikke harmonerer så godt med den målsætning.
– Lad os få lavet om på loven i en fart, så vi kan få øjnene tilbage på bolden. Det reelle slag om forskningsfriheden står på bevillingssiden.
Det var i 2009 til en debat om universitetsloven. Thomas Bjørnholm var kort sagt utilfreds med den øgede konkurrence om eksterne midler og dennes indflydelse på den frie forskning.
Hvordan harmonerer det med KU’s nye strategi?
– Vores model siger, at basismidlerne skaber fundamentet, og de eksterne midler skaber projekter, der står ovenpå. Hvis du overdriver den ene, så mister du balancen. Men basisbevillingen har vi ikke selv så meget indflydelse på, siger han.
Hvordan stiller det så forskningsfriheden?
– I Danmark er vi lige på kanten af at gå i det, man kan kalde ”svenskerfælden”. Det er et udtryk for, hvornår den eksterne finansiering bliver for dominerende og trækker akademisk frihed ud af universitetet. Hvis udvidelsesmulighederne kun er i fondene, og basismidlerne ikke følger med, så skal vi tænke os godt om, inden vi går ind i det landskab, siger han.
“Svenskerfælden” er et udtryk, der henviser til en rapport udgivet af Det kongelige svenske Videnskabsakademi i 2012 under titlen “Fostering breakthrough research: A comparative study”. Undersøgelsen blev lavet, fordi svensk forskning var begyndt at miste sin internationale gennemslagskraft. Og årsagen? De havde konkurrenceudsat for stor en del af bevillingen til universiteterne, fordi alle beslutninger de facto blev truffet i fonde.
– Det handler om at finde balancepunktet mellem de langsigtede mål og konkurrencen, hvor vi hele tiden måler os med de andre i verden. Det er bolden, og siden jeg blev prorektor har jeg haft det som et pejlemærke, siger han.
Pejlemærket er iflg. ham defineret sådan, at et universitet skal have sine egne bygninger og sin faste stab af ansatte, som der ikke ændres i. Sådan er det også i f.eks. Schweiz og Holland.
– Oven i dette kan man så gå ud og søge penge til projekter, så man kan ansætte ph.d.’er og postdocs og afholde driftsomkostninger til f.eks. apparatur. Det er en sund model, for kommer der mindre finansiering, så skal man kun skære i den del.
Københavns Universitets har et årligt budget på ca. 8,5 mia. kr. Heraf udgør basisbevillingen 3,5 mia. kr., 2 mia. kommer fra uddannelsesbevilling, mens 3 mia. kr. kommer fra konkurrenceudsatte midler.
– Men husk på, at det hele i bund og grund starter med en idé inde i hovedet på en person med tilknytning til universitetet. Så er det ledelsens opgave at stille nogle rammer til rådighed, så den idé kan blive realiseret, slutter Thomas Bjørnholm.
Den nye strategi blev vedtaget af bestyrelsen i december 2017.
Forsiden lige nu:
Danish Crown er på anklagebænken for greenwashing og kritiseret forskningssamarbejde
En principiel sag står i Landsretten, hvor Danish Crown er anklaget for greenwashing i en kampagne om grisekød. Forskningsrapporten bag er i de seneste uger er blevet kaldt ‘utroværdig’ af en række eksperter, efter af medier har afsløret, hvordan slagterivirksomheden har influeret AU-forskernes arbejde.
Millionbevilling til RUC-forsker: Skal finde nøglen til at lokke unge ind på erhvervsskolerne
Professor i politik og forvaltning, Martin B. Carstensen, skal forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, så flere unge finder det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Ranglisterne er på vej ud
Hvert år offentliggøres ranglister over de bedste universiteter, som har været tillagt stor magt over universiteternes prioritering. Det giver det ikke mening at underkaste universiteterne en kunstig og ensartet evaluering på tværs af traditioner, discipliner og geografi.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
