Der ligger EU-midler og venter på danske forskere, der er i færd med at opbygge et netværk.
COST er navnet på “puljen” – et akronym for Cooperation in Science and Technology, og den favner en paraply af i alt 35 tværfaglige forskningsområder, som netop er blevet godkendt.
Områderne dækker emner som stamcelleforskning, højenergifysik og klimaforandringernes effekt på politisk stabilitet og landbrugets output. Hvad end man som forsker arbejder i det private eller på et universitetet, er underordnet. Kravene er blot, at ens forskning falder inden for ét af de nyligt godkendte 35 områder, samt at man i sin ansøgning inkluderer andre forskere fra i alt syv lande, hvoraf mindst tre skal komme fra såkaldte ITC-lande (Inclusiveness Target Countries).
– Pengene går til at betale for f.eks. rejseudgifter, konferencer eller en slags træningsskoler for yngre forskere i op til tre måneder ad gangen. Der er altså ikke tale om ‘klassisk’ forskningsstøtte til indkøb af nyt udstyr, forklarer Lasse Wolthers, der er fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det overordnede formål er at forberede de deltagende – overvejende yngre – forskere på at deltage i forskningsprojekter under Horizon 2020, EU’s flagskib inden for støtte til forskning og innovation.
ITC-landene er Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Luxembourg, Malta, Montenegro, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Makedonien, Serbien and Tyrkiet.
Arbejdsmiljø på kortet
En af de nye i netværket er ph.d. Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, og hans fokus er arbejdsmiljø.
– Vi får penge til nu at kunne samarbejde på tværs af grænserne om vores emne. Vi får ikke penge til selve forskningen, men ved at have et formaliseret samarbejde og kunne mødes, forbedrer det vores forskning. Arbejdsmiljøundersøgelser skal – groft sagt – gerne være så store som muligt, forklarer han.
I samme ombæring søgte han også penge fra Horizon 2020, men “den gav ikke udbytte i denne omgang”, siger han. Bevillingen fra COST løber over de næste fire år.
Med i hans projekt om arbejdsmiljø er også forskere fra Østrig, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien samt ITC-landene Polen, Portugal og Malta.
– Tanken med det er selvfølgelig, at samarbejdet skal vokse sig større. Nu har vi platformen til at gøre det på, siger han.
Hvorfor ITC-lande?
I EU-regi har man flere indikatorer på, hvordan det går med forskellige medlems- og samarbejdslandes økonomier. Og her scorer ITC-landene næsten konsekvent meget lavt sammenlignet med særligt vest- og nordeuropæiske lande.
Ofte både hvad angår Innovations-output-Indikatorer, mest citerede videnskabelige publikationer, antal patentansøgninger eller noget så simpelt som andel af befolkningen med adgang til internettet i hjemmet.
Heller ikke, hvad angår ranking af universiteter, klarer ITC-landene sig godt. Her er Polen det bedst repræsenterede med fire universiteter placeret i intervallet fra nr. 200 – 500 på denne liste.
Det er EU’s politik, at alle lande skal styrkes for også om mange år at være konkurrencedygtige på globalt plan. Bl.a. derfor er der fokus på ITC-landene, og tanken med COST er, at eksempelvis danske forskere kan hjælpe kollegerne i øst med “best practice” – udover den rent faglige udveksling af idéer.
COST søger også medlemmer til styrekomitéer
Som nævnt tidligere er COST inddelt i 35 netværk, og hvert netværk er ledet af en styrekomité. Komitéerne står for at gennemlæse ansøgninger om penge og indstille disse til en COST-bevilling.
Til hver komité kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse nominere op til to danske medlemmer og tre suppleanter. Det arbejde begynder i midten af september.
– Derfor skal man ikke tøve med at kontakte mig, hvis man har flere spørgsmål, siger Lasse Wolthers.
Mandag afholdes der ligeledes et webinar, hvor alle spørgsmål besvares. Der er deadline for ansøgninger til COST-projekter 10. september.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
