I fremtiden bliver det langt mere almindeligt at veksle mellem arbejdsliv og uddannelse, det forventer de på Copenhagen Business School, hvor de lige nu er så langt med planerne om fireårige kandidater, at de bare venter på at et nyt lovforslag bliver vedtaget, så de nye kandidatuddannelser kan blive endeligt godkendt.
Tanken med de fireårige kandidater er at give de studerende mulighed for at læse videre samtidig med, at de er ansat i en virksomhed. På den måde kan de bruge cirka halvdelen af deres tid begge steder, skriver Berlingske.
I første omgang vil CBS udbyde revisorkandidatuddannelsen og cand.merc.it som erhvervskandidat:
– Vi starter med kandidatstudiet til revisor, hvor der tidligere har været en lang tradition for at arbejde sideløbende med uddannelsen,« siger sekretariatschef på CBS Wilbert van der Meer.
Han lægger ikke skjul på, at det er planen, at flere uddannelser skal kunne udbydes som erhvervskandidater:
– Vi kan se, at det om måske ti år vil være langt mere almindeligt at veksle mellem arbejde og uddannelse end i dag. Det bliver ikke som i dag, hvor det gælder om få de unge igennem så hurtigt som muligt. I stedet bliver det noget med at bevæge sig ind og ud af systemet, vurderer han.
Også Københavns Universitet er langt med planerne om at tilbyde de nye erhvervskandidater. Det bliver dog formentlig først fra 2019, at universitet optager de første af slagsen. Lige nu er der ifølge vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg nogle rent praktiske hurdler, der skal overvindes, som bla. handler om formalia og bureaukrati.
Dansk Industri glæder sig over de nye muligheder. Chefkonsulent Sarah Louise Gade siger, at det generelt er noget virksomhederne efterspørger:
– Det giver mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Man kan have et arbejde, hvor man er en naturlig del af arbejdspladsen, og samtidig tage en uddannelse. Det skaber vidensoverførsel mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, forklarer hun til Berlingske.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
