Danmarks Grundforskningsfond har netop givet 600 millioner kroner i at oprette 10 nye grundforskningscentre. Og hvis centrene kan leve op til deres individuelle mål, er der afsat yderligere 400 millioner.
Centrene ligger spredt over hele landet og skal forske i vidt forskellige emner. Et center skal eksempelvis forsøge at svare på hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet, mens et andet undersøge privatlivets betydning for os mennesker. Nogle skal beskæftige sig med forskellige dele af kvanteforskningen, mens et andet forsker i vores adfærds betydning for den økonomisk ulighed.
Fælles for projekterne er at de alle beskæftiger sig med grundforskning – altså forskning som har forståelse frem for et bestemt praktisk formål for øje.
– Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden, siger Liselotte Højgaard som er professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond.
Til pengene blev der indsendt 173 interessetilkendegivelser, hvoraf 24 blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger. Kun følgende 10 centre slap igennem nåleøjet og er nu blevet til virkelighed.
- Center for Macroscopic Quantum States (BigQ) på DTU
- Center of Excellence for Microbial Secondary Metabolites (CEMiSt) på DTU
- Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT) på AU
- Center for Electromicrobiology (CEM) på AU
- Center for Proteins in Memory (PROMEMO) på AU
- Cosmic Dawn Centre (DAWN) på KU
- Centre for Privacy Studies (PRIVACY) på KU
- Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på KU
- Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) på KU
- Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på SDU
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























