NY RAPPORT: Udgivelsen af videnskabelige bøger, i fagsprog monografier, som open access står i stampe i Danmark.
Der er simpelthen ikke tilstrækkelige incitamenter eller økonomi for forlag til at udgive monografier open access, hvor der bliver gratis adgang til indholdet. Og der findes ingen dansk politik og vision for at støtte denne type videnskabelige publicering. Det er konklusionen i en dugfrisk rapport udgivet af Knowledge Exchange.
Monografien er ofte en god vej at vælge for en yngre forsker, der vil “kickstarte” sin karriere inden for særligt humaniora. Det giver mulighed for en masse citationer, et højere h-index og generel akademisk prestige.
Men forholdene for at udgive monografier har ikke ændret sig til det bedre i de seneste 10 år. Det vil sige, at man som forsker har brug for medfinansiering for at få sit værk udgivet, siger Niels Stern, der er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur og en af i alt tre forfattere til den nye rapport.
På Styrelsen for Forskning og Uddannelses hjemmeside, kan man læse om Danmarks strategi for udgivelse af videnskabeligt arbejde på diverse tidsskrifter og open access. Men det fremgår også, at man bevidst har valgt ikke at have en politik om udgivelse af monografier.
– Det kan man selvfølgelig undre sig over, når der er meget bevægelse på området i Sverige, Finland og Tyskland – og har været det i flere år i f.eks. Østrig. Måske man sover en tornerosesøvn i Danmark, siger Niels Stern.
Rapporten er udarbejdet på bestilling af den europæiske paraplyorganisation Knowledge Exchange, et samarbejde mellem seks nationale organisationer, der alle arbejder for udbredelsen af videnskabeligt arbejde gennem open access.
Hvorfor stoppede det?
Det er nedslående læsning, når man læser om de danske forhold for udgivelser af open access-monografier i rapporten. Førhen blev disse finansieret af forskellige private og offentlige fonde, men antallet af fonde er skrumpet ind. Og i mere end 10 år har man ikke kunnet få direkte støtte til udgivelse af monografier gennem Danmarks Frie Forskningsfond.
Men hvorfor er open access-udgivelse af monografier helt specifikt undtaget den danske strategi på området? Til dette svarer Styrelsen for Forskning og Uddannelse i en mail til Science Report:
– Da strategien for Open Acces blev udarbejdet, blev enkelte områder valgt fra for at fokusere indsatsen. Herunder blev monografier fravalgt, da de er et særskilt område med særlige karakteristika, men samtidig fylder meget lidt i den samlede produktion af videnskabelige publikationer. Men de områder, der ikke ligger i strategien, bliver løbende fulgt, og kan på et senere tidspunkt blive en del af strategien.
Et kig på Østrig
I Østrig har man Austrian Science Fund (FWF), en pendant til Danmarks Frie Forskningsråd. FWF har spillet en ledende rolle i udarbejdelse af politikker, som omhandler udgivelser af og støtte til monografier – også som open access. Det har FWF gjort siden 2009.
Ser man på antallet af monografier udgivet som open access, er forskellen mellem Østrig og Danmark stor. I februar 2017 var der i Østrig 284 monografier tilgængelige online som Open Access. I Danmark var det tal 74.
Sammenligningen mellem de to lande er interessant, fordi de ligner hinanden meget i opbygning på visse punkter. Både befolkningstal, BNP per indbygger og andel af BNP brugt på uddannelse ligger meget tæt på hinanden.
– Du skal dog huske, at det tyske sprog har en større udbredelse. Men når det er sagt, viser tallene med tydelighed, at hvis man fra politisk hold prioriterer monografien økonomisk, er det muligt. Det er også på vej i bl.a. Finland, Norge og Frankrig, siger Niels Stern.

Figur fra rapporten med sammenligning af Danmark og Østrig
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
