– Vi har fjernet alt videnskabeligt lirumlarum og prøvet at vende fortællestrukturen lidt på hovedet. Sådan beskriver redaktionschef på Aarhus Universitetsforlag, Søren Mogensen Larsen, grundtanken bag successerien Tænkepauser.
Derfor er fodnotehenvisninger, litteraturlister og tunge videnskabelige termer skåret væk. I stedet bliver bøgerne bygget op omkring en god historie, fortalt i et letlæseligt sprog, som leder læseren frem til en mere generel eller videnskabelig pointe.
i december modtog uddannelses- og forskningsminister Søren Pind eksemplar nummer 1.000.000 ved samlebåndet.
– Vi bestræber os på at give læseren den gode historie, som den umiddelbart kan genfortælles under næste middagsselskab, sammen med et indblik i forskning og forskningsmiljøet. Tænkepauser er forskningsformidling, bare med tryk på formidling, imens andre af vores udgivelser har tryk på forskning, uddyber han.
Siden 2012 har Tænkepauser givet læserne mulighed for at blive klogere på en nem og billig måde, da en bog aldrig overstiger 60 sider eller koster mere end 50 kroner. Med én tænkepause om måneden er det hidtil blevet til i alt 55 udgivelser, og i december modtog Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind eksemplar nummer 1.000.000 ved samlebåndet.
Vores raison d’être er at skabe forbindelse mellem universitetet, forskerne og befolkningen udenfor
Tænkepauser blev skabt med et ønske om at gøre forskning og videnskab tilgængeligt for den brede befolkning:
– Vores raison d’être er at skabe forbindelse mellem universitetet, forskerne og befolkningen udenfor, og det gør vi ved at formidle den viden, der skabes på Aarhus Universitet, fortæller Søren Mogensen Larsen. Han kalder bøgerne for en exceptionel stor succes, ikke bare for Aarhus Universitetsforlag, men for hele forlagsbranchen.
En eftertragtet pause
Titlerne på de mange udgivelser spænder bredt og er altid på ét ord, med en enkelt undtagelse. Det er imidlertid ikke alle ord, der kan tjene som en tænkepause.
– Når man ser titlen, skal der være en umiddelbar genkendelse. Det skal være almenmenneskelige og velkendte ord, som de fleste mennesker kan relatere sig til, forklarer Søren Mogensen Larsen. Tidligere udgivelser tæller blandt andet ’Kroppen’, ’Tal’, ’Terror’ og ’Kærlighed’, hvoraf sidstnævnte er den hidtil bedst sælgende udgivelse med mere end 28.000 solgte eksemplarer.
Med et mangfoldigt titel-kartotek følger også en bred læserskare, der ifølge redaktionschefen strækker sig helt fra teenagere til pensionister.
– Derfor er det også nødvendigt med en meget krævende redaktionsproces, fordi vi skal sørge for, at et vidt spænd af læsere føler sig underholdt og oplyst, siger han.
Vi konkurrerer ikke med traditionelle forskningsbøger, men snarere med Netflix eller Metroxpress
En pause er som bekendt ofte relativt kortvarigt, og derfor må Tænkepauser netop heller ikke overskride de 60 sider og kræve for meget af læserens tid.
– Vi konkurrerer ikke med traditionelle forskningsbøger, men snarere med Netflix eller Metroxpress. Det er derfor også den samme type utålmodige læser, vi har med at gøre, så vi skal gøre en stor indsats for at holde læseren fanget, forklarer Søren Mogensen Larsen.
Drivkraften i bøgerne er i udpræget grad forskernes personlige interesse og passion for emnet. Ikke desto mindre kan gode og interessante emner blive fravalgt, hvis forskeren bag pennen, i samarbejde med redaktionen, ikke kan få forløst den videnskabelige pointe som en god og letlæselig historie. Med et førsteoplag, der typisk er på 14.000 eksemplarer, er det også blevet attraktivt blandt forskere at udgive en tænkepause, hvilket redaktionen tydeligt kan mærke.
– I starten henvendte vi os til forskere, men nu er det blevet et adelsmærke for forskere at skrive en tænkepause. Så vi får rigtig mange henvendelser”, fortæller Søren Mogensen Larsen.
100 danmarkshistorier
Med inspiration fra succesen med Tænkepauser har Aarhus Universitetsforlag givet sig i kast med en ny bogserie. Under titlen ’100 danmarkshistorier’ vil forlaget behandle de sidste 1.000 års Danmarkshistorie med ét specifikt nedslagspunkt, én gang om måneden over de næste otte år.
– Det er også en serie, vi forventer os meget af, og den har fået rigtig god respons, fortæller Søren Mogensen Larsen.
Tankerne bag den nye bogserie har væsentlige fællestræk med Tænkepauser.
– Vi har høstet en masse erfaring fra Tænkepauser og fælles for de to serier er, at bøgerne ikke blot er udgivelser, men videnskabsformidling til en bred læserskare, beskriver han.
Dog er de 100 danmarkshistorier længere bøger med et indhold, der er mere direkte henvendt til historisk interesserede læsere, imens Tænkepauser fortsat er og vil være kendetegnet ved sit universelle sigte.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.