Det nye 5G mobilnetværk kommer til at tilbyde dataforbindelser, som er flere hundrede gange hurtige end den nuværende fjerde generation. Det er i hvert fald ambitionen. Med støtte fra det kinesiske firma Huawei, er en gruppe forskere fra Aalborg Universitet i gang med at udvikle en teknologi, der skal gøre det muligt.
En af løsningerne kan være at bygge en helt ny type antenner til netværket. I dag består mobilantenner af otte små antenneenheder, der peger i hver sin retning og sørger for at sprede internet ud til alle vores mobiltelefoner på en gang. Men det nye internet skal bestå af mange, mange flere antenner, hvis det står til AAU-forskere. De arbejder nemlig på at udvikle en basestation, med flere hundrede små antenner, som forbinder med hver enkelt mobilenhed.
– Vi ved ikke præcist hvordan det ender med at komme til at se ud. Måske bliver det en hel væg på en bygning, der er dækket af antenner på ydersiden – eller indersiden. Vi er stadig usikre på, hvad der vil fungere bedst,” fortæller Elisabeth de Carvalho ifølge en pressemeddelelse for Aalborg Universitet.
Hun er Lektor på AAUs Institut for Elektroniske Systemer og regner med at antenneudviklingen både vil resultere i mere energisparende internet, bedre dækning, større sikkerhed for at ingen uvedkommende lytter med og så selvfølgelig et langt hurtigere internet.
”Når man har mange antenner svarer det til at man har mange snævre, koncentrerede vandslanger, som man kan pege præcis derhen hvor man gerne vil have vand – fremfor at have en stor, utæt brandslange, der plasker udover det hele,” forklarer Patrick Eggers, som også arbejder på projektet, i pressemeddelelsen.
Indtil videre har forskerholdet bygget en storskalamodel som skal teste ingeniørernes algoritmer for samarbejdet mellem antennerne, men der er stadig en del vej før arbejdet på en rigtig prototype kan begynde.
Man regner med at 5G bliver tilgængeligt i løbet af de næste få år.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























