Mens vi venter på Nobel

Hvert år kort inden de ”ægte” Nobelpriser bliver annonceret til en åndeløst spændt forskerverden, bliver de såkaldte ”IgNobel-priser” uddelt – foran et næsten ligeså åndeløst spændt publikum på Harvard Universitet i Boston. Priserne er kendt for at være ægte forskning, men af en art de færreste kan forestille sig relevansen af – og dog. Eneste kriterie er, at forskningen først skal få folk til at grine – og siden til at tænke.

Af vindere fra tidligere år kan i flæng nævnes: første dokumenterede eksempel på nekrofili blandt…ænder, undersøgelse af om man bliver bedre til at træffe økonomiske beslutninger, hvis man skal tisse (det gør man), et studie der viser, at alle pattedyr uanset størrelse tømmer deres blære på 21 sekunder (plus minus 13 sek), og endelig prisen der gik til to japanske hjerneforskere, der undersøgte, hvad der sker i hjernen hos folk, som oplever de ser et billede af Jesus – på et stykke ristet brød.

Hvert år fyldes den traditionsrige sal på Harvard med et forventningsfuldt publikum, der udøves en ligeså traditionsrig papirflyverkastningskonkurrence, lodtrækningen om en middag med en ægte nobelprismodtager (som Harvard har en del af). Men ellers er den eneste tradition, at alt, hvad der foregår på scenen, er fuld af gas – gerne sang, optræden af ægte nobelprismodtagere, og naturligvis overrækkelse af priserne. Uddelingen er en årligt tilbagevendende begivenhed og har eksisteret i mere end 20 år.

Og dette års priser lader ikke de andre år noget tilbage at ønske.

Fysik prisen gik til en international gruppe for at bruge fluiddynamik til at besvare det spørgsmål, vi alle på et eller andet tidspunkt i vores liv må stille os, nemlig: Kan en kat være både en væske og et fast stof på samme tid. Det er slet ikke nemt at svare entydigt på, mere forskning er nødvendig skriver forskeren i artiklen, og fortsætter…

– Very recent experiments from Japan also suggest that we should not see cats as isolated fluid systems, but as able to transfer and absorb stresses from their environment. Indeed, in Japan, they have cat cafes, where stressed out customers can pet kitties and purr their worries away (s. 30)

På scenen modtog forskeren bag en pris bestående af et hvidt plastikhoved med et spørgsmåltegn ovenpå og ikke mindre end 10 trillioner dollars – af den zimbamwanske slags. I øvrigt lovede han, at ingen katte kom til skade under undersøgelserne.

Fredsprisen gik til en hollandsk gruppe for at vise, at man kan afhjælpe snorken og søvnapnø ved at spille didgeridoo. Den økonomiske pris til en gruppe australiere, for at vise hvilken betydning det har, for ens lyst til at gamble, om man har holdt en 1 meter lang krokodille.

Ost eller ej
Den medicinske pris gik til en fransk/engelsk gruppe for at bruge avanceret hjernescanningsteknologi til at afgøre, hvor meget forskellige mennesker – hader ost. Over 300 mænd og kvinder blev screenet for deres opfattelse af ost – og en gruppe af de oste-hadende blev hjernescannet, mens de hhv. kikkede på billeder af ost og lugtede til ost (blue cheese, Cheddar, goat cheese, Gruyère, Parmesan, and tomme). Resultaterne fra deres scanninger blev så sammenlignet med en gruppe, der elskede ost, som fik samme omgang. Dermed ved man nu, hvordan”osteafsky” afspejler sig i hjernen og i øvrigt formentlig også meget anden afsky for mad.

De næste priser der blev uddelt gik til biologi (for at bevise kvindelige penisser – i et huleinsekt), anatomi (for at bevise hvorfor gamle mænd har store ører), en pris i fluiddynamik (for at vise hvad der sker med kaffen i en kop, hos en mand der går baglæns) og ernæringsprisen (for at bevise tilstedeværelsen af menneskeblod i føden hos vampyrflagermus).

Vaginalmusik
Sluttelig blev prisen i Obstetrik tildelt en spansk forskergruppe for artiklen: “Fetal Facial Expression in Response to Intravaginal Music Emission”, hvor de viste, at fostre reagerer stærkere på musik afspillet i skeden på gravide frem for uden på maven. Ved at aflæse fostrenes ansigtsudtryk med ultralyd i over 100 graviditeter, mener forskerne at kunne drage bevis for, at fostre allerede omkring uge 16 kan høre – i hvert fald ændrer de ansigtsudtryk, når musikken begynder. Om det så skyldes glæde eller ubehag kan ingen sige. Forskerne håber deres forskning kan være med til at lave tidlige hørescreeninger.

Efterfølgende har forskerne udviklet et aggregat, der kan afspille musik i skeden – for lige over 1000 kr. kan man blive den glade ejer af vaginalhøjttaleren babypod. Forskningen melder ikke noget om, hvordan moderen reagerer på musikken.

Aftenen sluttede i sædvanlig god uro og uorden med, at manden bag det hele, Marc Abrahams, med høj hat og godt humør sagde de sædvanlige ord…

– Hvis du ikke vandt en IgNobelpris i år – og især hvis du vandt – bedre held næste år.

De rigtige nobelpriser bliver uddelt startende på mandag d. 2 oktober med prisen i fysiologi eller medicin. De bliver nok knapt så underholdende, men så meget desto mere relevante.