Med en ny satsning fra Microsoft, skal forskere fra Niels Bohr Instituttet være med til at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer, skriver Københavns Universitet.
Kvantecomputeren vil kunne udføre komplekse matematiske beregninger med langt højere hastighed end de computere, vi har i dag. Det skyldes, at den bygges af Qubits, som i modsætning til almindelige bits, er baseret på kvantepartikler. Hvis det lykkedes at integrere Qubits i en computer, forventer man, at den kan blive et afgørende teknologisk hjælpemiddel i tacklingen af nogle verdens store udfordringer, herunder global opvarmning, IT-sikkerhed og lægemiddeldesign.
Ud over forskere fra Niels Bohr Instituttet, deltager en række Microsoft-medarbejdere, som skal sikre, at forskningen bliver omsat og anvendelig for erhvervslivet.
Projektet kan, ifølge prorektor for forskning og innovation, Thomas Bjørnholm, kaste glans tilbage på instituttets banebrydende resultater inden for kvanteteknologi og få andre internationale virksomheder til at se muligheder i lignende samarbejder:
– Pointen er at skabe et værdifuldt partnerskab mellem to meget forskellige partnere, hvor Microsoft får adgang til fri forskning, som er førende inden for sit område, og forskerne får mulighed for at se deres viden blive udviklet til noget anvendeligt. Det vil øge opmærksomheden på den forskning, vi bedriver på Københavns Universitet, siger han til Science Report.
Lederen af Microsofts afdeling for kunstig intelligens og forskning, David Pritchard, påpeger desuden, at KU har de nødvendige forhold for at kunne udvikle banebrydende viden på området:
– De afgørende faktorer for en vellykket og frugtbar kvanteforskning er allerede til stede på Københavns Universitet – en fælles vision for Microsoft og universitetet, de allerbedste kvanteforskere, et bredt udbud af dygtige postdocs og studerende samt de rigtige faciliteter og udstyr til kvanteforskning. Vi ser frem til at udnytte disse ting til at gøre betydelige fremskridt inden for forskning og udvikling af en almen, modulær kvantecomputer, der kan transformere den globale økonomi og løse verdens store problemer, siger han.
Projektet vil betyde, at Nørre Campus skal udvides, så der er plads til at facilitere forskningsaktiviteterne. Det nye kvantecenter kommer til at hedde Station Q Copenhagen og er blot ét ud af fire samarbejder, Microsoft har igangsat. De øvrige afdelinger ligger i Holland, USA og Australien.
Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, er begejstret for projektet, som han mener understreger Danmarks førende position inden for forskning og innovation:
– Københavns Universitets kvanteforskning er med til at placere dansk forskning i eliten. Det manifesteres i dag ved, at en it-gigant som Microsoft vælger at oprette udviklingscenter i landet. Det er et fantastisk eksempel på, hvordan man som universitet kan skabe værdi i samarbejde med erhvervslivet fra hele verden, siger han.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
