Til sommer skal Københavns Universitet (KU) have ny prorektor. Efter næsten et årti på posten vil Lykke Friis nemlig søge nye græsgange.
– Efter i alt ni fantastiske år på Københavns Universitet har jeg besluttet mig for at flytte fra min ’Heimat’ og ikke forlænge min kontrakt til august. Det har altid været min filosofi, at man ikke skal gro fast, men turde at give slip. Så til sommer forlader jeg KU og kaster mig ud i forandring, siger Lykke Friis i en pressemeddelelse fra KU her til morgen.
Forandring er også et nøgleord for Lykke Friis´ tid som prorektor: Hun har bl.a. været ophavskvinde til en stor satsning, der skulle forbedre studiemiljøet på KU; til et krav om, at studerende minimum skal have 6 i gennemsnit for at blive optaget på KUs uddannelser; og så har hun haft ansvaret for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelser med fremdriftsreformen.
Rektor Henrik C. Wegener medgiver, at det er nogle store sko, som en kommende prorektor vil skulle fylde ud:
– Lykke har gjort en stor og dygtig indsats for Københavns Universitet, og hun har medvirket til at løfte vores synlighed og politiske gennemslagskraft. Det gælder ikke blot hele Købehavns Universitet, men hele sektoren. Men jeg forstår godt, at Lykke efter ni år som prorektor søger nye udfordringer, og jeg ønsker hende alt godt fremover, udtaler han.
Da Lykke Friis i 2013 tid blev indsat som prorektor var det på baggrund af en enstemmig indstilling fra rektor og rådgivningsudvalg. Lykke Friis havde da også allerede vist sit værd – for inden hun blev Klima – og Energiminister i 2009 var hun i en periode på tre år også ansat som prorektor på KU. Ligesom hun både har arbejdet som forsker og forskningsleder.
Det er altså et langt bekendtskab, der nu skal se sin afslutning. Når det er sagt, er det ikke helt nyt for KU at skulle undvære Lykke Friis: Sidste år holdt hun orlov i fire måneder; måneder hun bl.a. brugte på at kommentere det tyske valg for TV2.
Lykke Friis vil efter sin fratrædelse fortsat være optaget af forholdet mellem Tyskland og Europa, og hun vil også blive ved med at engagere sig i forskellige bestyrelser, fx Kræftens Bekæmpelse.
Hvad angår den anden ende af bekendtskabet – så vil Henrik C. Wegener vil snarest igangsætte processen med at finde en ny prorektor.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























