Danmarks Grundforskningsfond har netop givet 600 millioner kroner i at oprette 10 nye grundforskningscentre. Og hvis centrene kan leve op til deres individuelle mål, er der afsat yderligere 400 millioner.
Centrene ligger spredt over hele landet og skal forske i vidt forskellige emner. Et center skal eksempelvis forsøge at svare på hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet, mens et andet undersøge privatlivets betydning for os mennesker. Nogle skal beskæftige sig med forskellige dele af kvanteforskningen, mens et andet forsker i vores adfærds betydning for den økonomisk ulighed.
Fælles for projekterne er at de alle beskæftiger sig med grundforskning – altså forskning som har forståelse frem for et bestemt praktisk formål for øje.
– Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden, siger Liselotte Højgaard som er professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond.
Til pengene blev der indsendt 173 interessetilkendegivelser, hvoraf 24 blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger. Kun følgende 10 centre slap igennem nåleøjet og er nu blevet til virkelighed.
- Center for Macroscopic Quantum States (BigQ) på DTU
- Center of Excellence for Microbial Secondary Metabolites (CEMiSt) på DTU
- Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT) på AU
- Center for Electromicrobiology (CEM) på AU
- Center for Proteins in Memory (PROMEMO) på AU
- Cosmic Dawn Centre (DAWN) på KU
- Centre for Privacy Studies (PRIVACY) på KU
- Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på KU
- Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) på KU
- Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på SDU
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























