Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Forsker: Brug for ny måde at forhandle overenskomster

Nyt forskningsprojekt kommer med løsninger på konflikter i det offentlige

Hands of business people interacting in office meeting

Danmark har den senere tid set flere eksempler på konflikter i overenskomstforhandlingen i det offentlige.

– Det giver en masse besvær, når vi har arbejdskonflikt i den offentlige sektor, siger postdoc Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Hvis man vil undgå brydninger i fremtiden, må den danske forhandlingsmodel laves om, mener han efter at have undersøgt forholdene i et forskningsprojekt.

– Forskningsprojektet kigger på en lang række ting, bl.a. hvordan man løser konflikter, og hvilke virkemidler man har til det, siger han til Science Report.

Brug for nye løsninger

Det offentlige arbejdsmarkeds parter havde store uenigheder under lærerlockouten i 2013 og igen under afskaffelsen af kutymefridage.

Den slags konflikter medfører både økonomiske og menneskelige konsekvenser, mener Laust Høgedahl.

Lige nu kører sagen om afskaffelsen af statsansattes betalte frokostpause.

Derfor er der brug for bud på, hvordan overenskomstforhandlingerne ikke ender med strejker og lockouts. Og bl.a. derfor har Laust Høgedahl foretaget sit studie.

– Det bygger på en konstatering af, at der er flere tabte arbejdsdage i Danmark, end der er i de andre nordiske lande, og at det er den offentlige sektor, der står for hovedparten af de tabte arbejdsdage som følge af konflikten, fortæller han.

Den danske model er nemlig udviklet i den private sektor, og er ikke tilpasset det offentlige.

Forskningsbaserede anbefalinger

Laust Høgedahl er nået frem til sine resultater ved at indhente oplysninger om arbejdskonflikter fra de nordiske lande og sammenstykke dem til en komparativ statistik.

Ud fra det arbejde har han udarbejdet anbefalinger til, hvordan problemerne kan forebygges og konflikterne undgås.

– Jeg anviser nogle muligheder ud fra erfaringer fra de andre nordiske lande, og dem håber jeg selvfølgelig, parterne vil følge, siger Laust Høgedahl.

Det er dog op til arbejdsgivere og arbejdstagere selv at finde ud af, hvordan man bedst tager hånd om problemerne.

– Det er i høj grad parterne selv, der skal blive enige, om de vil ændre noget ved deres egne aftaler, eller om de vil bede fx regeringen om at ændre noget i den eksisterende lovgivning, som omslutter forhandlingsmodellen, fortæller Laust Høgedahl.

Han foreslår, at man starter med at lave et udvalgsarbejde:

– Jeg synes, det er slående, at vi i Danmark ikke har haft et udvalgsarbejde, hvor man har kigget på aftalemodellen og konfliktløsningssystemet i den offentlige sektor. Det har man i alle de andre nordiske lande i et eller andet omfang, siger han og fortsætter:

– Man kan også kigge på den måde, det er organiseret på – om man måske skal udskille arbejdsgiverpositionen, så der kommer en armslængde fra det politiske niveau.

Overenskomstforhandlingerne i det offentlige går i gang i januar 2018.

Læs mere om Laust Høgedahls forskningsprojekt.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.