Københavns Universitet udgiver langt flere artikler i de to største natur- og sundhedsvidenskabelige journaler, end sine nordiske konkurrenter. Det viser en ny undersøgelse som universitetet selv har udarbejdet på baggrund af data fra Web of Science.
Med mere end 500 publikationer i Nature og Science mellem 2013 og 2016, udgiver KU nemlig over en tredjedel flere artikler end Karolinska Instituttet på andenpladsen, og næsten dobbelt så mange som Upsala Universitet på tredjepladsen.
Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at vise sine forskningsartikler frem i tal?
Ifølge Kim Brinckmann, som er vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, er opgørelsen et klart udtryk for forskningskvalitet.
– I den konkurrence, som jo også er en del af forskningsverdenen, er det en vigtigt måde at måle på at det der bliver produceret på KU, er konkurrencedygtigt, fortæller han om opgørelsen af artikler til de indflydelsesrige journaler, der hver især har over tre millioner læsere om måneden.
Han forklarer at opgørelsen blandt andet har til formål at vise, at Københavns Universitet leverer tilbage på de mange forventninger, som naturligvis stilles til Danmarks største universitet.
– Københavns Universitet er det universitet i Danmark, som klart modtager flest midler til forskning fra finansloven. Og det betyder jo også, at der er en forventning om, at Københavns Universitet leverer, siger han og forklarer at publikationerne også har stor betydning for universitetet internt.
– Både de forskere vi selv har vokset frem, og dem som vi har tiltrukket, etablerer stærke forskningsmiljøer omkring sig. Så du får ligesom lavet nogle gode ringe i vandet, når det for alvor er lykkedes at lave et godt forskningsområde, fortæller han med særlig henvisning til fire forskere.
Udover at hele universitetet klarer sig godt, finder man nemlig også navne på fire KU-professorer på top 10-listen over forskere med flest publikationer. Det drejer sig om Jun Wang, Torben Hansen, Eske Willerslev og Oluf Borbye Pedersen, som tilsammen står de for 159 af de i alt 511 artikler, som Københavns Universitet har sat sit stempel på i løbet af de sidste tre år.
Forsiden lige nu:
Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.
Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.
OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
