Danmarks Grundforskningsfond har netop givet 600 millioner kroner i at oprette 10 nye grundforskningscentre. Og hvis centrene kan leve op til deres individuelle mål, er der afsat yderligere 400 millioner.
Centrene ligger spredt over hele landet og skal forske i vidt forskellige emner. Et center skal eksempelvis forsøge at svare på hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet, mens et andet undersøge privatlivets betydning for os mennesker. Nogle skal beskæftige sig med forskellige dele af kvanteforskningen, mens et andet forsker i vores adfærds betydning for den økonomisk ulighed.
Fælles for projekterne er at de alle beskæftiger sig med grundforskning – altså forskning som har forståelse frem for et bestemt praktisk formål for øje.
– Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden, siger Liselotte Højgaard som er professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond.
Til pengene blev der indsendt 173 interessetilkendegivelser, hvoraf 24 blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger. Kun følgende 10 centre slap igennem nåleøjet og er nu blevet til virkelighed.
- Center for Macroscopic Quantum States (BigQ) på DTU
- Center of Excellence for Microbial Secondary Metabolites (CEMiSt) på DTU
- Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT) på AU
- Center for Electromicrobiology (CEM) på AU
- Center for Proteins in Memory (PROMEMO) på AU
- Cosmic Dawn Centre (DAWN) på KU
- Centre for Privacy Studies (PRIVACY) på KU
- Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på KU
- Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) på KU
- Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på SDU
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.