Det nye 5G mobilnetværk kommer til at tilbyde dataforbindelser, som er flere hundrede gange hurtige end den nuværende fjerde generation. Det er i hvert fald ambitionen. Med støtte fra det kinesiske firma Huawei, er en gruppe forskere fra Aalborg Universitet i gang med at udvikle en teknologi, der skal gøre det muligt.
En af løsningerne kan være at bygge en helt ny type antenner til netværket. I dag består mobilantenner af otte små antenneenheder, der peger i hver sin retning og sørger for at sprede internet ud til alle vores mobiltelefoner på en gang. Men det nye internet skal bestå af mange, mange flere antenner, hvis det står til AAU-forskere. De arbejder nemlig på at udvikle en basestation, med flere hundrede små antenner, som forbinder med hver enkelt mobilenhed.
– Vi ved ikke præcist hvordan det ender med at komme til at se ud. Måske bliver det en hel væg på en bygning, der er dækket af antenner på ydersiden – eller indersiden. Vi er stadig usikre på, hvad der vil fungere bedst,” fortæller Elisabeth de Carvalho ifølge en pressemeddelelse for Aalborg Universitet.
Hun er Lektor på AAUs Institut for Elektroniske Systemer og regner med at antenneudviklingen både vil resultere i mere energisparende internet, bedre dækning, større sikkerhed for at ingen uvedkommende lytter med og så selvfølgelig et langt hurtigere internet.
”Når man har mange antenner svarer det til at man har mange snævre, koncentrerede vandslanger, som man kan pege præcis derhen hvor man gerne vil have vand – fremfor at have en stor, utæt brandslange, der plasker udover det hele,” forklarer Patrick Eggers, som også arbejder på projektet, i pressemeddelelsen.
Indtil videre har forskerholdet bygget en storskalamodel som skal teste ingeniørernes algoritmer for samarbejdet mellem antennerne, men der er stadig en del vej før arbejdet på en rigtig prototype kan begynde.
Man regner med at 5G bliver tilgængeligt i løbet af de næste få år.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
