I fremtiden bliver det langt mere almindeligt at veksle mellem arbejdsliv og uddannelse, det forventer de på Copenhagen Business School, hvor de lige nu er så langt med planerne om fireårige kandidater, at de bare venter på at et nyt lovforslag bliver vedtaget, så de nye kandidatuddannelser kan blive endeligt godkendt.
Tanken med de fireårige kandidater er at give de studerende mulighed for at læse videre samtidig med, at de er ansat i en virksomhed. På den måde kan de bruge cirka halvdelen af deres tid begge steder, skriver Berlingske.
I første omgang vil CBS udbyde revisorkandidatuddannelsen og cand.merc.it som erhvervskandidat:
– Vi starter med kandidatstudiet til revisor, hvor der tidligere har været en lang tradition for at arbejde sideløbende med uddannelsen,« siger sekretariatschef på CBS Wilbert van der Meer.
Han lægger ikke skjul på, at det er planen, at flere uddannelser skal kunne udbydes som erhvervskandidater:
– Vi kan se, at det om måske ti år vil være langt mere almindeligt at veksle mellem arbejde og uddannelse end i dag. Det bliver ikke som i dag, hvor det gælder om få de unge igennem så hurtigt som muligt. I stedet bliver det noget med at bevæge sig ind og ud af systemet, vurderer han.
Også Københavns Universitet er langt med planerne om at tilbyde de nye erhvervskandidater. Det bliver dog formentlig først fra 2019, at universitet optager de første af slagsen. Lige nu er der ifølge vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg nogle rent praktiske hurdler, der skal overvindes, som bla. handler om formalia og bureaukrati.
Dansk Industri glæder sig over de nye muligheder. Chefkonsulent Sarah Louise Gade siger, at det generelt er noget virksomhederne efterspørger:
– Det giver mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Man kan have et arbejde, hvor man er en naturlig del af arbejdspladsen, og samtidig tage en uddannelse. Det skaber vidensoverførsel mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, forklarer hun til Berlingske.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























