Universitetet har budgetter med godt 100 mio. kr. i overskud i 2017, men har reelt 250 mio. kr. Overskuddet har primært 3 årsager, som universitetsdirektør Jesper Olesen for nylig gjorde rede for på et bestyrelsesmøde, skriver uniavisen. Baggrunden skal blandt andet findes i bygninger.
Først og fremmest har KU vundet en sag mod Københavns Kommune og derfor fået 35 mio. kr. retur. Desuden er Mærsk Tårnet stadig ikke blevet fuldt indflytningsklart, fordi byggeriet er forsinket, og det sparer KU for noget husleje.
Endelig har den store byggeskandale og forsinkelse af Niels Bohr bygningen, der står til at blive op til 1 mia. kr. dyrere end budgetteret, forårsaget at de 50 millioner kr., der er afsat til indkøb af laboratorieudstyr, ikke kan blive brugt i det indeværende budget år.
Men også forskerne har en del af ”skylden”. Fordi der har været stor usikkerhed om KUs fremtidige økonomi, hvor ledelsen blandt andet har advaret mod en voldsom indtægtsnedgang, holder de nemlig igen med brug af penge, de har fået fra fonde og forskningsråd. Imidlertid ser indtægtsnedgangen ikke ud til at blive en realitet.
Fordi pengene ligger ude hos de enkelte forskergrupper, kan KU ikke beslutte at bruge af pengene, hvorfor de bidrager til overskuddet i 2017.
Paradoksalt nok kan overskuddet vise sig som et problem. I tider hvor pengene i højere og højere grad kommer fra fonde, og hvor der bliver råbt højt fra universiteterne om, at det bliver stadig sværere at få de økonomiske ender til at mødes, kan det se skidt ud med for stort et overskud.
– Det kan ramme os imagemæssigt, sagde bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen på bestyrelsesmødet.
Universitetet får ved udgangen af 2017 en egenkapital på godt 2 mia.
Forsiden lige nu:
Postdoc Marina Kliuchko drømmer om et job. Men hverken universiteterne eller erhvervslivet ved, hvad de skal bruge hende til
PORTRÆT. Marina Kliuchko kom til Danmark for at forske. Nu drømmer hun om et job, men hører gang på gang, at hun er for overkvalificeret til erhvervslivet og har for lidt erfaring til universiteterne. Det har kostet hende tre år uden arbejde.
Tusindvis af spildte forskertimer: -Når vi er nede i etcifrede succesrater, giver systemet ikke længere mening
FONDE. Danske forskere bruger en betydelig del af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger, som aldrig fører til bevillinger. Når succesraterne bliver for lave, risikerer systemet at koste mere forskning, end det skaber, lyder det.
SDU satser stort millionbeløb på to teknologier, der kan afgøre fremtiden
LEDELSE. Med 100 millioner kroner i ryggen vil Syddansk Universitet gøre sig gældende i det internationale kapløb om kvantecomputere og selvstyrende maskiner.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























