Det går fremad, ja – men det går langsomt.
I ligestillingsdebatten mener nogle, at tempoet bunder i kønslige forskelle, mens andre henviser til strukturelle faktorer som årsagen til at kvinder er underrepræsenteret på mange niveauer i dansk forskning
Hvad end uligheden skyldes, så viser en ny rapport fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning, at ligestillinge især halter når det kommer til at hive forskningsbevillinger hjem, og at få de højeste karrierepositioner på danske universiteter.
Kvinderne når ikke lige så langt som mændene…
Kigger man på, hvor langt op ad karrierestigen, kvinderne når, så viser det sig, at Danmark er bagud rent ligestillingsmæssigt i forhold til både EU og vores nabolande.
Ganske vist er cirka halvdelen af danske PhD´er kvinder – her overhaler Danmark faktisk både EU-gennemsnittet samt Sverige og Finland – men så når kvinderne til gengæld heller ikke ret meget længere.
Antallet af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer er lavere end både gennemsnittet for hele EU og antallet hos vores nordiske naboer.
Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening, mener, at årsagen til, at kvinderne halter bagud efter PhD´en er dén usikkerhed, der karakteriserer en spirende forskers første tid.
-Især i starten er forskerkarrieren præget af usikre vilkår på grund af de mange tidsbegrænsede ansættelser. Det går selvfølgelig ud over både mænd og kvinder – men kvinderne bliver ofte ramt i højere grad end mændene i forhold til barselsvilkår og hele den usikkerhed, der er familiemæssigt, siger hun.
Kvinder har sværere ved at få tilskud til forskning
I rapporten kan man også læse, hvor godt mandlige og kvindelige forskere lykkes med at hive forskningsbevillinger hjem – en succes, der er vigtig for deres jobmæssige sikkerhed.
Her er der er en stigning i antallet af kvinder, der har modtaget bevillinger siden 2011; til gengæld har mændene fortsat en højere succesrate end kvinderne: I alt 15,4 procent af mandlige ansøgere til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) fik tilsagn om bevilling i 2015, mens det samme gjaldt 13,6 procent af de kvindelige ansøgere.
I 2015 var der færrest bevillingsmodtagere i Grundforskningsfonden, DFFs ”Natur og Univers”-pulje og Innovationsfondens ”Iværksætterpilot”; i alle tre var kun ca. en ud af fem bevillingsmodtagere kvinder.
Den lavere repræsentation af kvinder på listen over bevillingsmodtagere kan skyldes, at der ofte ikke er så mange kvinder inden for de fag, hvor bevillingerne er størst, mener Camilla Gregersen.
-Kvinderne er mindre repræsenteret inden for forskning i tekniske – og naturvidenskabelige fag, hvilket naturligvis bør ændres. Men aktuelt er det med til at forstærke det kønsmæssigt ulige billede, vi ser, fordi der netop inden for de områder ofte er flest bevillinger at hente. Det er naturligvis også vigtigt, at der ikke foregår nogen ubevidst diskrimination hos forskningsfondene, der uddeler midlerne. Ligesom det er vigtigt, at kvinder i lige så høj grad som mænd bliver opfordret til at gå forskervejen, tilføjer hun.
I den anden ende af skalaen ligger DFF´s to puljer ”Kultur og Kommunikation” og ”Samfund og Erhverv” – her var lige under halvdelen af bevillingsmodtagerne i 2015 kvinder.
Du kan læse hele rapporten fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning her.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
