Et universitets omdømme har stor betydning for dets levedygtighed. Det har betydning for, hvor meget opmærksomhed, universitetets forskning får; hvor godt det lykkes at tiltrække udenlandske forskere; og hvor interesserede studerende er, når de skal vælge, hvor de vil tage deres uddannelse.
Derfor holder mange universiteter vejret, når de bliver vejet og målt på internationale ranglister. Men nu kan visse forskningsfelter i Danmark ånde lettet op: En ny ranglistemåling viser bl.a., at det går fremad for de hårdere videnskaber, mens humaniora i det store hele sakker bagud.
De hårdere videnskaber vinder frem – humaniora går tilbage
Den nye rangliste er baseret på data fra QS overordnede rangliste, som udkom i juni 2017. Én gang om året måles på 959 universiteter i verden, og ranglisten tager udgangspunkt i bl.a. universiteternes omdømme blandt forskere og arbejdsgivere; antal citationer i videnskabelige tidsskrifter; og grad af internationalisering. Data fra denne måling er nu blevet sammenfattet på baggrund af forskningsfelter – og den nye rangliste viser, at der er tre felter, hvor alle danske universiteter går frem: Naturvidenskaberne, Socialvidenskaberne og Ingenørvidenskab & Teknologi. Anderledes ser det ud for humaniora: Her går det ned af bakke for de fleste universiteter, dog ikke SDU og AU.
Sundhedsvidenskaberne & Medicin har den bedste internationale placering
Det forskningsfelt, der samlet set klarer sig allerbedst på den nye rangliste, er Sundhedsvidenskaberne og Medicin på KU: med en placering som nummer 27 er KU her blandt de 3 procent bedste i verden.
KU tager førertrøjen
Da den overordnede rangliste udkom viste den, at KU placerer sig på en 73. plads på listen. Det betyder, at selvom universitetet går fem pladser tilbage i forhold til det forrige års liste, beholder det sin skandinaviske førsteplads. KUs nærmeste konkurrent er det svenske Lund Universitet, som på listen halter 5 pladser efter KU.
I Danmark klarer DTU sig næstbedst med en 116. plads, tæt efterfulgt af AU på plads 119. I den anden ende af skalaen ligger AAU og SDU med hhv. en 379. og 384. plads på ranglisten.
Kigger man på tværs af europæiske universiteter, så har Danmark 3 universiteter med i top 50: KU, DTU og AU. Det er samme resultat som året før – selvom de tre universiteter alle er gået nogle pladser tilbage på listen.
Den næste overordnede rangliste forventes at udkomme i juni i år.
Du kan læse mere om den internationale undersøgelse her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.