Det går fremad, ja – men det går langsomt.
I ligestillingsdebatten mener nogle, at tempoet bunder i kønslige forskelle, mens andre henviser til strukturelle faktorer som årsagen til at kvinder er underrepræsenteret på mange niveauer i dansk forskning
Hvad end uligheden skyldes, så viser en ny rapport fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning, at ligestillinge især halter når det kommer til at hive forskningsbevillinger hjem, og at få de højeste karrierepositioner på danske universiteter.
Kvinderne når ikke lige så langt som mændene…
Kigger man på, hvor langt op ad karrierestigen, kvinderne når, så viser det sig, at Danmark er bagud rent ligestillingsmæssigt i forhold til både EU og vores nabolande.
Ganske vist er cirka halvdelen af danske PhD´er kvinder – her overhaler Danmark faktisk både EU-gennemsnittet samt Sverige og Finland – men så når kvinderne til gengæld heller ikke ret meget længere.
Antallet af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer er lavere end både gennemsnittet for hele EU og antallet hos vores nordiske naboer.
Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening, mener, at årsagen til, at kvinderne halter bagud efter PhD´en er dén usikkerhed, der karakteriserer en spirende forskers første tid.
-Især i starten er forskerkarrieren præget af usikre vilkår på grund af de mange tidsbegrænsede ansættelser. Det går selvfølgelig ud over både mænd og kvinder – men kvinderne bliver ofte ramt i højere grad end mændene i forhold til barselsvilkår og hele den usikkerhed, der er familiemæssigt, siger hun.
Kvinder har sværere ved at få tilskud til forskning
I rapporten kan man også læse, hvor godt mandlige og kvindelige forskere lykkes med at hive forskningsbevillinger hjem – en succes, der er vigtig for deres jobmæssige sikkerhed.
Her er der er en stigning i antallet af kvinder, der har modtaget bevillinger siden 2011; til gengæld har mændene fortsat en højere succesrate end kvinderne: I alt 15,4 procent af mandlige ansøgere til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) fik tilsagn om bevilling i 2015, mens det samme gjaldt 13,6 procent af de kvindelige ansøgere.
I 2015 var der færrest bevillingsmodtagere i Grundforskningsfonden, DFFs ”Natur og Univers”-pulje og Innovationsfondens ”Iværksætterpilot”; i alle tre var kun ca. en ud af fem bevillingsmodtagere kvinder.
Den lavere repræsentation af kvinder på listen over bevillingsmodtagere kan skyldes, at der ofte ikke er så mange kvinder inden for de fag, hvor bevillingerne er størst, mener Camilla Gregersen.
-Kvinderne er mindre repræsenteret inden for forskning i tekniske – og naturvidenskabelige fag, hvilket naturligvis bør ændres. Men aktuelt er det med til at forstærke det kønsmæssigt ulige billede, vi ser, fordi der netop inden for de områder ofte er flest bevillinger at hente. Det er naturligvis også vigtigt, at der ikke foregår nogen ubevidst diskrimination hos forskningsfondene, der uddeler midlerne. Ligesom det er vigtigt, at kvinder i lige så høj grad som mænd bliver opfordret til at gå forskervejen, tilføjer hun.
I den anden ende af skalaen ligger DFF´s to puljer ”Kultur og Kommunikation” og ”Samfund og Erhverv” – her var lige under halvdelen af bevillingsmodtagerne i 2015 kvinder.
Du kan læse hele rapporten fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.