Danmarks Grundforskningsfond har netop givet 600 millioner kroner i at oprette 10 nye grundforskningscentre. Og hvis centrene kan leve op til deres individuelle mål, er der afsat yderligere 400 millioner.
Centrene ligger spredt over hele landet og skal forske i vidt forskellige emner. Et center skal eksempelvis forsøge at svare på hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet, mens et andet undersøge privatlivets betydning for os mennesker. Nogle skal beskæftige sig med forskellige dele af kvanteforskningen, mens et andet forsker i vores adfærds betydning for den økonomisk ulighed.
Fælles for projekterne er at de alle beskæftiger sig med grundforskning – altså forskning som har forståelse frem for et bestemt praktisk formål for øje.
– Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden, siger Liselotte Højgaard som er professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond.
Til pengene blev der indsendt 173 interessetilkendegivelser, hvoraf 24 blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger. Kun følgende 10 centre slap igennem nåleøjet og er nu blevet til virkelighed.
- Center for Macroscopic Quantum States (BigQ) på DTU
- Center of Excellence for Microbial Secondary Metabolites (CEMiSt) på DTU
- Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT) på AU
- Center for Electromicrobiology (CEM) på AU
- Center for Proteins in Memory (PROMEMO) på AU
- Cosmic Dawn Centre (DAWN) på KU
- Centre for Privacy Studies (PRIVACY) på KU
- Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på KU
- Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) på KU
- Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på SDU
Forsiden lige nu:
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























